Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Foder => Emne startet af: LouiseK efter 19 Juli , 2009, 19:28

Titel: blødfoder, grønt og kyllinger
Indlæg af: LouiseK efter 19 Juli , 2009, 19:28
Jeg har jo fået kyllinger her den 16 juli og nu vælter spørsmålene ind på stribe

Hvornår må de få blødfoder?
Hvornår må de få grønt?
Skal de have noget vispumin, de få startfoder nu?
kan de klare en regnorm eller bænkebidder eller skal de være større før de får sådan noget?
Skal de have torskelevertran for at få dækket deres a-vitamin behov?

På forhånd tak

Louise
Titel: Sv: blødfoder, grønt og kyllinger
Indlæg af: Lisbeth Kristine efter 19 Juli , 2009, 21:37
Mine maskinudrugede kyllinger får undulatfoder med hirse de første dage, derefter får de startfoder. Når de er en uge får de alt muligt grønt hakket i meget små stykker...især purløg er de vilde med.
De får hverken levertran, vispumin eller andet sjovt.  :)
De får de edderkopper de selv fanger.

Mine skrukudrugede kyllinger får græs fra de er 2 dage gamle. De får også alt muligt andet som skrukken finder i gården til dem. Moreller, insekter osv.
Titel: Sv: blødfoder, grønt og kyllinger
Indlæg af: Børge Bech Jensen efter 19 Juli , 2009, 23:31
Dit startfoder skulle gerne indeholde alt det der er nødvendigt for kyllingerne af vitaminer.
Jeg bruger i starten også lidt havregryn, som males lidt.

Jeg giver grønt til de maskinudrugede efter 5 dage, mest fra husholdningen, i form af revet agurk, æbler, findelt salat, og hvad man nu ellers kan finde på. Bænkebidere kan du også give i samme alder, eller melorm, dem er de totalt vilde med, men giv ikke alt for mange lige i starten, de er ret proteinrige.
Når først de har prøvet det nogle gange, er der ingen problemer.
Vitamintilskud? ja, man kan da godt give det, men jeg synes det er lidt overkill, hvis startfoderet indeholder dette. Lidt madolie på salaten er fint, det hjælper på fordøjelsen.
Husk, at der også er adgang til noget grit. Jeg blander også lidt skaller sammen med grittet.