Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: SusanB efter 07 Juli , 2009, 11:17
-
>:( Hej alle.
jeg har denne her arrige hane, købte ham for nylig fra et sted hvor han gik i hønsegården med "førerhanen" og en anden hane på samme alder som ham selv.
Efter et par uger hos os, hvor han for første gang oplevede at han bestemte, blev han mere og mere nærgående og arrig, når jeg kom om til dem. Nu er der gået lidt lidt mere end 2 måneder, og jeg synes bestemt ikke det er hyggeligt mere.. han angriber hver eneste gang jeg kommer i nærheden, og jeg kan faktisk ikke gå ind til hønsene længere, uden at han puster sig op. Han er en Jersey Kæmpe, og jeg havde forstået det sådan at også hanerne i den race er rolige og omgængelige, men.... Han er fra foråeret 2008, og faktisk en rigtig flot stor hane, men kan jeg gøre andet end at finde øksen frem? hvad siger I? Når min mand går derind, angriber han også, men får så et spark, - det husker han kun til næste gang, så angriber han igen... Jeg har 2 hanekyllinger fra maj, så jeg kan godt undvære ham, men det ville jo være dejligt, hvis der var andre udveje? Min mand foreslår at jeg giver ham væk/sælger ham igen, men der er vel ingen der kunne tænke sig en arrig hane, så det bliver nok ikke så nemt....
Hilsen Susan
-
Spis ham! De bliver aldrig blidere, snarere tværtom. Det er i hvert fald vores erfaringer. :(
-
Jeg tror desværre ikke du skal regne med at hans aggressivitet forsvinder..når først de er kommet så godt igang at man skal sparke ud efter dem, bliver det som regel værre..Jeg har selv haft en Barnevelder hane som overfaldt min 5-årige søn..han er stadig 2 år efter bange for både høns og haner..Jeg tror måske ikke han har haft det særlig godt i hans forrige hønsegård og har udviklet denne arrighed der..Hvis jeg var dig ville jeg nok finde øksen frem og gøre en ende på det..der er jo som regel masser af andre haner at få fat på..Hvis du planlægger at finde at andet hjem til ham, bør du sige at han har de tendenser, men synes ikke det er en god ide at sende "sorteper" videre..
-
Jamen det lyder jo som om der kun er én vej vist, så jeg må finde øksen frem.. Rixen, det var da rigtigt synd for din knægt, og kan godt forstå at han er utryg ved dem, sådan en arrig fætter er ikke at spøge med >:(
Og det der med at finde et andet hjem til ham, det var også bare en tanke, tror jo ikke på at nogen vil have sådan en aggressiv fyr ::)
Hilsen Susan
-
Af med hovedet, aggresivitet nedarves også. Vi har haft en af samme slags. Se evt. den tråd, der hedder Jensen har underskrevet sin dødsdom:
http://fjerkrae.dk/prod/index.php/topic,3594.0.html
-
Enig med alle andre ...velbekomme
-
jep....- som Alice i Eventyrland - "af med hans hoved"!
-
Af med hovedet, aggresivitet nedarves også. Vi har haft en af samme slags. Se evt. den tråd, der hedder Jensen har underskrevet sin dødsdom:
http://fjerkrae.dk/prod/index.php/topic,3594.0.html
Det er meget sandsynligt, at aggressivitet og opfarenhed nedarves, men jeg tror på den anden side, det er en gennemsnitsbetragtning.
Vi anskaffede en sølvhalset dværghane, som var god til at stille sig op og se flot ud (selvom han var lovlig gul), men som også var lovlig hård ved hønerne. Vi forsøgte os med kyllinger i hønsegården, og dem angreb han simpelthen. >:(
Til gengæld lod vi hans voksne søn være hane i en anden hønsegård samtidig med hans anden sæson; også med kyllinger. Han var til gengæld dejlig. :D
Så der er ingen grund til også at droppe alle hans (eventuelle) kyllinger og rugeæg.
Førstnævnte hane blev stamfader til alle vores søvhalsede dværghøns, hvilket egentlig også er ret irriterende. Han fortjente det ikke...
De har godt nok også noget svagt kamphønseagtigt over sig...
-
Så er den arrige hane i fryseren, han var gal til det sidste, håber han smager godt :D
Jeg har heldigvis 2 dejlige hanekyllinger som ikke er fra hans æg, så om et par måneder vil jeg vurdere hvilken en af dem, der skal have lov at blive her. Og resten af kyllingerne efter ham, skal slagtes, så på den måde føres hans aggressive gener i hvert fald ikke videre :D
Og hvor er det dejligt at kunne gå ud til hønsene, uden at blive overfaldet af den arrige bandit, tak for alle svarene ;D
Hilsen Susan
-
Magnus, jeg forstår ikke rigtig dit indlæg.
Jeg synes der er modsigelser i det, for først skriver du:
Vi anskaffede en sølvhalset dværghane, som var god til at stille sig op og se flot ud (selvom han var lovlig gul), men som også var lovlig hård ved hønerne. Vi forsøgte os med kyllinger i hønsegården, og dem angreb han simpelthen.
Næst efter skriver du:
Førstnævnte hane blev stamfader til alle vores søvhalsede dværghøns, hvilket egentlig også er ret irriterende. Han fortjente det ikke...
De har godt nok også noget svagt kamphønseagtigt over sig...
Mener du dermed at afkommet har noget agressivt over sig, for så tyder det jo netop på, at denne agressivitet er arvelig.
Det hænger jo ikke sammen med:
Til gengæld lod vi hans voksne søn være hane i en anden hønsegård samtidig med hans anden sæson; også med kyllinger. Han var til gengæld dejlig.
Så der er ingen grund til også at droppe alle hans (eventuelle) kyllinger og rugeæg.
Normalt siger man, at ca. 50% af temperamentet er arveligt, og de resterende 50% er styret af miljøet (prægning), ved ikke om dette gælder for høns, men det gør for katte.
-
Det med det kamphønseagtige var en sidste randbemærkning, jeg kom på da jeg skrev det.
Hvis du tolker mit indlæg som en påstand om, at aggressivitet ikke er arveligt, kan jeg godt se, at det er selvmodsigende. Men det modsiger jo ikke min påstand om, at hans efterfølger både er sød og dejlig.
For det er han. Det er indisputabelt.
At nogle af hans kvindelige modparter så til gengæld er lidt hårde ved hinanden, rokker ikke ved min idé om at man kan få nogle gode høns fra en hane, som er sur.
-
Ja, det var fortolkningen det var galt med, *ggg