Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: desiree efter 27 Juni , 2009, 10:20
-
Ja, jeg har jo mit første kuld kyllinger, 8 har overlevet med mødrene, og de har nu helt fjerklædte vinger og delvis fjerklædte kroppe :)
Der er en der bekymrer mig gevaldigt. Den vokser fint og får fjer som de andre, men der er altså et eller andet helt galt med den. Den virker permanent rundtosset, løber rundt i cirkler når jeg prøver at få fat på den. Den kan ikke hoppe op i hønsehuset fra gården som alle de andre kan. Den kan heller ikke hoppe over den 10 cm planke der er i døren til hønsegården. Når den går er der helt sikkert noget galt med balancen i det hele taget. Så jeg hjælper den morgen og aften (og bliver angrebet af hønerne ::) ).
Jeg overvejer kraftigt at aflive den, det er da synd, men tænker så også at den jo spiser fint osv. Hvad skal jeg gøre? Og hvad kan der være galt med den?
-
Desiree, jeg kan se at ingen har svaret dig, måske fordi dit indlæg forsvandt for hurtigt. Jeg ved ikke, hvad jeg selv ville gøre, det ville nok være afhængigt af, om jeg så bedring, om jeg havde tid til at holde øje - og om jeg var parat til at slagte den om nogle måneder, hvis den overlever - den skal jo i hvert fald ikke i avl.... Svær beslutning. Jeg har ingen anelse om, hvad der kan være i vejen med den. Ville måske nok give den chancen til i morgen efter middag og så træffe en afgørelse. Beklager.
-
Jeg ville aflive kyllingen omgående. Når kyllingen er død er alle dens lidelser, og dine bekymringer væk.
-
Tak for svarene :)
Mit indlæg er da ikke forsvundet, er det?
I dag kom den selv op i hønsehuset til aften, min genbo siger den skal aflives så... Jeg ser lige hvordan det går i morgen, for livet er ret besværligt for den som det er nu og hvis det ikke ændrer sig er det bedste nok at aflive, tror jeg
-
Enig med Peter, det lyder som om det er bedst at aflive den kylling.
-
Jeg har en gang haft en fasanhane som gjorde det samme gik i ring den havde jeg en dyrlæge til at se på og han fandt ud af at den var blind på det ene øje og derfor gik i ring han fortalte også at når en fugl er blind på den måde vil den bevæge sig i den retning som den kan se til så en aflivning er uungåelig da fuglen ikke vil kunne klare sig i længden han kaldte det at fuglen dansede safejdans
-
Hmmmm er det så kun når de er medfødt blinde? Jeg har en enøjet skønsk blomsterhøne (Kaptajn Klo i daglig tale *gg*)
Hun mistede på en eller anden måde sit ene øje sidste vinter efter noget tummelums i hønsegården (ræv?) Og hun klarer sig fremragende .... hverken nederst i herakiet eller nowet.
-
Jeg er sikker på at den ikke var blind. Testede den og den så på begge øjne. Problemet var enten i benene eller i hjernen, den væltede rundt som om den var fuld hele tiden, og faldt ofte og lå og sprællede.
Dens søskende spæner hen over græsplænen med 120 i timen nu.
Jeg aflivede den i dag, overhovedet ikke noget behagelig oplevelse, men jeg er ret sikker på at det var det bedste for den.
-
Jeg tror, du gjorde det rigtigt selv om det var ubehageligt. *t
-
For mig lyder det mere som en lammelse, så kan den ikke hoppe op, og det kniber med at gå, falder hele tiden, alt efter hvor svær lammelsen er.
Men det behøver da selvfølgelig ikke være det, og iøvrigt, hvis det var det, så skulle den også aflives.