Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: Annie efter 24 Juni , 2009, 20:31

Titel: Putterutine i hønsehuset
Indlæg af: Annie efter 24 Juni , 2009, 20:31
Mine halvvoksne hønse-kyllinger trives godt i deres fine hønsegård, hvor hønsehuset er hævet en lille meter over jordhøjde og som de har adgang til via en hønsestige.
I starten kunne de ikke finde ud af at gå op og ned af stigen, men nu går det fint, og de kan sagtens gå op og ned af den. Men de gør det ikke. Ihvertfald ikke når de skal i seng. I stedet putter de sig i en klump udenfor, til jeg kommer og løfter dem ind i huset (hvis det er sent) eller genner dem, hvis de kun lige akkurat har puttet sig.

Når jeg river rødder og affald sammen i hønsegården, løber de allesammen op på trappen og ind i huset til jeg er færdig, men om aftenen vil de ikke i seng, og nu tænker jeg på, at forsøge at afslutte den daglige putterutine, selvom det egentlig er meget hyggeligt, sådan lige at kramme dem allesammen godnat.

I øjeblikket får de deres grundmad (vokse-piller) udenfor, kunne det være en idé at sætte foderet i huset, så de ligesom havde en bedre grund end sengetid, til at opholde sig i hønsehuset?
Titel: Sv: Putterutine i hønsehuset
Indlæg af: Marianne Vedel efter 24 Juni , 2009, 20:40
Det er da et forsøg værd, Annie  :D
Titel: Sv: Putterutine i hønsehuset
Indlæg af: Marie-Louise efter 24 Juni , 2009, 20:46
Hvis du selv løfter dem ind, får du jo også lært dem at 'gå på pinden'  ;) Dét kan nemlig også holde lidt hårdt, hvis ikke der er voksne høner, der viser vejen...
Jeg ville også forsøge med maden i huset.
Titel: Sv: Putterutine i hønsehuset
Indlæg af: Frk.olsen efter 24 Juni , 2009, 22:54
Det skulle vel aldrig være silker? Jeg synes jeg genkender noget...
Bevæben dig med tålmodighed, pludelig en dag er de væk, når du kommer for at putte dem og når du så med højt bankende hjerte kigger ind i huset - sidder de der og glor tilbage på dig, som om det er det mest naturlige i verden at de sidder der!!!
Titel: Sv: Putterutine i hønsehuset
Indlæg af: Børge Bech Jensen efter 24 Juni , 2009, 23:35
Jeg ville nok stille grundfoderet ind i huset.

Her har de adgang til grundfoderet, voksefoderet eller æglægningsfoderet døgnet rundt, inde i huset, samt vand.
Jeg har selvfølgelig også vand udenfor, men her bliver de kun fodret med grønt, lidt korn og madrester fra huset, og aldrig mere, end det er spist op i løbet af kort tid, så der ikke er noget til rotter og andet skidt kræ, eller hvad man nu skal kalde det.
Titel: Sv: Putterutine i hønsehuset
Indlæg af: Annie efter 26 Juni , 2009, 21:23
Jo, jo, det ér silker.

I går lagde jeg en tot græs (deres allerbedste mad  ;D) ind i huset lige ved den tid hvor de plejer at putte sig i et hjørne af hønsegården , og så gennede jeg de - nu overraskende villige - høns i seng, og lod være med at lukke efter dem. Huset er træksikret og gården er rovdyrssikker.
Og dér blev de så, efter at have spist natmaden, og puttede sig lydigt, så jeg er sikker på, at mad er vejen frem.

De plejer at modtage mig med venlige pip og søvnige "nå, der kommer du"-lyde når jeg kommer og putter dem om aftenen, så det er lidt somom de bare har tænkt sig at deres instinkt er, at høns blir båret i seng  ::)