Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: smilla25 efter 12 Juni , 2009, 22:19
-
Er der nogle regler i forhold til hønsehold og naboer? ???
-
Du kan kontakte din kommune (teknisk forvaltning) og høre om der gælder nogle regler i din kommune.
Og så gælder selvfølgelig altid sund fornuft :D :D
-
Ja, det er meget forskelligt fra kommune til kommune hvilke regler der gør sig gældende; nogle kommuner vil helst ikke forholde sig til evt klager og lader folk selv finde ud af det. Andre kommuner forbyder haner, frie høns i haven og jeg ved ikke hvad.
Men som Marianne skriver så er sund fornuft og en god snak med naboerne det vigtigste.
-
Jeg mener at vide, at dværghøns går under betegnelsen 'prydfugle', så dem kan man ikke forbyde folk at holde i fx alm. villakvarterer, mens de store racer er husdyr, og de hører til uden for byzonen, dvs. i landzonen. De enkelte kommuner kan derudover have sær-regler.
Men om det er helt korrekt, ved jeg faktisk ikke! ???
Jeg har fortalt mine naboer, at en dværghane galer mere end en stor, så de synes, det er fint, vi har store høns. Han bliver naturligvis heller ikke lukket ud, før vi selv står op, og ingen synes, hønsene er generende.
Og så er naboerne glade for at købe lidt æg i ny og næ... ;) Og for at kunne vise deres børn, hvordan høns og ikke mindst kyllinger ser ud i virkeligheden. De er jo nærmest skuffede, når vi har æg nok i køleskabet, så de ikke lige får en tur ned omkring hønsegården og henter æggene direkte i redekassen *f (Men det er jo nok en eller anden romantisk forestilling, der ligger lidt til folk bosat i byen.)
-
Kommuner kan sagtens forbyde også dværghøns. De skelner ikke mellem store og små. De kan også forbyde udendørs fugle, hvis kommunen synes at de larmer... Det gælder både prydfugle, fasaner, papegøjer og meget andet.
Det gælder dyrehold i by-zone, sommerhusområder OG landzone der er udlagt til boligformål at kommunen kan indføre specielle regler
Reglerne er vidt forskellige fra kommune til kommune. Nogle er vildt restriktive, andre siger at de slet ikke vil tage sig af det. Så den eneste måde er at kigge på din egen kommune og se hvad reglerne der er. Det står normalt på hjemmesiden, enten under høns, hønsehold eller fuglehold og det er Teknisk forvaltning eller miljø.
-
Marie-Louise@ Nu er det ikke for at stille flere forhindringer i udsigt, men du skal lige være klar over at for at sælge æg til naboerne skal man være registrere og godkendt til dette.
-
Ja - tak, det er jeg egentlig godt klar over... Vi har ikke skilt ved vejen og sælger så billigt, at det ikke engang er nogen forretning. - Man kan vel (med de rette briller på) se det som småforæringer til venner og bekendte ;)
-
Ja, og så bare for at tvære i det: man må heller ikke i følge loven forære sine æg væk, de må kun spises i egen husholdning, men dog gerne serveres for gæster. Man skal være registreret og salmonellakontrolleret for at måtte forære sine æg væk !!
At man så heller ikke kan være sikker på at æg fra en salmonellakontrolleret besætning er salmonellafri er en helt anden historie.
Ja, jeg blev også NOGET forbavset, da det gik op for mig, at jeg havde gjort noget galt ved at forære æg væk ::) ::) ::)
-
Jeg kom lige til at tænke på, at der var en tråd om emnet med at sælge æg fra egen hønsegård på et tidspunkt, men jeg synes ikke lige, jeg kan finde den.
-
Det seneste tåbelige jeg er stødt på i forbindelse med de kommunale regulativer var en kommune hvor man henregnede fjerkræ og fugle under skadedyr.
At man havde gjordt dette skyldtes at man i kommunen mente at få havde glæde af disse dyr men størsteparten følte sig generet af dyrehold i bebyggede område. Det vil så for mig at se bevirke at fjerkræ og fugleholdere er skadevolder.
-
Hvor tåbeligt :o
Det viser med AL TYDELIGHED, at dem der udarbejder reglerne ikke ved den mindste smule om, hvad de laver!
Hønen er nok et af de MEST nyttige dyr: lægger æg, spiser noget af vores køkkenaffald, spiser skadedyr i haven, gøder jævnt fordelt i haven, for nu bare at nævne nogle få konkrete målbare ting. At hønsehold så også bidrager til vores velbefindende og livsglæden m.m.m. er en helt anden historie.
Skadedyr.....jeg sidder og ryster undrende på mit hovede <J