Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Lene Lestat efter 02 Juni , 2009, 12:43

Titel: Opfodring af hanekyllinger
Indlæg af: Lene Lestat efter 02 Juni , 2009, 12:43
Som så mange andre også, så har jeg en masse hanekyllinger, flere end jeg selv skal bruge til videre avl og flere end der desværre kan sælges.

Derfor vil jeg lige høre om den bedste måde at fede dem op på, så de kan komme en tur i fryseren.

Skal de have voksefoder, korn eller hvad ?? kan jeg få en smart fidus.

Jeg fodrer i forvejen med voksefoder fra Mølleren, hvede, byg og knust majs. Så får de grønt hver dag og nogle gange kogte, hakkede æg.

Kan jeg udelukkende fodre dem med majs eller ......
Titel: Sv: Opfodring af hanekyllinger
Indlæg af: Mette E efter 02 Juni , 2009, 12:53
Glæder mig til at høre svaret, for jeg har også en del gående til fryseren.  ;)
Titel: Sv: Opfodring af hanekyllinger
Indlæg af: lis nielsen efter 02 Juni , 2009, 13:37
vi bruger noget så utraditionelt som svinepiller til at opfodre med blandet med kort og kyllingefoder
Titel: Sv: Opfodring af hanekyllinger
Indlæg af: Bjørn Nielsen. efter 02 Juni , 2009, 13:53
Hej Lene.

Du kan fint fodre dine hane-kyllinger som du gør, jeg ville ikke fodre med udelukkende majs (det feder), i slutfasen af fedningen kan du godt køre på med majs og hvede men ikke nu, de skal lige have lov til at opbygge noget skrog, kogte kartofler er godt fyldfoder.

Hvis du har et par haner som der ikke er i direkte familie med mine, er jeg køber ! Det første hold jeg rugede ud fra jylland er ikke noget at skrive hjem om, der er for mange med skæve tæer og fodsålerne har ændret sig siden de var daggamle... De kyllinger jeg har ruget ud af dine æg vokser stærkt, jeg er spændt på om der er nogle spættet imellem, der er masser af sorte og blå randtegnet men der er et par stykker der er lidt mere lyse i det, måske er jeg heldig  :D Brahmaerne vokser som skudt ud af en kanon, der er 6 styks af dem og det går stærkt, tror de to af dem er haner...
Jeg har også 3 Maran fra nogle æg jeg fik i Rungsted, de vokser også godt... Men sjovt som der er forskel på kyllingerne, Jersey Kæmperne er lette at kende, Brahmaen har fjer på benene og Maranen har en lys plet i nakken samt et par striber på vingerne... Men... Jeg tror ski at foderstoffen tjener gode penge pt. INGEN af kyllingerne er kostforagtere...  :o
Titel: Sv: Opfodring af hanekyllinger
Indlæg af: Lene Lestat efter 02 Juni , 2009, 15:16
Hej Bjørn

Ja de er nogen ædedolke, men de skal have hvad de have, for ellers bliver de ikke til noget  ;D Jeg tror også at "mit" foderstof firma er meget glade for mig lige for tiden. ;D

Der bliver ikke nogle spættede, da dine kyllinger er ud af sort hane på blå, sorte og spættede høner
De spættede kommer når man parrer blå på blå.

Titel: Sv: Opfodring af hanekyllinger
Indlæg af: hdpe efter 30 Maj , 2010, 20:44
Hej.
Jeg har lige lidt flere spørgsmål til opfedning af hanekyllinger. Jeg slagter dem normalt, når de begynder at gale, men kan ikke lige huske hvor gamle de plejer at være på det tidspunkt?

Lige nu har vi kyllinger af hvid og gul sussex samt barnevelder og new hampshire. Må sige at de hvide sussex er noget større end de andre. De er ni uger gamle nu.

Hvor lang tid før slagtning begynder I at fodre dem med lidt mere fedende foder.

Venlig hilsen Helle, som glæder sig til hanesteg. ;D
Titel: Sv: Opfodring af hanekyllinger
Indlæg af: Micher efter 30 Maj , 2010, 22:13
Jeg ville sige ca. 1 måneds tid før..

Mine haner er begyndt at gale ved 5mdr.
Titel: Sv: Opfodring af hanekyllinger
Indlæg af: Henriette Hall efter 31 Maj , 2010, 12:42
For at få ordentligt med kød på, så ville jeg vente med at slagte til de er ca. ½ år. Ellers er de noget fladbrystede. ;)