Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: GKV efter 29 Maj , 2009, 19:43
-
Åh ja, de der Araucanere i lavendelblå og med hale og skæg er da bare for skønne. Er der nogen her der kan fortælle mig om man kan drage en tur derover og købe nogle stykker og tage med hjem? Kalder man dem ikke Amraucanere?
Er det ligesom med heste, som vi har en del af fra England, at området blot skal være godkendt sygdomsfrit af veterinærmyndighederne og at det skal være attesteret, samt at dyrene skal være raske selvfølgelig?Altså så længe vi taler om EU lande.
Og æg? Jeg har jo læst om, at de ikke bryder sig om at komme ud at flyve, men kan de tåle en tur evt. med min hestetransportør der normalt er to dage undervejs fra UK til DK?
Dette her hønseri er bare så nyt for os, at vi har så mange spørgsmål, men da vi altid har opdrættet, haft hundeopdræt i 36 år og altså araberne + en gang i tidernes morgen havde jeg siameser, burmeser og manxkatteopdræt.Det har altid været almindeligt for os at importere fra udlandet ind imellem, for dels at få nyt blod, men også at prøve at komme et skridt videre.
Mange ting er jo anderledes, findes der stamtavler på høns, eller tager man bare af dem der ligner bedst? Er det normalt at man ikke ringer evt. kyllinger der bliver solgt? Ved godt dette her er rimeligt fjollet at spørge om, for indtil videre har vi jo blot ønsket at få lidt høns der ikke ligener naboens alt for meget og så de der turkisfarvede æg, men interessen bliver jo skærpet når man læser herinde.
Efterhånden som alderen begynder at trykke lidt, bliver det lidt voldsomt at håndtere hingste, ligeledes at bedække hopper, tilride o.s.v. og så var det jo fint, hvis man nu kunne bevæge sig over i et mere håndterligt område og blot have hestene for hyggens skyld uden at tænke i opdræt.
Undskyld, hvis jeg nu fik spammet tråden, flyt den venligst, hvis det blev for meget.
VH Gunni.
Jeg har delt tråden, så Gunnis emne får mere opmærksomhed, derfor har jeg også givet det en anden overskrift og flyttet det til Høns - Marianne (moderator)
-
Hej GKV
Der er da ikke noget forkert i dit indlæg, det lyder altsammen spændende. Men jeg tror du vil få meget mere respons på det du skriver, hvis du opretter det som dit eget emne, så på med vanten.
Hilsen Maja
Jeg har delt tråden, så Gunnis emne får mere opmærksomhed, derfor har jeg også givet det en anden overskrift og flyttet det til Høns - Marianne (moderator)
-
Gunni de kan sagtens være i en bakke og undervejs et par dage. Hvis du gør det så må du endelig sige til hvis du kan undvære et par stykker af resultatet! Du må så vidt jeg ved maks importere 20 æg ad gangen. Måske kan din mand også importere 20? Jeg kan vildt godt tænke mig lidt sjovt farvede araucanere, når jeg alligevel skal i gang med projekt hønsegård.
Og nej, høns har mærkeligt nok ingen stamtavler og skal heller ikke kåres ;D men det er du jo vant til fra araberavlen.
-
Det er jo temmelig svært at se hvilke æg der kommer fra hvilke høne i sådan en rede, så det er jo nærmest umuligt at føre stamtavler med mindre man er ude i noget DNA, men det er måske lige at stramme den lidt hvad høns angår.
Arabere er så vidt jeg ved alle DNA registreret nu, eller det var der snak om da jeg havde OX. :)