Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: søren josephsen efter 24 Maj , 2009, 12:52
-
hej igen nu er vi ved at være klar til at starte op igen.Vi fik I.L.T. sidste sommer blandt hønsene og gik hele vejen med tilsyn og inspektion af gården og alle de steder vi havde høns fra.Op til jul slagtede vi de sidste da vi fik af vide at vi gerne måtte spise dem og at der ikke var ridiko ved det.Nu vil vi bare gerne høre om der er andre der har prøvet at være igennem den mølle og om der er nogle med erfarringer om hvad der skal gøres inden vi køber nye høns.Vi vil jo ikke have at det gentager sig.
-
Velkommen til!
Jeg kan desværre ikke hjælpe; men der er mange forummedlemmer med stor fjerkrækundskab, så der skal nok vise sig et par stykker, der kan.
Held og lykke med dit kommende hønsehold.
-
Hej og velkommen til.
Mette Nygaard har også prøvet turen. Jeg har kaldt på hende.
-
Og her er jeg ;)
Det kan siges meget kort:
Hvis ikke der er flere høns tilbage fra jeres ILT-ramte flok, så er der ingen grund til yderligere bekymring. ILT er nemlig et herpes-virus, der 'lever' i dyrets luftveje og altså ikke i omgivelserne.
Så eneste risiko for at få ILT igen, er hvis I køber dyr fra ILT-smittede hønseflokke ::)
Men når det er sagt, så er det nok en god idé at desinficere mad- og vandskåle, inden de nye høns flytter ind. Og en grundig rengøring og kalkning af hønsehuset er også altid en god investering i fremtiden ;)
-
undskyld min uvidenhed men hvad er i.l.t og hvordan opdages det.
da jeg flere gange er blevet klogere ved at læse med på det her super forum. håber jeg også at blive det i dag. :D
-
ILT er en forkortelse for noget som er helt umuligt at sige..
Infektiøs laryngotracheitis
Se mere her
http://fjerkrae.dk/prod/index.php/topic,4577.msg40351.html#msg40351
-
tusind tak for hjælpen, vi fik af vide at vi skulle brænde alt af og grave mulden af i ude gården ca 50cm. Det skulle så graves ned under 75 cm ny muld. Så det er da en stor hjælp hvis det ikke er nødvendigt. Vi skulle også lade hønsegården stå tom i op til et halvt år og så gøre rent igen, så det ville være et stort arbejde nok, til at vi var ved at opgive tanken om nye høns.Men vi vil gerne høre fra andre med erfaringer om I.L.T.
-
Det jo virkelig ikke godt hvis det er hvad du har fået at vide, og reglerne ikke er sådan. Lyder som een som kan få Finn´s nakkehår til at stritte :o :o :o
Mvh Jørgen
-
tusind tak for hjælpen, vi fik af vide at vi skulle brænde alt af og grave mulden af i ude gården ca 50cm. Det skulle så graves ned under 75 cm ny muld. Så det er da en stor hjælp hvis det ikke er nødvendigt. Vi skulle også lade hønsegården stå tom i op til et halvt år og så gøre rent igen, så det ville være et stort arbejde nok, til at vi var ved at opgive tanken om nye høns.Men vi vil gerne høre fra andre med erfaringer om I.L.T.
Det lyder da fuldstændigt vanvittigt... som at gå med livrem og seler og faldskærm og redningsvest ::)
ILT er et herpesvirus, der kun smitter når det er i udbrud - ligesom menneskers forkølelsessår. ILT lever i luftvejene og udskilles ikke med afføringen, som så mange andre sygdomme, og kan ikke overleve uden for værtskroppen.
F.eks. havde vi her på forum på et tidspunkt en længere debat om hvorvidt det er forsvarligt at sælge rugeæg fra ILT-ramte flokke, og kontaktede i den forbindelse denne dame: http://www.dtu.dk/Service/Telefonbog.aspx?lg=showcommon&id=39453&type=person.aspx
Hun mente end ikke at rugeæg kan bære smitten videre (men anbefalede dog, sådan helt generelt, at man desinficerer rugeæg fra fremmede hønseflokke, før man lægger dem under sine egne høns).
Faktisk er der ikke engang pligt til at slå ILT-ramte flokke ned ved udbrud - de skal bare holdes i karantæne i 60 dage. Hvilket i øvrigt er dybt godnat, da flokken sagtens kan være fri for sygdomstegn i de 60 dage og meget længere. Men virus vil altid ligge latent i deres krop og kan så gå i udbrud f.eks. hvis dyret stresses. Går virus i udbrud, opdager man det ved, at nytilkomne høns bliver syge, mens de høns der en gang har været igennem et udbrud dårligt så meget som snøfter. I "gamle dage" skulle høns med ILT slås ned, men sygdommen er ret almindeligt udbredt og kan have mange former - alt fra snøfteri til massedødsfald - så det blev for omfattende.
Det undrer mig godt nok, hvor forskelligt fødevareregionerne reagerer. Jeg fik at vide, at jeg skulle holde hønsene i karantæne i 60 dage, og så var den potte ude ??? Det er nu tre år siden, men så meget kan tingene da ikke have ændret sig...
-
det glæder os helt vildt det der bliver skrevet.Hende dyrlægen der var ude og kigge må jo gå med livrem og seler.Nu skal pinsen gå med og få renset ud og få lavet gården klar til de nye beboere.Nu vil vi gå på jagt efter en flok orpington og jersey kæmpe kyller.Det skal lige siges at ca 3km herfra ligger en farm med ca 33000 kyllinger så det kan jo være at de passer lidt ekstra på.
-
Er det offentlige tilsyn ophævet, så du må sætte høns ind?
Det er nu tilladt at vaccinere hobbyhøns mod ILT uden at fødevareregionen skal spørges først, det kan du jo overveje når sygdommen har været hos dig. Du skal have vaccinen hos en dyrlæge, men må gerne selv vaccinere.
lugovets beskriver her lidt om vaccination (mod hønselammelse)
http://fjerkrae.dk/prod/index.php/topic,3041.msg24663.html#msg24663
-
Kan man vaccinere mod herpes? Det har jeg aldrig hørt. Det ville jo være en fortræffelig ting for mennesker også. ???
-
Der er vist tvivl om hvor effektiv vaccinen er, altså den mod ILT, i hvert fald i følge dette link:
http://www.vet.dtu.dk/Dyrlaegen/Sygdomskomplekser/Fjerkr%C3%A6/Luftvejslidelser%20hos%20fjerkr%C3%A6.aspx :
"effekten af vaccination er tvivlsom"
Hvordan går det, Søren? Er I nået videre med projekt nye høns?
Jeg ville nu nok - for en sikkerheds skyld - rådføre mig med omtalte Susanne Kabell først om hvor grundigt I skal gå til værks med rengøring osv.
Har sendt hende en mail, så vi en gang for alle kan blive lidt klogere...
-
nu er jeg kommet lidt længere.Der er ryddet op inden for og alt brandbart er kørt på lossepladsen.Nu vil jeg lige have pudset alle væggene og så sprøjte det hele med Virkon-s både før og efter pudsen og kalkning.Men det trækker lidt ud med eget firma og to små børn.Jeg skal nok komme med lidt mere info når jeg kommer videre.Vi vil gerne finde nogle orpingtonner helst i gule og så mine yndlinge Jersey kæmper.
-
Hermed mit spørgsmål til Veterinær Instituttet:
Kære Susanne Kabell,
Jeg skriver til dig, da vi for et par år siden rådførte os med dig omkring ILT. Dengang handlede det om salg af rugeæg.
Denne gang drejer det sig om, hvilke forholdsregler man bør tage, når man har haft ILT i sin hønseflok, har slået flokken ned og nu gerne vil have høns igen.
En af vores brugere på www.fjerkrae.dk havde ILT i sin hønseflok sidste sommer og vil nu gerne have høns igen.
Af fødevareregionen har brugeren fået besked på at brænde alt af og grave ca 50 cm muld af i hønsegården og lægge 75 cm ny muld på, samt lade hønsehus og -gård stå tom i op til et halvt år og så gøre rent igen.
Det synes jeg lyder ret voldsomt ud fra, at ILT er et herpsesvirus der - såvidt jeg har forstået - smitter direkte fra dyr til dyr via sekreter fra slimhinderne, og altså også via vand og foder, men ikke via omgivelserne i øvrigt.
Når den inficerede flok er slået ned, og der i øvrigt er blevet gjort rent og kalket, er der så grund til at gøre mere?
Er virus ikke så at sige "forsvundet" med dyrene?
På forhånd tak for dit svar.
Med venlig hilsen
Mette Nygaard
redaktør
www.fjerkrae.dk
og svaret:
Kære Mette Nygaard
Jeg har fået din forespørgsel fra Susanne Kabell, som ikke længere er ansat på Veterinærinstituttet.
Det er ikke nødvendigt, at gå så drastisk til værks, som du beskriver. Såfremt alt fjerkræ på stedet er aflivet og fjernet, der er grundigt rengjort, desinficeret og kalket og bygninger og arealer har stået tomme siden sidste sommer skulle det være sikkert, at genindsætte fjerkræ på lokaliteten.
Bemærk at fugle fra vaccinerede fjerkræhold eller fjerkræhold, hvor der tidligere har været tilfælde af ILT, vil være smittefarlige i resten af deres liv. Det er derfor afgørende, at der ikke indsættes dyr fra sådanne flokke eller fra flokke med akut infektion.
Med venlig hilsen
Poul Henrik Jørgensen
Seniorforsker, DTU VET
Tja, hans svarer kun delvist på mit spørgsmål...
Men i hvert fald, Søren, slipper du da for at grave jorden af hønsegården ;)
Og så står der en vigtig ting, som vi skal skrive os bag øret:
Vaccinerer man sine høns mod ILT, må de ikke sættes sammen med ikke-vaccinerede høns, da man så risikerer et udbrud af ILT.
Det er muligvis børnelærdom for jer der udstiller, for det samme gælder vel med høns der vaccineret mod ND, men fra min havehønse-vinkel gør det en ILT-vaccine meget mindre attraktiv.
-
hej og mange tak endnu engang det er da dejligt at høre at det bare var en stadsdyrlæge der ville skyde gråspurve med kanoner.Nu glæder vi os bare til vi får lidt mere tid til at få det sidste ordnet, så der Snart er pippen igen. Så nu mangler vi snart kun et sted hvor vi kan købe kyllinger (orpington og jersey kæmper) i nærheden
-
Spørgsmålet er om der, ligesom ved ND findes både en "levende" og en "død" vaccine, hvor den døde ikke giver smitterisiko.
På FVST (http://www.foedevarestyrelsen.dk/Dyr/Dyresundhed_og_dyresygdomme/Dyresygdomme_og_zoonoser/Anmeldepligtige_sygdomme/Infektioes_laryngotracheitis_hos_hoens/Forside.htm) side om ILT står
ligesom høns vaccinerede med levende vaccine kan risikere at smitte.
Jeg synes at det er meget betænkeligt hvis der optræder høns vaccineret med levende vaccine som kan smitte andre, så jeg håber da så sandelig at det er død vaccine som bruges (hvis den findes)
Link opdateret/Mette
-
Nu er jeg jo ikke virolog, så der er sikkert en forklaring:
Men hvordan kan ILT-vaccinerede høns smitte, hvis ILT er et herpesvirus, der kun smitter i udbrud (på samme måde som menneskers forkølelsessår)?
På den anden side, er det nok ment som en ekstra sikkerhedsforanstaltning at råde folk til ikke at blande vaccinerede høns med ikke-vaccinerede.
Og igen, hvis vaccinen er levende virus, svarer det måske til at hønen har ILT i udbrud???
Hmm, jeg kan bare ikke med halve forklaringer - jeg vil have den hele, før jeg forstår ;)
-
På fødevarestyrelsens hjemmeside står:
"Smittespredning sker gennem luften eller ved kontakt med slim fra luftvejene fra smittede fugle. Nogle høns, der har overlevet sygdommen, kan efterfølgende være smittebærere, ligesom høns vaccinerede med levende vaccine kan risikere at smitte.
ILT kan også spredes mekanisk ved transport i snavsede kasser eller ved personer med kontakt til en smittet besætning. Virus er modstandsdygtigt og kan overleve uden for værten i flere uger."
Et forsøg på forklaring følger her - og vi starter helt fra bunden for en sikkerheds skyld:
Når man vaccinerer dyr (eller mennesker), sker det jo ved, at man indgiver virus som er enten død eller stærkt svækket (men levende) i dyret. Typisk via de indsprøjtninger vi også selv får ved lægen.
Hvis virus er død, kan den i sagens natur ikke formere sig, og derfor ikke smitte.
Hvis virus er levende, kan den meget teoretisk formere sig nok til at kunne smitte til andre dyr.
I dagene efter vaccinationen reagerer dyrets krop på virus - det bliver faktisk en lille bitte, bitte smule sygt. Så lidt, at det normalt ikke giver symptomer, men så meget at kroppen danner anti-stoffer mod sygdommen. Levende vira aktiverer imunforsvaret mere end døde, og giver derfor en (igen; generelt og teoretisk) lidt bedre dækning end vaccination med død vira.
Derfor anbefaler man også at f.eks. hunde ikke kommer til træning de første 3-4 dage efter vaccination, og da jeg selv blev vaccineret mod Røde Hunde blev jeg også bedt om at holde mig fra babyer i 2-3 dage.
Risikoen for smitte til andre i denne periode er teoretisk tilstede, men vi taler så små risici, at det er tættest på nul.
Nu har dyret så anti-stoffer i kroppen, som om det havde haft og overlevet sygdommen. Det betyder, at dyret ikke bliver sygt, hvis det en anden gang udsættes for virus, ligesom en høne, der har haft og overlevet ILT næppe vil blive syg af sygdommen, hvis den møder den igen.
MEN: Både den vaccinerede, den overlevende og den u-vaccinerede høne kan være raske smittebærere.
Så altså:
Man kan roligt vaccinere med både død og levende vaccine.
Man kan roligt sætte vaccinerede dyr sammen med uvaccinerede uanset om vaccinen var død eller levende, men bør vente til der er gået en uges tid efter vaccinationen for alle teoretiske guders skyld.
-Risikoen er, at de uvaccinerede bliver syge og dør, hvis smitte kommer blæsende med vinden, men den risiko var der ligesom før man købte de vaccinerede høns.
Man bør altid tænke sig om! Aldrig købe dyr fra besætninger, der virker sløje og eventuelt lade nye høns gå i karantæne i en periode på ca. 14 dage.
Håber, det hjalp lidt på forvirringen?! ;)
-
Super god forklaring, Tine <M <E
-
Tusind tak, Tine - se det var en pragmatiske forklaring lige efter mit hoved ;)
for alle teoretiske guders skyld
Ja netop, og dem er der mange af i veterinæreksperternes råd og forklaringer.
Ganske forståeligt i øvrigt, da de jo ikke kan have siddende på sig, at f.eks. Sørens nye høns også får ILT, fordi de satte niveauet for det teoretisk mulige for lavt.
Man bør altid tænke sig om! Aldrig købe dyr fra besætninger, der virker sløje og eventuelt lade nye høns gå i karantæne i en periode på ca. 14 dage
Og vil man være helt, helt sikker og tage alle teoretiske guder i ed, bør man købe rugeæg, som dyppes i virkon-s eller andet desinficerende, og derefter ruges ud i egen flok. Så bliver kyllingerne også "vaccineret" (eller snarere) immuniseret helt af sig selv mod de bakterier, parasitter og vira, der kan være i sådan en flok - uden man aner det! Øjenbetændelse alene kan f.eks. sagtens være et ILT-udbrud :o