Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Lene Skelmose efter 29 April , 2018, 18:28

Titel: Det sku... være så godt, men så'r'et faktisk skidt....
Indlæg af: Lene Skelmose efter 29 April , 2018, 18:28
Har en grim havehegnsinddeling mellem hønsehaven og vores fredede del- i det mindste om sommeren. Tænkte at den skulle camoufleres af et lavt buskads af en slags. Potentil - genial - lav blomstrende og hårdfør. Køber barrodsplanter og glemmer totalt at jeg har nerver i klemme i skuldrene og ikke kan grave huller. Nå- men svigersøn stiller op og hjælper. På det tidspunkt har barrodsplanterne stået i en sort plastiksæk i en uge og ser lidt sølle ud. Men plantet bliver de. De ser stadig sølle ud! Men det værste er at hønsene elsker de små nye blade der kommer frem - på de få planter der ser ud til at have grokraft. SÅ nu er hele hækken hegnet ind. Se det var jo ikke meningen  :(
Titel: Sv: Det sku... være så godt, men så'r'et faktisk skidt....
Indlæg af: Gerda efter 29 April , 2018, 20:12
ak ja stakkels dig.
Titel: Sv: Det sku... være så godt, men så'r'et faktisk skidt....
Indlæg af: Lilli efter 30 April , 2018, 14:31
Øvs, det går ikke altid som man planlægger.
Titel: Sv: Det sku... være så godt, men så'r'et faktisk skidt....
Indlæg af: Finn Jensen efter 30 April , 2018, 18:17
Et hegn til hegnet. Javel så
Titel: Sv: Det sku... være så godt, men så'r'et faktisk skidt....
Indlæg af: Alice efter 30 April , 2018, 22:01
Næh, høns er yderst hjælpsomme. Jeg har i dag plantet et kirsebærtræ i hønsenes udegård. De var utroligt nysgerrige, så det var en kunst ikke at ramme en af dem med greben. Og så hjalp de mig til gengæld med at grave træet halvt op igen.

Jeg har læst lovprisninger om, at høns holder fint rent omkring frugttræerne. Ingen har berettet, at der bliver en udgravning som en skyttegrav omkring træet.
Titel: Sv: Det sku... være så godt, men så'r'et faktisk skidt....
Indlæg af: Bente E. efter 01 Maj , 2018, 08:52
Jeg har en gammel hortensia og et 'sneboldtræ' i min hønsegård - begge med 'voldgrav'. Af og til graver jeg jorden tilbage i voldgraven, så kan de starte forfra igen.
Titel: Sv: Det sku... være så godt, men så'r'et faktisk skidt....
Indlæg af: Lene Skelmose efter 01 Maj , 2018, 12:44
Haven her har efterhånden også en del huller på strategiske steder - heldigvis ses de ikke så tydeligt når først alt det grønne kommer op.

 I år har jeg plantet flerårig grønkål ud i hønsegården, som ikke er i brug. Det er svært at have grønkål i fred - og den flerårige står lige nu med flotte friskgrønne skud i massevis. Egentlig burde man plante nogle ud med net omkring så hønsene kunne nå noget af dem men ikke æde dem totalt.