Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: haislund efter 12 Februar , 2018, 12:30

Titel: Ny hønseejer, med lidt spørgsmål :-)
Indlæg af: haislund efter 12 Februar , 2018, 12:30
Hej allesammen, er netop blevet medlem af denne side..!

I er sikkert blevet stillet dette spørgsmål ret mange gange, og hvis der allerede er tråde igang omkring emnet må i gerne henvise dertil.

Jeg har et brugt hønsehus med stor gård til, hvordan skal jeg gøre den ren før nye høns flytter ind? Er det nødvendigt, eller blot en bekymring fra min side?

Jeg skal snart ud for at hente nogle høns et sted og en hane et andet sted. Hvor lang tid skal jeg have dem gående i huset før jeg kan lukke dem ud?

Ser frem til at modtage nogle svar fra jer. På forhånd tak!
Titel: Sv: Ny hønseejer, med lidt spørgsmål :-)
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 12 Februar , 2018, 12:50
Velkommen til forum.

Hvor "beskidt" er hønsegården? Og hvor lang tid siden er det, at der har gået høns der sidst?

Hvis du orker, er det altid en god idé lige at fjerne et spadestik i hele gården og strø efter med grus. Så er det hele pænt og rimelig tørt for de nye høns. En balle halm i ny og næ, når hønsene er kommet til, vil de også sætte pris på. Når halmen formulder, kan du en gang om året køre det øverste lag væk igen, strø med grus igen osv. osv.

Du kan lukke hønsene ud i gården fra dag 1. Når de har været i gården i en uges tid kan du også begynde at lukke dem ud i haven. Kald på dem ved aftentid og hav lidt lækkerier ved hånden, fx en håndfuld majskerner eller undulatfrø, så skal de nok hurtigt finde ud af hvor de bor.