Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Gerda efter 15 April , 2017, 08:08

Titel: mine kyllinger gaber hele tiden
Indlæg af: Gerda efter 15 April , 2017, 08:08
I mandags flyttede jeg mine kyllinger ud i hønsefræseren, De er henholdsvis 9 og 6 uger og det er gået rigtig fint. Så her i går formiddags ville jeg for første gang have dem ud på græs. Der var kun 2 som efter lang tid listede ud og efter ca 2 timer lukkede jeg igen. Så i går aftes var der flere som bare gabte hele tiden og er meget tamme i det.  De har varmelampe om natten. Men når jeg stikker hovedet ind til dem synes jeg det er meget varmt. Hønsefræseren er hermetisk tæt, så jeg har også tænkt på om de mangler luft og jeg måske skulle skynde mig ud at bore nogle lufthuller.
Titel: Sv: mine kyllinger gaber hele tiden
Indlæg af: Lene Skelmose efter 15 April , 2017, 11:00
Under alle omstændigheder tror jeg at det er vigtigt med lufthuller. Bliver luften ikke  beklumret derinde?

I vores 'store' hønsehus har jeg boret en del skrå 10mm huller - så hullerne går skråt nedad mod ydersiden. Synes det virker rigtig godt - det regner ikke ind, blæser ikke direkte ind og kulden falder ikke direkte ned på hønsene. Har hjulpet både på lugt og kondens - indeklimaet generelt.
Titel: Sv: mine kyllinger gaber hele tiden
Indlæg af: Gerda efter 15 April , 2017, 11:09
Jo jeg synes nok det virkede varmt og de første dage var vinduerne også helt våde indvendigt. Men jeg lavede noget godt hønseguf her til morgen som de bare guffede i sig og nu synes jeg ikke de gaber sådan mere så jeg håber det var forbigående. Og så må jeg lige have fat i snedkeren for jeg tror ikke jeg kan bore på skrå. Det lader jeg ekspertisen om. Hvor mwget måler dine huller i diameter.
Titel: Sv: mine kyllinger gaber hele tiden
Indlæg af: Hans-Kurt efter 15 April , 2017, 12:57
Det er ikke gabesyge de lider af, med orm i halsen ?
Titel: Sv: mine kyllinger gaber hele tiden
Indlæg af: Helle K. efter 15 April , 2017, 14:24
Når høns sveder, så åbner de næbbene og 'gaber' - og når du selv fornemmede, at der var rigeligt varmt i huset, så var det nok en god ide at lægge et termometer ind og finde ud af, hvor høj temperaturen er - og ja, så skal du lave lufthuller i den soveafdeling.

Jeg tror ikke på luftvejsorm i den alder
Titel: Sv: mine kyllinger gaber hele tiden
Indlæg af: Gerda efter 15 April , 2017, 15:00
jeg har haft termometer inde og det viste 22 grader, for de kan vel ikke være blevet forkølet af det lidt jeg lukkede lemmen op i går. Tror du jeg skal lade være med at tænde varmelampen om natten, jeg er lidt i tvivl om de kan klare det nu med den alder de har.
Titel: Sv: mine kyllinger gaber hele tiden
Indlæg af: Helle K. efter 15 April , 2017, 16:43
Nej - jeg ville ikke turde slukke varmelampen om natten - specielt ikke nu, hvor det faktisk bliver rigtig koldt om natten igen og det er fugtigt vejr
Titel: Sv: mine kyllinger gaber hele tiden
Indlæg af: Gerda efter 15 April , 2017, 17:20
Ok jeg tænder den igen til nats. Men nu synes jeg de har det godt igen. Så jeg håber og beder til at det går.