Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Valfredisa efter 08 April , 2017, 14:41
-
Hej,
Jeg er ny herinde. Jeg håber I kan hjælpe mig :) Jeg har længe ønsket mig et lille hønsehold i min have, men er i tvivl om hvordan reglerne er her hvor jeg bor. Jeg bor i rækkehus i Viborg by, og har søgt Viborg kommunes hjemmeside tynd efter regler omkring hønsehold indenfor byzonen. Jeg har fundet generelle regler på landsplan, hvor det generelt er tilladt med et mindre hønsehold i byzoner, men der kan være andre regler fra kommune til kommune. Er der nogen herinde der kender til reglerne her i Viborg kommune, eller som kan fortælle mig hvor jeg kan finde noget om det? Der er ingen særlige vedtægter i min grundejerforening, så bør det vel være kommunens vedtægter/regler der gælder?
Jeg vil gerne have det på det rene inden jeg anskaffer mig hønsene :D
Mvh
-
Det tyder jo på, at det er tilladt - men du kan da spørge kommunen for en sikkerheds skyld, om de har særlige regler vedr. hønsehold. Der må da være et sted på borgerservice, hvor man kan skrive til dem og ellers er telefonerne stadig ikke helt nedlagte omend dét måske kræver udstrakt stædighed og at man har fri på de rette tidspunkter.
-
Ja, der er ikke nogen specielle regler for hønsehold i Viborg. De kører efter de generelle regler. Ingen grund til at ringe til dem, så får de bare den gode ide at lave restriktioner.
Der kan være nogle regler, hvis du er i en grundejerforening, men det har ikke noget med kommunen at gøre. Ellers held og lykke med dit hønsehold.
Hvis du har brug for at få kontakt til avlere i nærheden for at anskaffe høns, så er Viborg fjerkræklub behjælpelig http://viborgfjerkraeklub.dk/?id=83047
-
Vi bor i Viborg og besluttede at vi ville have høns sidste år. Vi tog en kort snak med naboer og fortalte at vi nok skulle rottesikre hønsehuset, sørge for at fodre inde i hønsehuset, undlade at få en hane, samt følge de generelle regler. Naboerne syntes det var helt ok🙂. Vores grundejerforening har ingen regler på området, her hvor jeg bor. Men de andre beboer på vejen lyder til at værdsætte, at vi ingen hane har. Vi har også sørget for, at have en tung race, så der ikke pludselig er høns inde ved naboerne.
-
Det lyder som en rigtig god måde I gjorde det på *Denno /o Det er så vigtigt med gode naboer. Vi oplever også at en bakke æg i ny og næ når der er overproduktion, også hjælper på naboskabet :D Nu bor vi så også på landet og har både haner og hanekyllinger i ny og næ.
-
Tusind tak for jeres indlæg. Jeg har et helt rotte og rovdyrsikret bur/hønsegård i haven med volierenet hele vejen rundt både overdækket og ti cm nede i jorden under hele buret. Jeg skal absolut ingen hane have og vil kun fodre i buret/hønsehuset :)
Jeg har nu købt 5 daggamle dværg silkekyllinger, der indtil videre går i et stort bur indenfor under varmelampe etc. Lige så snart de er store nok til at komme ud, rykker de ud i haven. Der kommer sikkert først æg i udgangen af året og der går også lidt tid før vi kan kønsbestemme kyllingerne. Hvis der er haner i blandt, må vi af med dem ;)
Vi nyder at have kyllingerne fra små, så de kan blive håndtamme :D
Planen er at vi skal ende ud med 3-5 høns. Hvis for mange af kyllingerne viser sig at være haner, må vi have et par voksne silkehøner mere ;)