Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Signalhorn efter 19 December , 2016, 18:23

Titel: Trængsel i rugemaskinen
Indlæg af: Signalhorn efter 19 December , 2016, 18:23
Har brug for et godt råd. For godt 3 dage siden lyste vi æg for sidste gang og lagde 10 stk. med levende fostre i maskinen. I går kæmpede den første kylling sig ud. Nu er der 6, og flere på vej. Men der er ved at være trængsel, og bortset fra de nyklækkede er det nogle livlige bæster, der tramper rundt på skaller og æg, der endnu ikke er klækkede.
Skal vi lade dem være, eller kan vi hjælpe ved at fjerne skallerne? Evt. flytte de livligste ud under kyllingemoderen? Ved godt det ikke er optimalt at åbne maskinen nu...
Titel: Sv: Trængsel i rugemaskinen
Indlæg af: Lene Lestat efter 19 December , 2016, 19:13
Lad dem ligge, for jo mere der åbnes, jo mere fugt forsvinder ud. Og de "trampende" kyllinger får peppet de andre op, som mangler at klække.
Hønemor går jo heller ikke af reden før alle kyllinger er klækket.
Titel: Sv: Trængsel i rugemaskinen
Indlæg af: Signalhorn efter 19 December , 2016, 19:25
Tak for hurtigt svar :) Jeg har altid brugt en skrukhøne, så jeg har ingen erfaring med rugemaskiner. Det er lidt af en prøvelse at holde sig væk, når man ser deres kamp...