Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Eva efter 17 Maj , 2009, 13:39

Titel: Kan det virkelig passe
Indlæg af: Eva efter 17 Maj , 2009, 13:39
Igår kunne jeg se at der havde været en hund inde i haven. Den havde gravet meget ved døren ind til hønsegården. Heldigvis er der rævesikret med brædder nede i jorden, så den var ikke kommet ind til hønsene. Men inde i hønsegården lå den lille tværstribede wyandot hane og var død. Det så ud som om halsen var brækket.
Har den lille hane kæmpet på sin side af hegnet og kvæstet sig selv? eller er den mon død af skræk?
Er det normalt at en hane vil gi´sit liv i kamp for hønsene, mod en hund ?
Æv han var sådan en skikkelig lille hane, med et noget falsk gal. Altid god til at holde ro og orden, gå imellem hønsene hvis der var for meget hakkeri.
Titel: Sv: Kan det virkelig passe
Indlæg af: Marianne Vedel efter 17 Maj , 2009, 13:58
En hane vil altid forsøge at forsvare "kvinder og børn" til sidste blodsdråbe! Synd for dig *t
Titel: Sv: Kan det virkelig passe
Indlæg af: Ankerine efter 17 Maj , 2009, 14:08
Ja, min for længst afdøde dvæghane bed sig engang fast og satte sporerne i halen på min schæferhund, der forskrækket satte afsted med hanen dinglende efter sig. Hunden var uforvarende kommet for tæt på en høne med små kyllinger. Det så helt tegnefilmsagtigt ud.....
Så ja, jeg tror at han har forsvaret flokken - og døde af det. Det taler for en heltebegravelse, ikke?
Titel: Sv: Kan det virkelig passe
Indlæg af: Storm-Olsen efter 17 Maj , 2009, 14:29
Jeg stemmer også for en heltebegravelse. Han var en rigtig hane.
Nåede han at gi' kyllinger?

 *t
Titel: Sv: Kan det virkelig passe
Indlæg af: Eva efter 17 Maj , 2009, 15:19
Nej han nåede ikke at give kyllinger. Hønen lå på befrugtede æg, der blev lyst og fundet befrugtede. Men hun må ha´været for sløset for efter 20 dage var der ingen liv i æggene mere. Det er egentlig dobbelt øv. Havde jeg da bare haft kyllinger efter ham :(
Titel: Sv: Kan det virkelig passe
Indlæg af: Mikkel Schmidt efter 17 Maj , 2009, 15:56
Du kan nå at tage nogel æg fra endnu og få dem ruget ud, hvis det er ;)