Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: GitteRK efter 16 August , 2016, 17:25

Titel: Vores hane opfører sig underligt
Indlæg af: GitteRK efter 16 August , 2016, 17:25
Hej,

Vi har en sød og flot hane på snart 4 år. Han har altid været glad og sød ved hans damer og skaffet dem lækkerier og gjort hans haneben og alt det en gentleman skal gøre.
Nu er han så indenfor en lille måned blevet underlig. Han galer ikke mere og han kalder ikke på hans damer, når han finder guf men spiser det selv. Han vil helst stå på terassen og kigge ud over haven eller kigge på mig. Det mest underlige er, at han opfører sig lidt som om han er fuld. Han bakker meget-sætter sig næsten ned. Ligger gerne ned og drikker og vælter over sine egne ben når han bare står. Han mister balancen  og nærmest vælter hvis han endelig tager sig sammen og løber efter en høne. Han virker ikke sløj ellers og hans kam og flapper er stadig flot rød og øjnene er klare og fine og fjerdragten er også fin og blank.
Ingen af de andre 20 høns/haner har  symptomer på noget som helst og vi har ikke kyllinger eller andre fugle og foderet er stadig det samme som altid ( lokalt økologisk korn). De er fritgående og spiser alt hvad de har lyst til. Og alle æg er flotte. Kan nogen fortælle mig hvad der kan være galt?
Titel: Sv: Vores hane opfører sig underligt
Indlæg af: Hans-Kurt efter 16 August , 2016, 17:39
Kunne det ikke være fordi han er ved at være en ældre herre og ikke længer har de samme kræfter, til alt det med damepasning og være gentleman ? <J 
Titel: Sv: Vores hane opfører sig underligt
Indlæg af: Raziel efter 16 August , 2016, 19:27
4 år er vel egentlig ikke så gammel, når høns kan blive omkring 10 år gamle. Men noget er da der galt med ham. Har desværre ingen idé om hvad det kan være. Hvis han ikke frisker op i løbet af nogle dage ville jeg enten kontakte en dyrlæge eller aflive staklen.
Titel: Sv: Vores hane opfører sig underligt
Indlæg af: Lene Skelmose efter 16 August , 2016, 19:58
- og det er ikke fordi han spiser gæret nedfaldsfrugt? Skulle kunne give en lille brandert.
Titel: Sv: Vores hane opfører sig underligt
Indlæg af: Mette Nygaard efter 17 August , 2016, 14:10
Kunne tyde på at han har en infektion af en slags, der dræner ham stille og roligt.
Og det kan være meget forskelligt...

Hvordan ser hans klatter ud?
Har han udflåd fra øjne, næse - hvad med ørerne?

Men der er håb forude, når han stadig er så fin og frisk i farverne. Så jeg ville ikke aflive ham, før jeg havde forsøgt mig - og gerne med antibiotikakur fra dyrlægen.
Og så i øvrigt masser af lækkerier, gerne hønseguf tilsat ekstra vitaminer.

Er han i fæld? Min ene andrik bliver ligbleg og vaklende om efteråret, formentligt på grund af fældningen, måske kombineret med at han optager sit foder lidt dårligere end de andre...
Titel: Sv: Vores hane opfører sig underligt
Indlæg af: Ksinning efter 17 August , 2016, 18:53
Jeg har haft nøjagtig samme oplevelse med vores hane - ingen lyd og usikker på benene - det viste sig at være et kraftigt angreb af blodmider.


Sent from my iPhone using Tapatalk
Titel: Sv: Vores hane opfører sig underligt
Indlæg af: GitteRK efter 18 August , 2016, 11:41
Nu har jeg læst jeres mange svar og tak for dem.
Jeg kan i hvertfald sige, at han ikke er blevet værre. Så det må vel være et godt tegn.
 Til de mange spørgsmål :
Han er ikke i fæld
Han har ikke spist gæret frugt...og hvis han havde ville hans egne piger have gjort det samme. Og han er heller ikke ude af syne, så han har en hemmelig bodega et sted  som vi ikke ved noget om.
Hans klatter er fine og han har ingen flåd fra øjne ører eller næse.

Så er det jeg kunne tænke lidt i de blodmider-men burde resten af hønsene så ikke også have tegn på det? Han er den eneste ud af 20-25 høns/haner der er "fuld".
Jeg synes heller ikke jeg kan finde noget om "fuldskab". Kun om sløvhed og manglende æg og sådan.
I vores hønsehus (gammel ko stald) sover alle hønsene helt oppe under loften på spærrene. Kan miderne komme helt derop..?!
Ja lidt af et mysterium er det  ::)
Titel: Sv: Vores hane opfører sig underligt
Indlæg af: Lene Skelmose efter 18 August , 2016, 12:39
Jeg har haft en hane der var så angrebet af lus at han ikke kunne rejse sig - var helt afkræftet. Ingen af de andre havde vist symptomer der gjorde mig mistænksom, men de havde nu også lus, bare ikke i det antal. Kan du ikke komme afsted med at tjekke ham?
Titel: Sv: Vores hane opfører sig underligt
Indlæg af: Mette Nygaard efter 20 August , 2016, 22:41

I vores hønsehus (gammel ko stald) sover alle hønsene helt oppe under loften på spærrene. Kan miderne komme helt derop..?!
Ja lidt af et mysterium er det  ::)

Miderne kommer der hvor fuglene er - sådan er det også ude i den store natur, hvor fasankokken med jævne mellemrum skifter træ at sove i efterhånden som 'kryb' af forskellig art finder frem til ham.
Har du mulighed for at undersøge spærrene? Om aftenen kan man lige frem se blodmiderne krible om fødderne på hønsene, om dagen kan man stryge med køkkenrulle under siddepinde/spør og vil så se miderne som små røde 'blodpletter'.

Jeg synes dog et kraftigt angreb af utøj burde gøre ham bleg.
Han kan jo også have en virus/infektion på balancenerven eller lign.

- men altid en god idé at tjekke for utøj!
Titel: Sv: Vores hane opfører sig underligt
Indlæg af: GitteRK efter 21 August , 2016, 09:48
Update på Gamle Goks tilstand :

Der er ikke tegn på mider eller lus og jeg har fået ham tjekket.
Han har en lille forkølelse og har fået medicin for det nu.
Han var ellers godt på vej selv. Han var begyndt at gale lidt igen selvom det lød forfærdeligt . Nu er jeg sikker på ham bliver helt rask igen  :D
Tak for hjælpen  /o