Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Kristian Andersen efter 14 August , 2016, 21:27

Titel: Hvilken Race er han. samt hjælp til sammensætning.
Indlæg af: Kristian Andersen efter 14 August , 2016, 21:27
Hejsa.
Har fået denne hane kylling af en nabo.
Men hvad hedder denne race endeligt ?

Samt hvor stor/ gammel skal den være før den kan komme ind til De 10 isa brown høns jeg har.

Har os en isa brown hane ( Lars )
Hvornår er det bedst at fjerne ham så den nye hane (bob) kan overtage hans rolle:)

Mvh Kristian og BOB
Titel: Sv: Hvilken Race er han. samt hjælp til sammensætning.
Indlæg af: Bente E. efter 14 August , 2016, 23:31
Hvis din lille hansemand har gule fodsåler, vil jeg gætte på han er en jersey kæmpe - så bliver han en rigtig stor en! Han kunne også være en maran/marankrydsning, som mangler fjer på benene.
Høns blander gerne gener med andre racer end deres egen, så det er nemt at lave krydsninger. Hvis de passes godt og får ordentligt foder har de tit det gode udseende der fælger med et sundt og velplejet dyr. Så selv om Hansen ikke er raceren, kan han jo godt være en køn fugl. Og alt efter hvilket formål man har med sit hønsehold, kan det være af betydning - eller ikke - om fuglene har papirerne i orden.
Titel: Sv: Hvilken Race er han. samt hjælp til sammensætning.
Indlæg af: Lene Lestat efter 15 August , 2016, 07:22
Hvad er den købt som?

Og var det muligt med et bedre billede?
Titel: Sv: Hvilken Race er han. samt hjælp til sammensætning.
Indlæg af: Kristian Andersen efter 15 August , 2016, 10:48
efter noget googling. er jeg kommet frem til han må være racen grønlægger. :)
Hvornår ville han være stor nok til at komme ind til de 10 isa brown igen.

Sidste jeg prøvede var hønsene efter ham hele tiden.
Han kom ind til dem sammen med 4 lys sussex.
men de gamle høns går kun efter ham.

Samt hvornår ville det være godt og fjerne den gamle kok ?

Titel: Sv: Hvilken Race er han. samt hjælp til sammensætning.
Indlæg af: Raziel efter 15 August , 2016, 12:57
Bare lige for at opklare noget ;)

Isa brown haner eksisterer ikke. Isa brown er hybrider (ikke racehøns), som bliver fremstillet på store fabrikker. Alle haner bliver smidt levende i en kværn og brugt til minkfoder, straks efter klækningen. Derfor findes der ikke haner af denne type høns.

Grønlægger er ikke en race. Nogle er hybrider som er fremstillet hos forhandlerne fordi folk synes det er sjovt med de rønne æg. Andre høns der også kaldes grønlæggere, er når man parrer en race der lægger brune æg med en race, der lægger blå æg. Afkommet kommer til at lægge grønne æg, og kaldes grønlæggere.

Jeg tænker din hanekylling skal være kønsmoden for at kunne sætte sig i respekt over for sådan en flok madammer, så vel omkring 5-6 mdrs alderen.
Titel: Sv: Hvilken Race er han. samt hjælp til sammensætning.
Indlæg af: Kristian Andersen efter 15 August , 2016, 13:18
okay takker for info. Er helt ny idet med høns.
så må jeg have taget et billede af den "gamle hane" så jeg kan finde ud af hvilken en hane han er :)

Hmm så aner jeg ikke hvilken race men nye hane er så. :( googler videre og finder bedre billede senere idag :)
Titel: Sv: Hvilken Race er han. samt hjælp til sammensætning.
Indlæg af: Raziel efter 15 August , 2016, 13:21
Hvis ikke du af sælgeren kan få oplyst racen, så er han nok sandsynligvis en blanding.
Titel: Sv: Hvilken Race er han. samt hjælp til sammensætning.
Indlæg af: Kristian Andersen efter 15 August , 2016, 13:40
Tror han er en blanding. Min nabo havde fået nogle grønne/ lidt turkis blå æg.

som han så rugede ud, så fik jeg ham her hanen med hjem, da naboen havde alt for mange.

Men skal jeg placere ham i et hegn for sig selv eller sætte ham ind med de 4 sussex kyllinger på 50 måneder. ham her er vel 2 måneder ca. halv størrelse af sussex'ne
de skal ind til 10 isa brown. :)
Titel: Sv: Hvilken Race er han. samt hjælp til sammensætning.
Indlæg af: Alice efter 15 August , 2016, 14:16
Mine erfaringer (-og Hr. Hansens!): Han var 5 måneder, isbar, som sikkert minder om din grønlægger, og skulle være høvding for 8 madammer af blandet herkomst. Hønerne var 8 mdr. gamle.
De var så stride ved ham, at han gemte sig på hanebjælken om aftenen. Han måtte tage et slagsmål med hver eneste. før han var accepteret. Det begyndte med en lille silkehøne, som i ramme alvor prøvede at banke ham. Senere blev hun dybt forelsket og veg ikke fra hans side.
Men jeg har hørt, at ISA'er, især de brune, kan være ret skrappe, så hvis han ikke skal mishandles, skal han nok være 6 måneder. Han skal i hvert fald have fysisk styrke til at sætte damerne på plads.
Titel: Sv: Hvilken Race er han. samt hjælp til sammensætning.
Indlæg af: Kristian Andersen efter 15 August , 2016, 14:39

Så får han sin ejen lille hønsegård med hvad der skal til indtil han er udvokset. samt lige så længe bliver den gamle hane :)
Titel: Sv: Hvilken Race er han. samt hjælp til sammensætning.
Indlæg af: Lene Lestat efter 15 August , 2016, 15:29
Man kan af og til støde på isa hybrid haner hos forhandlerne eller hønserierne, hvis der er en nogle, som er smuttet i sorteringen. Men størstedelen af dem gasses, kværnes straks efter klækning på rugerierne.

Grønlæggere er ikke racehøns, men der i mod krydsninger mellem alt muligt og umuligt efterhånden, da grønne æg pt. er in.
For krydser man høns, som lægger blå æg med høns, som lægger brune æg, så kommer der måske/måske ikke høns, som lægger grønne æg.
Og så sælger forhandlerne forøvrigt også hybrider, som for det meste også kaldes for grûnleger.
Titel: Sv: Hvilken Race er han. samt hjælp til sammensætning.
Indlæg af: Lene Lestat efter 15 August , 2016, 15:37
Sussex på 50 måneder er da temmelig gamle...

Jeg ville i hvert fald ikke smide ham til 10 voksne hybrid høner, for så vil de højst sandsynligt æde ham. Så vent til han er udvokset og fået noget haneadfærd. Eller find en voksen hane til dem i stedet for.
Evt. en sussex, som passer til sussex hønerne. ;)
For øvrigt er sussex købt hos en forhandler, så forvent ikke at de er ægte sussex, for forhandlerne sælger masser af look alike sussex hybrider.
Titel: Sv: Hvilken Race er han. samt hjælp til sammensætning.
Indlæg af: Kristian Andersen efter 15 August , 2016, 15:47
Sussex på 50 måneder er da temmelig gamle...

Jeg ville i hvert fald ikke smide ham til 10 voksne hybrid høner, for så vil de højst sandsynligt æde ham. Så vent til han er udvokset og fået noget haneadfærd. Eller find en voksen hane til dem i stedet for.
Evt. en sussex, som passer til sussex hønerne. ;)
For øvrigt er sussex købt hos en forhandler, så forvent ikke at de er ægte sussex, for forhandlerne sælger masser af look alike sussex hybrider.
De her sussex er købt ved en privat, nogle han havde udruget hvor halvdelen skulle sælges og resten skulle han avle videre med :)
men om de er ægte eller ikke gør mig ikke det store, bare de ligger æg og kan slagtes når der engang kommer kyllinger :) undskyld der røg et 0 for meget med :) de er 5 måneder gamle.

så bliver bob sat i ejen bås til han er fuldt udvokset. :)

Der er en voksen hane ved de 10 isa men planen var at bob skulle overtage hans plads.

hmm hvis jeg nu gerne vil have gode æglægnings høns der tænkte jeg isa brown og så nogle lyse sussex som slagte høns. hvad kan ellers bruges som gode slagte høns. :)
Titel: Sv: Hvilken Race er han. samt hjælp til sammensætning.
Indlæg af: Lene Lestat efter 15 August , 2016, 16:21
Isa er jo ikke specielt egnede som slagtedyr... så der kan alt andet nok være bedre.
Ren sussex er en af de utallige kombi racer, som er gode både til æg og kød.
Titel: Sv: Hvilken Race er han. samt hjælp til sammensætning.
Indlæg af: Kristian Andersen efter 15 August , 2016, 16:29
Tænkte isa bronze kun til æg og måske suppe
Så sussex som slagt tænkte denne combi alternativt en anden type kød høne 👍 Nogle forslag :)
Titel: Sv: Hvilken Race er han. samt hjælp til sammensætning.
Indlæg af: Lene Lestat efter 15 August , 2016, 17:35
Nu er det jo en skrøne og desværre også en meget sejlivet myte, den med at det kun er hybrider, som duer, som æglæggere og at racehøns ikke duer til det.
Men under de forhold, som private holder deres dyr, der kan racehøns såmænd sagtens yde en masse æg og det endda også om vinteren, for rigtigt mange opdrættere af især de store racer, starter allerede at ruge kyllinger ud i januar/februar, så måske endda også i december og dertil skal der jo trods alt bruges æg.

Jeg er f.eks. selv 100 % selvforsynet med både kød og æg og har været det siden 1998 og jeg holder og opdrætter kun racehøns.
Og for øvrigt så afhænger æglægning i høj grad også om forhold og især fodring, for selv den bedste isa lægger ikke mange æg, hvis den skal gøre det på hvede og gammelt brød.
Titel: Sv: Hvilken Race er han. samt hjælp til sammensætning.
Indlæg af: Kristian Andersen efter 15 August , 2016, 20:35

Hvilke race høns har du. Igår havde jeg 4sussex da jeg kom fra job havde jeg 3. Den ene er åbart blevet hakket ihjel Idag. Selv om der ingen ballade var igår da de blev sat ind. :(
Titel: Sv: Hvilken Race er han. samt hjælp til sammensætning.
Indlæg af: Kristian Andersen efter 15 August , 2016, 20:37
Der var mine isa Brown ligeglad med dem
Titel: Sv: Hvilken Race er han. samt hjælp til sammensætning.
Indlæg af: SimoneJensen efter 15 August , 2016, 22:39
Øøhm... hvis der ikke findes haner af Isaer.. hvordan kommer der så kyllinger  :o :o gør de det på anden måde en andre dyr som skal formere sig... eller???  :o :o
Titel: Sv: Hvilken Race er han. samt hjælp til sammensætning.
Indlæg af: Bente E. efter 15 August , 2016, 23:23
'Isa Brown' er navnet på en hybrid - dvs en krydsningshøne, som er opstået af flere racerene fugle, her iblandt vist også New Hampshire.

'Isa Brown' er et registreret varemærke på disse høns, som er yderst højt ydende med æg. Avlerne ønsker ikke haner af racen, for de er værdiløse - Isa'erne er ikke gode slagtefugle, og det er ikke meningen at hønsene skal få afkom - de skal bare leve ca et års tid, hvor de er allermest produktive, og så bliver de lavet til sådan noget kødplut, som man fodrer mink med. Isa-krydsningen er kønsvisende ved klækningen - det vil sige at de nyklækkede hanekyllinger kan blive sorteret fra, så snart de er født.

Her er link til Isa-fabrikkens hjemmeside - her kan man købe 20.000 rugeæg ad gangen og give den gas med at lave æggehøns: http://www.isapoultry.com/

Når man avler så intenst på et bestemt træk, kommer man til at give køb på andre ting. Isa'ernes liv er kort - de producerer sig selv ihjel - deres æggeorganer bliver slidte, og man hører en del historier om fx. æggelederprolaps hos netop Isa'er. De bliver ganske tamme overfor mennesker og opleves ofte som søde og tillidsfulde høns, men de kan være hårde ved hinanden og især høns af andre racer. Der er både for og imod dem - det væmmeligste at tænke på synes jeg er, at de avles til at indgå i produktion i burbatterier - det er deres formål, og ved at købe dem er man i en eller anden grad med til at støtte denne frygtelige produktionsform.
Titel: Sv: Hvilken Race er han. samt hjælp til sammensætning.
Indlæg af: Maria2aaen efter 16 August , 2016, 07:33
Hvilke race høns har du. Igår havde jeg 4sussex da jeg kom fra job havde jeg 3. Den ene er åbart blevet hakket ihjel Idag. Selv om der ingen ballade var igår da de blev sat ind. :(

Ej det var sørme da ærgerligt.  /d hvor gamle var dine Sussex?

Vi er også selvforsynende med æg og kyllinger til fryseren. Jeg har 4 dværghøns som har til formål at ruge kyllinger ud. Og det gør de formidabelt  /o Så har vi lidt af hver af følgende racer - fordi jeg synes det er sjovt med de mange forskellige slags hønseracer der finde: skånske blomsterhøns (de var lidt sløve til at komme igang med at lægge æg efter vinteren, vi har ikke kunstigt lys i vores hønsehus, men siden marts har de troligt lagt 1 æg dagligt hver.), blomster/New Hampshire blanding (kom i æglægning som 5 mdr. Og lægger 1 æg dagligt). Begge de to første her er lette racer som der ikke er så meget slagteværdi i. Og så alligevel. De unge hanekyllinger ligger på 1600-2000 g som 5 mdr. Så har vi haft faverolles (store madammer der også lægger en æg hver til hver anden dag. De lagde æg langt ind i vinteren. Kyllingerne er store og vokser hurtigt. De er også kønvisende så man fra de får vingefjer kan se om det er høner eller haner. De bliver ved slagt ca 2-2,5 kg som 5 mdr. Og er også gode supperhøner.) SÅ har vi lidt orpington (god slagtevægt, men kødet kan nemt bilive lidt mere trevlet. Det er ikke så fint trevlet som faverolles. Mht. æglægning ved jeg ikke endnu, da jeg først har fået høner i år, og de er nu 3 mdr. ). Så har vi lidt sussex, og jeg er imponeret både over slagtevægt (vi slagtede ved 4 mdr), lækkert, mørt kød og hønerne er gået i æglægning som 5 mdr.. De er også ret tamme og kontaktsøgende. Så meget søde høns. Sidst så har vi nogle dværghøns. Virkeligt nuttede. Vi har dem mest med det formål at de skal ruge kyllinger ud, så deres æg er nærmest en bonus. Men meget nuttede og ungerne elsker de små æg  :D Når de ikke lægger skruk, så ligger de faktisk 1 æg om dagen.

Jeg håber du kan bruge ovenstående lidt i fht. Valg af race. Jeg plejer enten af købe daggamle kyllinger og putte under skrukken, eller en varmelampe hvis skrukken ikke vil tage dem og så har vi ruget lidt af vores egne æg ud nu her i år også. Det bliver jo så krydsninger fordi jeg ikke har dem raceopdelte. Mht. Din hane ligner han en del de grønlægger kyllinger min skruk har ruget ud i år. Så der er nok noget engelsk araucana i ham, mine grønlægger er efter en engelsk araucana hane og en høne der var halv eng. Araucana. Ud af de æg kom der en kylling som der tydeligvis er silkehøne i, en brun meleret, en New Hampshire farvet og så en lysegrå ligesom din. Så ret sjovt at man kan få så mange farver ud af, i dette tilfælde, en sort høne og en sort hane...
Titel: Sv: Hvilken Race er han. samt hjælp til sammensætning.
Indlæg af: Lene Lestat efter 16 August , 2016, 07:39
Det er snart mange årtier siden at hybriderne var krydsninger af to racer, nu til dags er de linjer af høns, som krydses og i første generation (F1) giver de høner, som skal i de forskellige æggeproduktioner, eller sælges til private. Hanekyllingerne bliver for det meste gasset straks ved klækning, da videre avl med F1 dyr spalter ud og ikke giver den samme krydsningsfrodighed, som i første generation. så afkommet bliver dårligere end forældre dyrene-
Så hvorfor bliver disse hanekyllinger, så ikke brugt til slagt. De gør de ikke da, de for det første er små og vokser også for langsomt, så der har industrien opfundet slagtehybriderne, som er genetisk avlet til at æde sig ihjel og vokse enormt hurtigt.
Husk også på at industrien avler dyr for profit og pengenes skyld og ikke for hobby og interessen for selve dyrenes skyld.

Her er en meget spændende film om hvordan hybrider bliver til:
https://www.youtube.com/watch?v=2S6vPaGzSr8
Titel: Sv: Hvilken Race er han. samt hjælp til sammensætning.
Indlæg af: Lene Lestat efter 16 August , 2016, 07:46
Hmmm desværre kan jeg ikke få linket til at virke, men her er en anden tråd, hvor det ligger i, og der fungerer det: http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=42950.0

For øvrigt synes jeg faktisk at alle har godt af at se det, og blive lidt klogere på hybrider. Som skrevet før, så er det en meget interessant udsendelse. så snyd jer ikke for den oplevelse.
Titel: Sv: Hvilken Race er han. samt hjælp til sammensætning.
Indlæg af: Lene Lestat efter 16 August , 2016, 07:49
Hvilke racer, jeg har? Det kan man se i min underskrift eller hvis man er nysgerrig, så besøg min hjemmeside: www.lestat.dk