Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Lene Vesterby efter 11 August , 2016, 10:19

Titel: skruk med hjælp
Indlæg af: Lene Vesterby efter 11 August , 2016, 10:19
jeg har en maran, som er skruk, det har hun snart været i 3 uger, har ikke lige styr på dagen. Hun lagde sig skruk på 3 æg, det var 3 grønne æg, jeg gav hende så et brunt æg, så der var nu 4 æg. Jeg har ikke været særlig heldig med at ruge ud i rugemaskinen, så jeg tror ikke at der er noget i æggene, men det er da hyggeligt at have en skruk, (selv om hun er noget hys, hvis man røre hende). Hun er ikke til at flytte, og opføre sig underligt. Jeg har i de seneste uger ikke fået ret mange æg, og har da spekuleret over hvordan det kunne være. I sidste uge var hun i en anden rede, mens en af grünlæggerne lå på hendes æg, jeg troede at hun var gået forkert, da hun også i den rede lå på 4 æg, men hun flyttede over til sin egen rede, og der var ro på igen. Forleden var hun af reden igen, for at spis, og jeg lurede og blev noget overrasket, nu lå hun på 7 æg, 6 grønne og 1 brunt. Og i dag var hun af reden igen, og en grünlægger vikarierede for hende, men hun kom ind, og ville på reden så grünlæggeren måtte gå af, men jeg kiggede lige på hvordan det gik med æggene, og nu var der 11 æg 6 grønne og 5 brune. Jeg synes det er helt utroligt, at de andre høns lægger æg hos hende, men hvad med udrugningen, skal jeg tage de andre æg, hvis der kommer kyllinger, de vil jo ikke blive udruget samtidig, og jeg vil da gerne prøve om der er kyllinger i dem. Er det almindeligt, at det er på den måde det foregår? Sidst jeg havde en skruk, flyttede jeg hende, og dagen efter kunne jeg smide æggene ud.
Titel: Sv: skruk med hjælp
Indlæg af: Raziel efter 11 August , 2016, 14:15
Det er helt alm at de andre høner lægger æg hos skrukken. Derfor er det vigtigt at mærke rugeæggene, og dagligt fjerne nylagte æg. Som du selv siger vil de jo ikke klække så sammen tid og når hønen går af reden med de først klækkede kyllinger, vil resten ligge og dø i æggene.

Et forslag er at lyse æggene, og mærke dem der er noget i, og lægge dem tilbage, og så huske at få fjernet nylagte æg dagligt.
Titel: Sv: skruk med hjælp
Indlæg af: Lene Vesterby efter 11 August , 2016, 17:29
tak for svaret, men så gode venner er skrukken og jeg ikke. Jeg tænker at bruge rugemaskinen til de sidste æg, hvis der er noget i dem. Det kan også være, at der slet ikke er noget i nogen af dem, jeg har skilt den gamle hane fra, da han og den nye ikke just var venner. Skiftet skyldes, at den gammle  nok ikke er god til at befrugte, da jeg ved sidste rugning ikke fik en eneste kylling, så vi venter og ser hvad der sker. Man lærer så længe man lever.
Titel: Sv: skruk med hjælp
Indlæg af: Raziel efter 11 August , 2016, 18:35
Det er heller smat at putte æg med forskellig klækningsdato i rugemaskinen, så kan du ikkr overholde at maskinen ikke åbnes under klækning.
Titel: Sv: skruk med hjælp
Indlæg af: Hans-Kurt efter 11 August , 2016, 20:59
Du har det samme rod i dine udrugninger med skruk, som jeg havde. Det er ikke særlig smart at lade en høne ruge blandt de æglæggende høns. Tro mig, jeg havde 30 æg i forskellige stadier blandt 3 skruk. Det endte med 3 levende kyllinger - det går ikke.

Gør som foreslået, lys alle æg og læg kun de der er længst fremme tilbage. Det kan så højest være 4 æg, som du startede med.
Titel: Sv: skruk med hjælp
Indlæg af: Trines efter 11 August , 2016, 21:19
Når du skal til æggene under skrukken kan du evt. tage et par handsker og en langærmet jakke/trøje på, således at du er beskyttet når skrukken hakker ud efter dig /o
- så slipper du får blå mærker og sår  :)
- de fleste skrukker hakker mest ud i starten hvor du begynder at rode ved hendes æg, men virker hendes angreb ikke så stopper hun gerne og lader dig blive færdig uden yderligere hak :P
Titel: Sv: skruk med hjælp
Indlæg af: Lene Vesterby efter 15 August , 2016, 17:14
Tak for jeres svar, det er lærerrigt, og jeg er meget spændt på hvad der nu sker. I dag mener jeg at det er ved at være tiden hvor udklækningen kan forekomme. Stor var min forbavselse da jeg kom i hønsehuset, og en anden høne lå på æggene, i begyndelsen gik hun når jeg kom, så jeg fik lejlighed til at tælle æggene 11 er der nu. Jeg mærkede dem med en tusch, så jeg kunne finde det æg, som hun nok ville lægge. Den anden skruk sad bare og ventede på at komme på reden igen. Da jeg ½ time senere var ude for at se om skrukken var på plads, var det stadig den nye som lå der, 1 time senere var det det samme, jeg prøvede at skubbe den nye væk, og den gamle skruk kom over i reden, jeg var på vej ud, da den gamle skruk kom ud af hønsehuset i sådan en fart, og da jeg kiggede var det den nye som lå der, og det gør hun stadig.
Kan jeg flytte alle æggene og stadig have den gamle skruk, eller forlader hun reden, eller skal jeg bare lade den nye overtage. Jeg tænker at den gamle skruk, er ved at være ovre det, men hun vil jo gerne tilbage til reden, spørgsmålet er jo bare hvor længe.
Titel: Sv: skruk med hjælp
Indlæg af: Hans-Kurt efter 15 August , 2016, 17:45
Rod og atter rod, kender det alt for godt  ;), men du kan ikke flytte den gamle skruk med æg, det er alt for sent i forløbet. Hun lægger sig bestemt ikke et andet sted. Så skal du lukke hende inde og kun lade hende komme ud under opsyn og spærret inde efter spisning mm. Hun skal altså ligge i en rede, hvor hun ikke kan komme ud - heller ikke i eget aflukke.

Den nye ruger er åbenbart også skruk ??, underligt hun ikke bare lægger sig ved siden af den gamle. Det forekommer ellers tit. Så arrig du siger den gl er, så kan det undre.

Hvorfor tror du den gamle skruk er ved at være færdig med at skrukke ?

Er den nye skruk pålidelig ruger, så lad hende overtage - men hvorfor har du ikke ryddet ud i æggene, så der er en reel chance for at få lidt ud af rugningen.

Nu kunne du jo lægge æggene i lunken vand og returnere dem der flyder ovenpå og måske endda bevæger sig. Pas på der ikke er en kylling, som  har brudt skallen, for så drukner den

Titel: Sv: skruk med hjælp
Indlæg af: Lene Vesterby efter 15 August , 2016, 23:02
jeg ved ikke hvorfor jeg troede, at den gamle skruk var ved at være færdig med at skrukke, måske fordi, hun lidt villigt veg pladsen for den anden. Nu i aften er det igen den gamle som ruger. Jeg ved jo ikke helt sikkert hvornår æggene vil være  udruget, så du har helt ret, det er noget rod. Jeg havde en skruk tidligere, og den flyttede jeg, og den gik af reden, derfor har jeg ikke flyttet denne. Jeg var ikke klar over at de forlod reden for at lade de andre lægge æg der, og som sagt har jeg ikke været heldig med befrugtningen i år, så jeg tænkte, lad hende bare ligge på de 4 æg, jeg kunne jo være heldig og der kom en kylling. Jeg synes ikke det er let at lyse æggene, der hvor hun er, det er maran æg, og min æggelyser skal til el, og det kan jeg ikke sætte til derude, og det skal helst være mørkt, jeg tog et par af æggene med ind til æggelyseren, men kunne ikke helt afgøre det, men mener at der kunne være noget i dem. Det vil jo være forskellige hvor længe der er ruget på dem. Jeg er kommet til at jeg prøver at se tiden an i denne uge, hvis jeg kan komme til det vil jeg kigge på de grønne æg, og se om der er noget i dem.
Titel: Sv: skruk med hjælp
Indlæg af: Lene Vesterby efter 03 ſeptember , 2016, 15:04
Hej igen, min skruk gik af reden, og den anden var ikke i sigte, så jeg tog æggene og lagde dem i rugemaskinen. De blev lyst, og jeg kunne med det samme kassere 4, de resterende 7 kom så i rugemaskinen. Jeg ville give dem til mandag, dvs. 4 dage dengang. Da det så blev  mandag slukkede jeg for maskinen og begyndte at tage de 7 æg ud, men kunne så høre at det pippede i et af æggene, så de kom ind igen, og tirsdag havde jeg så en kylling, onsdag kom den næste, og i dag kom den 3. jeg har lyst æggene igen, og var i tvivl, men kasserede 1, og håber på 1 mere. Hvis det holder stik, får jeg 4 kyllinger ud af 11 æg, det er ikke meget, men jeg er godt tilfreds og har lært meget af dette forløb. Tak for jeres gode indput.