Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Sveje efter 01 August , 2016, 22:41

Titel: Hjælp til opklaring af hønes pludselige død
Indlæg af: Sveje efter 01 August , 2016, 22:41
Kære hønsefolk

Tak for et godt og informativt forum, hvor jeg har søgt inspiration og viden før og efter køb af høns.

Jeg er ny hønseejer og har haft mine (vores, men mest mine  ;D) 5 mørke sussex-høner i to måneder. Vi købte dem, da de var ca. 16 uger fra et industriopdræt, og de lever nu som havehøns hos mig og min kæreste. Eller det vil sige - nu har vi kun fire, for den ene døde (nærmest) for øjnene af mig i går. Da jeg synes det er lidt mystisk vil jeg bede jer om hjælp til evt. at opklare årsagen, så jeg kan lære af det.

Nå, men her er historien: den største og nok ældste af hønerne (den har lagt æg i 3-4 uger) døde som skrevet pludseligt i går. Den har ikke vist tegn på at være hverken syg eller utilpas og har lagt fine æg (dog nogle enkelte meget store på 72 gram) og opførte sig fuldstændig normalt, og spiste og drak som vanligt og så fin ud i går morges. Da jeg gik ned til hønerne nogle timer senere lå den død i et hjørne i hønsegården. Den havde lagt et normalt størrelse æg, dog med friskt blod på skallen. Og - nu bliver det lidt grafisk - det, jeg vil mene er æggelederen hang ud af kloakken, plus at hønens tarme lå i hønsegården. Hvad tror I der kan være sket min kære høne? Der har ikke været et rovdyr, da hønen var urørt ellers. Min research leder mig i retning af, at det kan være en æggelederprolaps, der er bristet - vil en høne nedbløde af det? Og hvad med resten af hønen - kan/vil de andre høns evt rode i tarmene og sprede dem i hønsegården som et udtryk for deres kannibalistiske tendenser?

På forhånd tak for hjælpen,
Stine
Titel: Sv: Hjælp til opklaring af hønes pludselige død
Indlæg af: Finn Jensen efter 02 August , 2016, 09:04
Ja,  det lyder som æggelederprolaps,  og de andre høns vil sprede tarmene.