Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Peter Agger efter 11 Juli , 2016, 22:19

Titel: Bekæmpelse af blodmider
Indlæg af: Peter Agger efter 11 Juli , 2016, 22:19
http://www.bioplant.dk/produkter/nyttedyr/hypoaspis-miles.aspx

Jeg kan ikke huske om det var her der blev skrevet om biologisk bekæmpelse af blodmider, (altså med nyttedyr)
Da jeg var på Gavnø og havde tropehus med sommerfugle brugte vi produkter fra bioplant til bekæmpelse af alt utøj.
Til sidst havde vi så fin balance i det hele at jeg stort set ikke skulle købe nyttedyr mere.
Jeg har skrevet til min kontaktperson fra dengang "Anders", og jeg kopierer lige hans svar ind her:


Blodmider i høns og kyllinger er et kæmpe problem, og det er ganske rigtig at man kan bruge rovmider til bekæmpelsen. Nogle får gode resultater andre ikke – så jeg ved ikke hvad jeg skal anbefale. Noget tyder på at effekten afhænger af staldsystemet, men sandt at sige er det ikke noget jeg har været specielt meget involveret i. Vi sælger mange til forskellige kylling producenter i Europa – og det lader til at nogle har sat det i særlige systemer – men igen ved jeg ikke nok om præcist hvordan de gør.
Hvilken effekt det p.t. anvendte middel har på rovmiden ved jeg heller ikke.
Der er en anden gartner på Fyn som også har hobby høns – han er glad for rovmiderne og udsætter dem nogle gange om året – han siger det kan holde blodmiderne nede.
Rovmiden hedder Hypoaspis og den lever i jorden (i mørke) og æder normalt blodmiderne når de gemmer sig i løbet af dagen.
Vh
Anders

Jeg ved ikke om mit indlæg her er blevet rodet, men jeg vil prøve rovmiderne og så må der naturligvis ikke være Hermexide i luften da det sikkert også slår rovmiderne ihjel.