Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Louise G efter 30 Juni , 2016, 20:39

Titel: Hvilke fugle kan gå sammen med høns?
Indlæg af: Louise G efter 30 Juni , 2016, 20:39
Hej!
Min familie og jeg har tænkt på at anskaffe os høns, helt præcis racen Isa Brown. Jeg synes det ville være sjovt med fugle sammen med hønsene, men så er spørgsmålet bare hvilken slags fugle det skal være? Jeg har tænkt lidt på undulater, men har ingen anelse om, om det kan lade sig gøre? Jeg har læst at undulater sagtens kan klare sig udenfor, men er det nu rigtigt? Håber i har nogle fakta om undulater eller en anden slags fugl, i kan anbefale.
Hilsen Louise G :) 
Titel: Sv: Hvilke fugle kan gå sammen med høns?
Indlæg af: Raziel efter 30 Juni , 2016, 21:21
I princippet kan du godt holde undulater sammen med høns, men personligt synes jeg ikke det fungerer godt i praksis. For det første kræver det jo en helt lukket hønsegård og hus, så fuglene ikke flyver væk, og så kan du jo ikke lukke dine høns ud.

For det andet så vil hønsene hakke evt nyudfløjne unger ihjel.

Isa Brown er for øvrigt ikke en racehøne. Det er en hybrid, som er fremavlet under kummerlige forhold på store fabrikker for at kunne lægge så mange æg som muligt, ofte på bekostning af deres helbred i længden. Overvej evt om ikke en rigtig race kunne passe til dine forhold. Hvis du beskriver de forhold de kommere til at gå under, og hvad du forventer at dine høns ift æglægning, kødproduktion, skrukegenskaber, flyveegenskaber eller mangel på samme mm, så kan vi her på forum vejlede dig til et godt valg af race. Det tror jeg du vil blive glad for i længden.
Titel: Sv: Hvilke fugle kan gå sammen med høns?
Indlæg af: Henriette Hall efter 30 Juni , 2016, 22:21
Jeg synes I skulle tage at låne/købe "Den store hønsebog" af Jørgen Liljesøe og kigge den igennem. Der står rigtig meget om hvordan man indretter hønsehus, foder, racer m.m.
Jeg har set høns nakke fugleunger der er faldet ud af reder eller lige fløjet ud. De er barske dyr. Faktisk kan især æglægningshybrider som Isa Brown være slemme, så jeg vil absolut ikke anbefale at holde høns med andre småfugle. Og desuden har høns slet ikke godt af at være spærret inde i en lille hønsegård hele livet, så hvis de skal ud i haven kan man alligevel ikke holde andre fugle sammen med dem.