Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Svømmefugle => Emne startet af: Maria2aaen efter 14 Juni , 2016, 06:54
-
Hvis man gerne vil holde ænder ude midt på en mark - hvilket hegn skal der så til for at holde ræven væk? ???
Vil 3 tråde strømhegn i 15, 50 og 90 cm kunne gøre det? Eller skal der også trådnet op? De vil blive lukket inde i hus om natten (medmindre det ikke er nødvendigt ?)
-
Man kan aldrig vide sig for sikker, når det gælder ræven.
Jeg ville nok sætte trådnet op også og i - tja - 1,5 meters højde? Min ene kat hopper nemt som en anden kanin over 90 cms tråd, så det kan ræven nok også. Hun klatrer også i hønsetråd, så finmasket volierenet er (altid) det bedste.
Og godt nok graver katten ikke, men det gør ræven - så er den snu nok, så finder den nok også ud af at grave sig under stødtråden. Altså skal der også graves tråd ned i jorden - eller plader. Hvis du søger her på forum er der masser af råd og billeder til måder at gøre det på.
Her kan du læse en fin artikel om ræve og fjerkræhold: http://fjerkrae.dk/prod/index.php?page=44
Og hvad med ænderne? Er det moskusænder?
Selvom der er stød på hegnet, lærer de hurtigt at krybe under og undgå tråden.
Og selvom de er stækket, kan de godt flakse nok til at komme over 90 cm. Er de ikke stækket, er selv 2 m højt hegn ingen hindring - i hvert fald ikke for damerne.
Pointe: Jo grundigere I hegner, jo mere sikre er I :)