Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Klumpfisken efter 11 Juni , 2016, 21:28
-
Vil I hjælpe mig igen?
Mine kyllinger er 5 uger nu, men nu gider hønemor dem ikke mere og går bare frem og tilbage foran hønsehuset for at komme ind til den gamle flok.
Er det normalt? Og kan jeg bare regne med at kyllingerne kan klare sig selv i nat?
Mvh Kristian
-
Mine skrukhøner begynder også at afvænne kyllingerne ved 4 ugers alderen. Så går skrukmutter på pind sammen med de andre, og kyllingerne følger efter og sidder og putter under hende, så godt de nu kan.
Mvh Bente
-
Det er helt normalt, lidt afhængigt af race, høne temperament samt vejret er min erfaring.
-
Dejligt, så er alt jo godt. Så må jeg bare finde ud af om kyllingerne skal have lov til at følge efter eller om det er bedre de bliver I deres eget hus. Bliver det ikke noget rod når jeg har hane og hanekyllingerne på et tidspunkt bliver store?
-
Det går som regel helt fint til hanekyllingerne er 5-6 mdr, og så skal de vel slagtes alligevel. Det er dog lidt afhængigt af hanen. Det er individuelt hvor meget den enkelte finder sig i.
-
Dejligt, ja så skal de nemlig slagtes :) Så bliver det nok sådan, det er da vist det nemmeste.
Tak!
-
Jeg har haft flere hold kyllinger. Den mest dovne mamma gad ikke kyllingerne, da de var 5 uger gamle. De var da fuldt befjerede og kunne varmemæssigt klare sig selv. Jeg var ked af, at hun afviste dem så tidligt, for jeg ville gerne have, at hun var der til at beskytte dem, når de kom ind til de voksne høns. Heldigvis gik det godt. Kyllerne hævder sig fint og stjæler, hvor de kan, pipper højlydt og har besat en redekasse, som de overskider, efter de artigt har sovet på pind i et par dage. Mamma er dog ikke efter dem.
De mest omsorgsfulde mødre puslede om kyllingerne (5 kyller - 2 mødre) i 10 uger. De forkælede er på ingen måde bedre eller mere omgængelige end de "forladte".
Mine høns har stor udegård og i det hele taget ok med plads. De hakker ud efter kyllingerne, stjæler deres mad, hvis de kan, men de er ikke specielt efter dem, og de frækkeste kyller hugger den godbid, som en af hanerne har fundet og højlydt annoncerer for at lokke høner til. Det slipper de godt fra, når de er lidt kvikke.
Det værste eksempel har jeg med en skruk, som åbenbart antog de daggamle kyllinger (som jeg lagde under hende) for mus. Hun hakkede hysterisk efter dem. Selvfølgelig fik hun ingen kyllinger, så den anden skruk fik alle 10.