Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Klumpfisken efter 08 Juni , 2016, 21:21
-
Jeg er nysgerrig på at høre hvordan en god og blid hane skal opføre sig.
Min orpingtonhane "Kong Harald" jagter damerne rundt i hønsegården når han vil træde dem. Og når min skruk med kyllinger kommer for tæt på ham og de andre damer, bliver hun smidt væk med et ordentligt spektakel.
Er det bare helt fint og normalt? Jeg er stadig ret grøn på området og ved ikke helt hvad der ligger i det, når folk sælger en hane, der er god ved damerne.
Han er flink til at vise dem mad osv og aldrig aggressiv overfor mennesker.
-
Jeg synes måske ikke han lyder så afbalanceret, men hvis han er meget ung, så kan det være han falder lidt til ro med alderen. Mine haner jagter ikke rundt med deres høner, men spiller op til dem og træder dem som regel kun, hvis de er med på den. Mine haner er også søde mod skrukhønerne og deres kyllinger. Jeg havde en engang, som hakkede efter kyllingerne, men han smagte godt efter en tur i ovnen.....
-
Yngre haner kan vist ofte godt trænge til lidt afpudsning i kanterne.
Jeg har som regel altid yngre haner, da jeg ikke har hane om sommeren (bor i villakvarter), men de er altid rolige over for mennesker og damerne. Og hvis jeg kommer med mad kan hanen godt finde på at tage noget, og placere det foran hønen.
Men deres evner til at kurtisere er ikke specielt gode. Nogle gange hopper han bare på damerne og træder dem. Men ellers er de altid søde ved damer og kyllinger :)
Hos mig er det mere de voksne damer der er efter kyllingerne.
-
Den er selvfølgelig kun et år, men det kan da være jeg skal prøve at stege den. Er sådan en hane på 12 måneder til at spise eller er det mest til tarteletter?
Og Rene, jeg overvejer også om jeg skal vente med at anskaffe mig en ny til sommeren er ovre. Men hvordan gør du så, køber du bare en ny hane hen på efteråret eller bruger du en af dine egne hanekyllinger? Jeg tænker på nyt blod osv...
Og tak fordi i svarede.
-
Den er selvfølgelig kun et år, men det kan da være jeg skal prøve at stege den. Er sådan en hane på 12 måneder til at spise eller er det mest til tarteletter?
Og Rene, jeg overvejer også om jeg skal vente med at anskaffe mig en ny til sommeren er ovre. Men hvordan gør du så, køber du bare en ny hane hen på efteråret eller bruger du en af dine egne hanekyllinger? Jeg tænker på nyt blod osv...
Og tak fordi i svarede.
Coq au vin er også rigtig lækkert. Flere har også haft stor fornøjelse af både stege poser og stegso.
I år er jeg nødt til at anskaffe mig en hane ude fra, for første gang (har høns på 3. år). Så hvert andet år tænker jeg at få en hane ude fra :)
-
Hvad for en race er du interesseret i. Jeg har barnevelder på 4 uger. Hvis det viser sig at de begge er haner om du så var interesseret. Jeg kan se vi bor ikke så langt fra hinanden. Jeg bor i Rødekro.
-
Jeg oplever også at de unge haner er lidt nogle bøller i modsætning til en ældre haner. Jeg synes også at det virker som om hane og høner lige skal se hinanden an. Jeg har dog ikke oplevet en hane der jagter med skruk og kyllinger. Det ville jeg ikke acceptere !
-
Også tak for dit svar Maria!
Det er virkelig guld værd med sådan nogle erfaringer fra jer, for det er svært at vide, hvad der er normalt, når jeg er så ny i det.
Men jeg må slagte ham og se om jeg kan finde en anden god hane.
-
De unge haner jeg har haft har også jagtet hønerne for at træde dem. Jeg har heller ikke hane kontinuerligt. Beholder een når der dukker en særlig rar een op. Synes den vigtigste egenskab ved en hane er at den er venligsindet overfor mennesker og at den beskytter sin flok og mobbeofrene - plus at den er cool og har overblik. Skaber ro i flokken. Lige nu har jeg ikke hane og det er en ældre høne der har overtaget føringen. Det er ikke ideelt. Hun er hård ved de andre og hendes 'hakken' forplanter sig ned igennem flokken - og hvem skal så beskytte den nederste i hierakiet?
-
Det er selvfølgelig rigtigt Lene.
Han er super til at skabe ro og beskytte hønerne mod hinanden.
Jeg må lige se tiden an , det kan være en af mine hanekyllinger, kan tage over til efteråret :)