Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: August P.n.k efter 22 Maj , 2016, 14:13

Titel: Afstand mellem skrukhøner
Indlæg af: August P.n.k efter 22 Maj , 2016, 14:13
Hej :)
Igår lagde jeg min tredje skruk på æg og alt ser ud til at gå efter planen ;D
Men nu er jeg pludselig blevet nervøs. Alle tre høner ligger i hver deres lille hus, men der er kun et par meter imellem dem, da jeg gerne ville have dem tæt på hønsegården.

Mit spørgsmål er; kan jeg ende med at mine høns går af reden, hvis de hører pippen fra nabohuset, eller vil de blive liggende til alle æg er klækket?

Mine høns har altid været gode til at vente på reden til de sidste kyllinger kom ud af æggene, men er nervøse for om de vil kunne finde ud af det hvis nabohønens kylling pipper fra et sted de ikke kan se?..

På forhånd tak :)

 
Titel: Sv: Afstand mellem skrukhøner
Indlæg af: Raziel efter 22 Maj , 2016, 15:51
Det havde jeg også læst engang, men det har jeg aldrig haft problemer med. Mine ligger også forholdsvis tæt.
Titel: Sv: Afstand mellem skrukhøner
Indlæg af: Finn Jensen efter 23 Maj , 2016, 06:21
Sidste år havde jeg to skrukhøner der rugede sammen samtidig og lige ved siden af  hinanden.  Det gik rigtig fint.  Da æggene knækkede blev den ene på reden og rugede færdig.  Men høns er jo forskellige,  så hold godt øje og hav eventuelt en rugemaskine i beredskab hvis de går fra reden
Titel: Sv: Afstand mellem skrukhøner
Indlæg af: Maria2aaen efter 23 Maj , 2016, 15:25
Må jeg lige spørge - hvis 2 høner får rugeæg samtidig - vil æggene så klækkes samtidig eller er klækningstiden afhængig af hønemors ihærdighed? Altså er det hønens indsats som bestemmer klækketid eller er det specifikt for æggene?
Titel: Sv: Afstand mellem skrukhøner
Indlæg af: Raziel efter 23 Maj , 2016, 15:33
Det er ikke sikkert de klækker samme tid. Hvis den ene skruk er længere tid af reden end den anden, så giver det en forskel i rugetiden.
Titel: Sv: Afstand mellem skrukhøner
Indlæg af: August P.n.k efter 23 Maj , 2016, 16:04
Mange tak for jeres input :) - Så må jeg håbe det går ligeså godt for mig ;)
Men ihærdigheden fejler intet hos nogen af hønerne.. Efter de fik deres egen lille hus er de kun af reden hver tredje dag :o :)