Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Klumpfisken efter 16 April , 2016, 18:24
-
Nej hvor er der mange spørgsmål med sådan en skrukhøne for første gang.
Nu har min dejlige orpingtonskruk trådt et æg i stykker, som jeg har læst, at de ofte gør når de ruger.
Men hvad gør jeg nu? Der er æggesnask på de andre æg, og jeg er bange for om de går til ved det? Bliver jeg nødt til at skifte alle æggene ud med nye, de bliver jo sikkert også snasket på et tidspunkt?
Det er første gang vi skal prøve at have kyllinger og jeg har kun haft høns i et halvt år, så jeg er ret grøn...
-
Hvor lang tid har hun ruget? Hvor mange æg har hun fået? Umiddelbart vil jeg sige, at du skal lade dem ligge og se hvad der sker. Du kan jo evt lyse dem nu og så om nogle dage igen, og se om du kan se liv eller noget fremskridt. Det kan bare være ret svært, hvis man ikke er erfaren til at lyse æg.
Det med smadrede æg er grunden til at jeg har opgivet at lade mine brahmaer ruge selv. Jeg lader dem ligger på falske æg, og giver dem daggamle kyllinger i stedet. I hvert fald skal de ikke ha mange æg. Max 8 æg, synes jeg. Så er risikoen ikke så stor for at de smadrer dem. De gange mine har haft 10 æg, har de smadret flere af dem.
-
Hun har fået 8 æg, som jeg selv har samlet og har kun ruget i 3 dage. Jeg har også mest lyst til at se tiden an , for ellers skal jeg ud og købe rugeæg :)
Men ja, de er da nogle klumpedumper, men jeg er jo allerede så bidt af det , at jeg ikke kan undvære dem :)
-
Prøv at lys dem efter 7-8 dage. Der skulle du gerne kunne se tydelige blodårer og måske et lille foster, der bevæger sig :)
Her er min yndlingsside om at lyse æg og helt generelt om kyllingernes udvikling og klækning mm http://www.raising-happy-chickens.com/candling-eggs.html
-
Tak!!
Jeg vil prøve efter 7-8 dage og se om jeg kan se noget som helst eller om jeg bare er et stort spørgsmålstegn 😁
-
Nu prøvede jeg for første gang nogensinde at lyse æg i går. Alle de resterende syv havde en fin "edderkop" i sig ;D Tænk at man kan blive så glad i låget over at se noget der ligner en edderkop i et æg, jeg tror jeg har fået en hobby for livet :)
-
:) :) :)