Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Svømmefugle => Emne startet af: Mads Jacobsen efter 10 April , 2016, 21:25
-
Hey alle sammen, første post her.
Jeg flyttede sidste år på landet og indløbte en gåseflok på 12 i løbet af sommeren. De 12 er blevet til 5 efter vi slagtede til jul og nytår. De sidste 5 ville vi beholde i håb om at kræene ville danne par og yngle.
Dynamikken i flokken har i det store og hele været god, uden de store konflikter, men inden for den sidste måneds tid ser vi ret pludselige skift i dynamikken. På skift er der én gås der er blevet skilt fra flokken og bliver holdt uden for af de andre. Jeg kunne forholde mig til det hvis det var den samme gås, men nu er der blevet lukket en ny gås uden for fællesskabet, og den der var i bad standing for et par uger siden er inde i varmen igen. Jeg troede den første der blev skilt ud var en gase der havde tabt magtkampen, og havde så småt forberedt mig på at skulle slagte den.
Den nye dynamik giver anledning til nogle spørgsmål dog.
Jeg har bemærket at der er især én af gæssene (jeg aner ikke hvem der er hvad, så jeg ved ikke om det er gås eller gase) der terroriserer de andre. Det er den der går forrest med at udelukke de andre på skift fra flokken.
Er det noget de løser af sig selv?
Jeg har gået med tankerne om at slagte problemfuglen for at gøre dynamikken i flokken lidt mindre konfliktet, men da jeg bare har godt dyretække uden den store erfaring, ved jeg ikke om dét ville være en fejl.
Jeg er klar over at det er forår og at hormonerne måske koger lidt rigeligt i flokken.
Tanker og råd modtages gerne
-
Ja, gæs er komplicerede dyr.
Det ville hjælpe at kende kønnene på dem. Måske er de, der på skift bliver lukket ude, hanner, som hovedgase-terroristen ikke vil have her om foråret. For det er også kun i denne årstid, at vi oplever problemer. Med gaser, der slås og prøve at stjæle den anden gases kæreste.
Pigerne har en meget dybere stemme, når de hyggesnakker (gælder ikke, når de er oppe at køre), og gaserne holder hoved og halsen lidt højere og kan endda 'løfte knæene' og ligne en kongelig travhest.
Er der ikke også nogle, som lægger æg? Så er det jo piger. Og gaserne bliver noget mere aggressive, når man nærmer sig området med rederne, end gæssene gør. Dog kan etårsgaser ikke helt finde ud af det endnu.
Når du ved kønnene, kan du bedre vurdere, hvad der forgår i flokken og måske kun beholde to gåsepar eller en trio.
-
Som Ari siger, vil det absolut hjælpe at finde ud af kønnene. Hvis der ikke er nogen af dem, der har dannet par, kan du måske have fem gaser?
I denne video gives der nogle tips til at kønsbestemme - disse tips er dog mest relevante, hvis man har begge køn. Men lige i starten, hvor man først hører gåsens lidt dybere hilsen og derefter gasens mere lyse metalliske stemme, kan man høre tydelig forskel:
https://youtu.be/REWu0qkVOCI (https://youtu.be/REWu0qkVOCI)
I min egen video kan du høre min gås møde sin familie. Hendes stemme er forholdsvis dyb, og i baggrunden er det gaser, der snakker mest:
https://youtu.be/10mCE0PMGuI?list=PLLDblQzbm7XZERhXDrh6smlik2uiI__Nh (https://youtu.be/10mCE0PMGuI?list=PLLDblQzbm7XZERhXDrh6smlik2uiI__Nh)
Håber, du finder ud af det. Jeg havde selv to gaser på et tidspunkt, og jeg var meget i tvivl om, hvilket køn de havde. Men så kom foråret, og ude på vandet prøvede de at parre sig med hinanden - med det resultat, at de lå og drejede rundt cirkler; ingen af dem ville være underst. Jeg fik desværre ikke filmet det.
-
Da jeg i sin tid havde gæs, foretog jeg kønsbestemmelsen ved at fange dyrene. Lægge dem på ryggen og nulre huden omkring gattet.
Var det en gase kom der en proptrækker ud - ingen proptrækker = en gås.
Men det gør man måske ikke mere ??
-
Det kan man selvfølgelig gøre, og da jeg gjorde det første gang, kom 'proptrækkeren' kom hurtigt ud hos alle gaserne, så det var nemt nok at se forskel. Til gengæld er de svære at fange, og der bliver en frygtelig ballade, og jeg følte nærmest, at jeg havde voldtaget dem.
HVIS man kan kende dem på stemmen, er det rarere for alle involverede parter.