Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Lene71 efter 10 April , 2016, 11:53

Titel: Skruk, syg, ondt i æglægningen eller bare underlig?
Indlæg af: Lene71 efter 10 April , 2016, 11:53
Nu har min æglæggende hybrid - ISA-Brown - ligget inde i reden siden jeg stod op. Det vil sige mindst 4 timer!

Hun har ikke lagt et eneste æg i over 2 måneder, så jeg vil være overrasket hvis hun ligger på et æg. De øvrige høners æg har jeg fjernet i dag - så dem ligger hun ikke på.

Jeg ved ikke noget om skrukhøner, men som hybrid burde hun ikke blive skruk, men nogen herinde har foreslået at det måske er sket. Skal jeg lade hende ligge og tænke at hun har brug for at hvile, eller skal jeg gå ud og fysisk fjerne hende fra reden?

Jeg har end ikke set hende være ude og spise eller drikke i dag....
Titel: Sv: Skruk, syg, ondt i æglægningen eller bare underlig?
Indlæg af: Lene71 efter 10 April , 2016, 18:10
Efter 5 timer smed jeg hende ud fra reden (som der ikke var noget æg i). Hun deltog lige i festen med de korn jeg smed - og så gik hun tilbage på reden.

Jeg tog væk hjemmefra i 5 timer, hvor jeg gætter på at hun har ligget på reden hele tiden.

Da jeg åbnede låget på redekassen, mens jeg jeg mugede ud i huset, gik hun væk fra den tomme rede - men blev inde i huset, lige i nærheden af reden. Så snart jeg lukkede låget, var hun tilbage.....

Er det sådan en skruk høne opfører sig???
Og hvad kan jeg gøre, for at "afskrukke" hende?
Og skal jeg være bekymret for hendes ernæringstilstand? Hun spiser og drikker og skider tilsyneladende ikke.

Er det helt normalt at ruge, når der ikke er nogle æg?
Titel: Sv: Skruk, syg, ondt i æglægningen eller bare underlig?
Indlæg af: Raziel efter 10 April , 2016, 18:13
Det er muligt at hun er skruk. Den aktuelle opførsel lyder som en skruk. Men det er alligevel ret atypisk, for normalt bliver en høne jo skruk efter at ha lagt et kuld æg, og du skriver, at hun ikke har lagt æg i 2 mdr.

Men ja de kan godt lægger sig skruk på en tom rede.

Det mest humane hvis hun er skruk er at give hende nogle falske æg (eller kogte) og lade hende ligge på dem i 3 uger. Derefter fjernes æggene, og hun bør så gå af reden. Ellers kan du isolere hende fra reden i 3-4 dage.
Titel: Sv: Skruk, syg, ondt i æglægningen eller bare underlig?
Indlæg af: Lene71 efter 10 April , 2016, 18:32
Tak for svar Pia.

Jeg prøver at lukke hønsehuset i dagtimerne et par dage. Altså, når de to andre har fået lagt deres æg i løbet af morgenen.
Vand og foder har de ikke inde i selve huset, men i en overdækket gård, så det bliver heldigvis ikke noget problem.

Jeg er ikke 100% sikker på at hun ikke har lagt æg. Hun kan godt have lagt et, en dag hvor en af de andre så har sprunget over. Æggene bliver jo ikke lagt med producentens navn på ::) Men jeg har nu en meget klar fornemmelse af, at det er hende der svigter æglægningen. 1. april tror jeg det var hende der lagde ægget kun med hinde, men det er immervæk 10 dage siden.

Jeg håber at alt er normalt igen om 3-4 dage, og damen genoptager sin æglægning  8)
Titel: Sv: Skruk, syg, ondt i æglægningen eller bare underlig?
Indlæg af: Raziel efter 10 April , 2016, 18:51
Det er ikke sikkert, at det er nok kun at lukke i dagtimerne, men du kan da forsøge. Lad os endelig høre hvordan det går :)
Titel: Sv: Skruk, syg, ondt i æglægningen eller bare underlig?
Indlæg af: Lene71 efter 12 April , 2016, 09:54
Jeg prøvede at lukke hende ude. Den gik kun et par timer, før der var  kaos i hønsegården  :o

Skruken stod bare i gården og stod. Ville ingen gang have bygkorn, selvom jeg smed dem helt hen til hende. En af de andre høner - som havde lagt dagens æg - lavede sig i stedet en rede inde i en plastiksæk der lå over en halmballe, og den sidste høne stod så og kaglede højlydt og uhæmmet.

Så for at oprette roen lukkede jeg op for hønsehuset. Skruken lagde sig ind på den tomme rede, så snart hun opdagede at der var åbnet. Jeg forbarmede mig over hende, og kom med et lunt hårdkogt æg. Hun rullede det straks ind under sig, og så nærmest lykkelig ud  ;D

Nu spørger jeg måske dumt, men er det virkelig meningen at hun skal ligge der i 21 dage og holde et hårdkogt æg varmt???
Om 20 dage, er det så meningen at jeg skal fjerne ægget?
Og vil hun så rejse sig fra reden, og være helt normal igen?

Jeg kan godt se, at hun bruger minimal energi mens hun ligger på reden. Men hun må vel skulle have lidt mad og vand til opretholde livet med. Sørger hun selv for at forlade reden, og spise og drikke det nødvendige? Indtil videre har jeg ikke set hende ved fodersiloen og vandfadet.
Titel: Sv: Skruk, syg, ondt i æglægningen eller bare underlig?
Indlæg af: Raziel efter 12 April , 2016, 11:53
Det er helt naturligt hønseadfærd og hun skal nok selv sørge for at få noget at spise og drikke. Hvis du fjerner ægget (eller gerne flere æg) efter de 3 uger, så burde hun gå af reden i løbet af få dage.
Titel: Sv: Skruk, syg, ondt i æglægningen eller bare underlig?
Indlæg af: Helle K. efter 12 April , 2016, 11:59
Du skal ikke fjerne de hårdkogte æg efter 21 dage - men vente til ca 25-26 dagen. På 21. dagen er skrukkens psyke og organisme klar til at få kyllinger og den forventning om kyllinger ødelægger du, hvis du fjerner æggene, hvilket er meget synd.  Når du venter 4-5 dage ekstra med at tage æggene, så er skrukken naturligt ved at indstille sig på, at der ikke kommer kyllinger.
Titel: Sv: Skruk, syg, ondt i æglægningen eller bare underlig?
Indlæg af: Raziel efter 12 April , 2016, 12:08
Tak for rettelsen, Helle :-)
Titel: Sv: Skruk, syg, ondt i æglægningen eller bare underlig?
Indlæg af: Lene71 efter 12 April , 2016, 13:12
Mange tak for gode råd. Hvad skulle jeg dog gøre uden Jer  :)

I mit (lidt tilfældige) valg af "race" har jeg bestemt ikke bedt om skulle lære om skrukhøner - men hønseverdenen er åbenbart utilregnelig.
 <L <E <L <E <L <E <L

Og nå ja, er der nogle som skal have ruget på deres æg, så har jeg en lun reden til leje  /o

Ved nærmere eftertanke kunne jeg godt kunne tænke mig to dværghøner. Kan jeg så i virkeligheden nå lægge nogle købte rugeæg under hende???
Og vil hun så tage sig af det hele og få dem integreret i flokken?
Altså uden at jeg skal have kyllingehuse, opdelte hønsegårde, varmelamper med mere. Men blot skal investerer i en pose kyllingefoder.
Titel: Sv: Skruk, syg, ondt i æglægningen eller bare underlig?
Indlæg af: Raziel efter 12 April , 2016, 14:56
Du kan godt forsøge dig med rugeæg eller daggamle kyllinger,  men det er altid bedst at ha en varmelampe som plan b, hvis det går galt.
Titel: Sv: Skruk, syg, ondt i æglægningen eller bare underlig?
Indlæg af: Lene71 efter 15 April , 2016, 16:41
HJÆLP, HJÆLP, HJÆLP - den må være helt gal  :'( :'( :'(

Jeg havde set at min skruk lå med halen nedad, og mest med lukkede øjne. Jeg synes ikke det så for godt ud, men tænkte at sådan er det nok at være skruk.

Min skruk har også  skidt i reden - sådan noget hvidt/grønt noget. Jeg puffede lidt til hende, og fik hende til at kravle ud af reden så jeg kunne gøre den ren. Og hold kæft hvor det STANK (undskyld udtrykket, men sådan var det). Aviserne i bunden af reden var også fuldstændig våde. Reden er ikke blevet vasket med vand og sæbe, men den er tørret af, og har naturligvis fået nyt halm.

Hele hendes hale var også sølet ind i det der hvid/grønne afføring. Så jeg måtte hente et vandfad, vaskeklud og engangshandsker for at prøve at rengøre hende. Det viste sig så, at hun ud over at være beskidt, er fuldstændig rød (og hævet?) i hele numsen!

Hun prøvede at gå lidt/flygtet, når jeg vaskede hende i rumpen - jeg kan forstille mig at det gør rigtigt ondt at blive rørt på den hud. Men hun kan næsten ikke gå  :-[ og det endte også med at hun tog turen ned ad hønsestigen, rutchende på maven, og endte nærmest med hovedet først (jeg nåede ikke at gribe hende, før rucheturen var slut). Nu håber jeg ikke hun har brækket benet eller noget i den stil.

Nu ligger hun så ude i hønsegården i regnvejret med halen nedad, og nærmest sover - lige om lidt går jeg ud og flytter hende ind i tørvejr under halvtaget. Hun viser intet initiativ eller kræfter til at ville tilbage på reden. Halen fik jeg ren, men rumpen blev vist ikke helt rengjort.

Jeg tvivler på at hun har kræfter til at gå op i hønsehuset ved aftentide. Hvis hun ikke selv går op ad rampen, skal jeg så bære hende ind og lægge hende på gulvet? (en pind tror jeg heller ikke hun kan sidde på). Eller vil det være bedre at lade hende ligge alene under mit hævede hønsehus (det vil sige i læ og tørvejr)? Jeg synes hun ser så afkræftet ud, at jeg ikke vil være helt overrasket,  hvis jeg kommer ud til en død høne i morgen.

Det hårdkogte æg hun rugede på, var klækket - det vil sige gået i stykker. Så det har jeg smidt ud.
Titel: Sv: Skruk, syg, ondt i æglægningen eller bare underlig?
Indlæg af: Jens Møller efter 15 April , 2016, 17:06
Mon ikke du burde gøre en ende på hendes lidelser? Det er naturligvis slemt at skulle aflive et af sine familiemedlemmer, men hønen har det tydeligvis mere end slemt. Surt...
Titel: Sv: Skruk, syg, ondt i æglægningen eller bare underlig?
Indlæg af: Raziel efter 15 April , 2016, 17:25
Jeg ville nok også vælge en aflivning, men hvis du vil prøve at gøre noget for hende, så kan du isolere hende fra de andre et varmt sted, allerhelst med en varmelampe. Varme er førstehjælp nr 1 til syge fugle. Det skal dog være sådan, at hun kan trække sig fra varmen, hvis det bliver for varmt for hende. Så kan du prøve at lave en omgang hønseguf til hende (opskrift ude i venstre side af skærmen) eller lokke med noget andet godt.

Hvis ikke hun er bedre i morgen, så synes jeg du skal aflive.
Titel: Sv: Skruk, syg, ondt i æglægningen eller bare underlig?
Indlæg af: Lene71 efter 15 April , 2016, 17:40
Jeg har helt bestemt overvejet øksen. Ud over, at jeg ikke ved om jeg kan gøre det alene :-\, kommer jordens dårligste undskyldning: "Min økse er ikke hjemme" - den ligger i kolonihaven, fordi jeg har haft den med ude til slibemaskinen.

Men jeg henter den i morgen, og så må jeg tage mig sammen hvis der ikke er sket markant bedring.

Hun har faktisk allerede rejst sig, og stået foran vandfadet - nu ligger hun så foran vandfadet.
Titel: Sv: Skruk, syg, ondt i æglægningen eller bare underlig?
Indlæg af: Lene71 efter 15 April , 2016, 17:41
Men det var da godt, at jeg ikke lagde rigtige rugeæg ind under hende  /o Så havde jeg stået med et dobbelt problem.
Titel: Sv: Skruk, syg, ondt i æglægningen eller bare underlig?
Indlæg af: Lene71 efter 15 April , 2016, 18:37
Det går hurtigt. Det står rigtig slemt til nu - jeg tror et øjeblik på at hun overlever til i morgen.

Vil det være forsvarligt at springe øksen over, og nøjes med at svinge hovedet ned en bordkant et par gange? Ellers må jeg jo begive mig ud på en køretur og hente øksen...

Hun er selv KRAVLET over i det hjørne.

Titel: Sv: Skruk, syg, ondt i æglægningen eller bare underlig?
Indlæg af: Raziel efter 15 April , 2016, 18:56
Jeg mener det er nok at slå hovedet rigtig hårdt ned i bordkanten flere gange.
Titel: Sv: Skruk, syg, ondt i æglægningen eller bare underlig?
Indlæg af: Lene71 efter 15 April , 2016, 19:57
Øksen er hentet - ellers vil jeg bare vågne i nat, med mareridt om en levende høne i skraldespanden.

Og den gode gerning er gjort - det var overraskende nemt - måske fordi hun var så afkræftet, at der ikke var nogen modstand? Og der var næsten ingen "eftersprællen".

Nu er jeg godt nok ekstra sensorisk følsom, men er det normalt at en slagtet høne lugter? Jeg synes det lugtede - og hun var altså i live, da jeg løftede hende op fra hendes krog.
Titel: Sv: Skruk, syg, ondt i æglægningen eller bare underlig?
Indlæg af: Raziel efter 15 April , 2016, 20:04
Blodet lugter vel, tænker jeg. Ellers synes jeg først de begynder at lugte, når de bliver skoldet, og det har du jo ikke gjort.
Titel: Sv: Skruk, syg, ondt i æglægningen eller bare underlig?
Indlæg af: Helle K. efter 15 April , 2016, 20:56
Jeg tror slet ikke, din høne har været skruk men syg i længere tid.
Det kan sagtens passe, at den lugtede fælt, da du skilte hoved fra krop, for efterhånden som hønen er blevet mere og mere syg og svag, begynder 'systemet' at sætte ud og en del af den føde, som har været i kroen og måske kråsen er ikke blevet sendt videre i fordøjelsessystemet og så kan sådan en høne lugte meget grimt.
Titel: Sv: Skruk, syg, ondt i æglægningen eller bare underlig?
Indlæg af: Lene71 efter 15 April , 2016, 21:30
Det kan godt være du har ret Helle. Det rimer jo meget godt på at hun ikke har lagt æg i over 2 måneder, og ud fra racen ikke burde skrukke.

Nu håber jeg ikke det er noget der smitter. For hende her er så blevet syg, sådan ca. 1 uge efter jeg slagtede min første høne pga. noget der lignede sygdom.

Jeg overvejer om det kun er fordi industrihybriderne er så "forædlede" eller "indavlede" eller hvad man kalder det, at deres kroppe slet ikke fungerer. Eller det skyldes den opvækst de har haft inden jeg købte dem som hønniker. Jeg tænker på om sundheden måske er bedre hos andre forhandlere, end den foderstofforhandler jeg har købt hos?
Titel: Sv: Skruk, syg, ondt i æglægningen eller bare underlig?
Indlæg af: Helle K. efter 16 April , 2016, 06:06


Jeg overvejer om det kun er fordi industrihybriderne er så "forædlede" eller "indavlede" eller hvad man kalder det, at deres kroppe slet ikke fungerer. Eller det skyldes den opvækst de har haft inden jeg købte dem som hønniker. Jeg tænker på om sundheden måske er bedre hos andre forhandlere, end den foderstofforhandler jeg har købt hos?

Jeg tror, du har været uheldig. Jeg har haft Isa'er i min blandede flok af racehøns i over 10 år og har aldrig oplevet noget der ligner. Mine industrihybrider er faktisk aldrig syge - ikke en gang en snotnæse ser jeg på dem. Min ældste hybrid blev næsten 8 år, ellers har jeg dem gerne i ca 5 år