Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Marianne M. efter 11 Maj , 2009, 17:51
-
Øv, jeg kan ikke li' det. At sælge kyllinger, som man holder af og som man har passet og puttet og nusset i et par måneder. Har idag solgt min skønne skånske blomsterhanekylling og med ham den mindste hønekylling. Savner dem, men håber de får det godt.
Så er der kun min (yndlings- selvfølgelig :-[) araucana hanekylling tilbage, som jeg skal af med. Nogen der er interesseret? Han er super sød, men har en fod med skæve tæer.
-
Det er heller ikke altid så rart, men det er tit nødvendigt ;).. Her var der helt vildt tomt da der på en uge pludselig forsvandt 8 høns (blev solgt) Men det vender man sig til hurtigt bagefter ;).. Du kan jo få et telefon nummer til køberne, og bede dem ringe eller sende en sms en gang i mellem ;)
-
Ja sådan er det jo. Og jeg har jo også allerede næste hold på vej... klækker om 13 dage, forhåbentlig *k *y <L
-
Næe, det er ikke morsomt, når man er glad for sine dyr og skal af med dem.
Trøst dig med, at de kommer ud at sprede glæde...OG at der snart kommer nye små personligheder :D
.. det er præcis derfor, jeg aldrig skal avle. Jeg kan ikke nænne at sælge overskuddet!
-
Det er da bedre at sælge det, og vide de kommer gode steder hen end at slagte det ;)
-
Man kan jo ikke ruge ud, hvis ikke man vil sælge.... For hvem har plads til alle de dyr? Og man må forhøre sig hos evt. købere om de er deres ansvar bevidst.
Jeg solgte en gang en stribe høns til en dame, som forsikrede mig om de ville dø af alderdom hos hende, ikke af øksen, for de nænnede ikke at spise dem. Da hun havde betalt og jeg havde fanget dyrene, sagde hun at hun gad ikke at gøre noget, hvis de fik kalkben. "Det måtte hønsene bare leve med".... >:( Men jeg insisterede ikke på at handlen måtte gå tilbage, prøvede bare at appellere til hende. ::)
Og til Storm-Olsen: Hvis I fortsat har høns, vil I komme til at gøre ting I aldrig havde drømt om. Min bløde mand slagter høns, det havde jeg aldrig troet han kom til :D
-
Jo, du kan tro, vi stadig har høns, Jette ;D
Vi er ved at blive afhængige af det.
Det sære er, at vi kan sagtens slagte - også duer, ænder og hvad vi ellers har af kræ. Men sælge... Man ved jo, at folk er nogle bæster!
(Jeg skal lige spekulere over, om mit motto virkelig er "Hellere død end dårligt behandlet". Men det er ihvertfald, sådan vi lever!) Nej, men, man får det jo nok lært på et tidspunkt.
Marianne har jo lokket Allan (min mand) med at ville vise ham sin rugemaskine, og så ved jeg jo, at det går helt galt for ham...
-
Fniiis... ;)
Forresten, Tine, hvis I en dag har et par slagteduer, så vil jeg gerne købe nogen. De smager jo ret så godt...