Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Duer, fasaner, vagtler, kalkuner og påfugle => Emne startet af: trinemia efter 29 Februar , 2016, 12:15
-
Jeg har lagt vagtelæg i rugemaskinen for 1. gang i går. Og opdager lige at jeg har glemt at trække en grad fra når rugemaskinen er med ventilator. Så mit spm. er nu om jeg har branket hele banden af på ? Eller skal jeg skynde mig hjem i eftermiddag, skrue ned, og håbe at det går ? Nogle der har erfaringer i den retning?
-
Jeg kender ikke noget til vagtler, og ved ikke hvor sarte de er, men med f.eks. hønseæg ville jeg ikke være bekymret, når de kun har ligget i 1 dag.
-
De får et forsøg. Der er skruet ned, og så må vi se hvordan det går. Men dumt var det-øv.
-
Jeg krydser fingre :-)
-
Jeg har også haft en vældig bøvl med min første rugning i år. Det bliver et mirakel, hvis der kommer kyllinger ud af det... men lad os endelig høre hvordan det går hos dig.
-
Fat mod! Om 18 dage ved du hvordan det gik. Man kan jo også være heldig med at temperaturen måske ikke er fuldstændig ensartet i hele maskinen, så der alligevel kommer noget ud af det i det yderste hjørne eller sådan noget.
Når vagtler lægger æg, så lægger de super-mange, så hvis blot du får et par ud af det, så kan du ruge igen om 6-7 uger.
-
Lidt sent at svare nu - men om ikke andet så til andres brug senere hen...
Nu nævner du ikke, hvad temperaturen var sat til at starte med - men det har selvfølgelig ret stor betydning om temperaturen har ligget i den høje eller lave ende af det anbefalede parameter.
Derudover så burde du straks have afkølet æggene... altså ikke noget med iskoldt vand, men f.eks. åben rugemaskinen, spray dem med halvlunkent vand eller lav lidt vindcirkulation.
Efter nogle dages rugning kan du selvfølgelig også lyse dem, så ved du da om, der er en eller anden form for liv at ruge videre på.
At det er i starten, de har fået for meget varme skulle være en fordel fremfor mod slutningen, så det er bestemt ikke umuligt at få noget ud af dem - alt efter din starttemperatur skal man dog alt andet lige nok forvente at miste 25-75% flere end normalt.
...men hvordan gik det så? :-)
-
Ja hvordan gik det?
-
Jeg åbnede også og luftede ud, da jeg skruede ned- så lyste jeg dem efter 5 og 6 og 7 dage- og der var ikke noget i dem. Sååå om det var varmen eller ubefrugtede æg vides ikke. Der blev sat et nyt hold over, og der er kun bonus i 1 æg- det er 15-16. dagen i dag ( jeg ved ikke om man tæller dag 0 den dag man kommer dem i) så det er da en spændende week-end. Så vil jeg gerne finde et par daggamle venner til den lille vagtel, hvis den kommer ud i live :).
-
Det må være til at skaffe nye æg igen, som sagt hvis blot du får et enkelt par ud af det er du hurtigt selvforsynende.