Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Winni Velling efter 08 Maj , 2009, 12:14

Titel: Hjælp hønen raller
Indlæg af: Winni Velling efter 08 Maj , 2009, 12:14
Min 5 år gamle store Orpington høne er syg, men af hvad?? Den har de sidste par uger lydt forkølet da den "raller" ind imellem når den trækker vejret. Det lyder næsten ligesom når en af mine katte spinder. Ind imellem åbner den også næbbet og trækker vejret ind - er det fordi at den har svært ved at trække vejret ordentligt?? Den har for et par måneder siden haft noget hvidt stads i øjnene i en periode, men ellers virker den frisk og spiser og drikker. Jeg er klar over at den er syg - men skal den aflives eller hvad?? og er det noget der smitter??

Hjælp og erfaring søges fra I andre  :(
På forhånd tak Winni Velling
Titel: Sv: Hjælp hønen raller
Indlæg af: Berit efter 08 Maj , 2009, 12:22
Jeg har arvet en orp som raller en del, når det er galt med hende giver jeg ropa B og hun får vitaminer og selvfølelig hvidløgs saft, så har jeg også prøvet med en saltsyre opløsning for hvis det nu var orm der var årsagen, jeg håber du kan bruge dette, og god bedring til din høne  *l
Titel: Sv: Hjælp hønen raller
Indlæg af: Mette Nygaard efter 08 Maj , 2009, 15:53
Det lyder som om hun slås med en infektion, så ja, prøv som Berit siger at give hende masser af hvidløg og vitaminer, evt. som hønseguf - og gerne til hele flokken som forebyggelse!

Du kan også prøve at give hende noget varme: Nu er fyringssæsonen selvfølgelig slut, men ellers ville jeg have sagt: put hønen i en papkasse og stil kassen på gulvvarmen.
Ellers kan du sætte hende i en kasse med en varmelampe over, en alm. arkitektlampe med en almindelig pære kan også gøre det.

En anden og lidt dyrere udvej er at få lidt antibiotika til hende hos dyrlægen.

I hvert fald synes jeg ikke der er grund til at aflive hende - med mindre hun bliver rigtig sløj, eller hvis der er andre høns der begynder at få symptomer.

Pøj-pøj med hende!
Titel: Sv: Hjælp hønen raller
Indlæg af: lisbethpilkjær efter 08 Maj , 2009, 16:25
Jeg gav altså kun 100 kr. for medicin til min marankylling der var snottet, så så voldsomt er det ikke med mindre dyrlægen siger at han vil se kræet.
Sagde til min dyrlæge, at han hvad jeg selv havde behandlet med og at han måtte udstede noget uden at se hende. Enten virkede medicinen eller også blev hun aflivet og da kødet ikke skulle spises eller hun lagde æg var det forsøget værd med noget medicin.
Hun fik noget der hed Baytril blandet i sukkervand.