Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: storelandevej efter 17 Oktober , 2015, 17:20

Titel: "Klumpfod"?
Indlæg af: storelandevej efter 17 Oktober , 2015, 17:20
Min ene hane har en meget stor "klump" (trædepude) under sin venstre fod - ikke tryksmerter eller anden form for reaktion ved berøring. Men han strækker det pågældende ben mere frem ved gang end det andet, og han står helst på det "almindelige" ben. Hvad skyldes "klumpen"? Og har den nogen betydning for hans velbefindende?
Titel: Sv: "Klumpfod"?
Indlæg af: Helle K. efter 17 Oktober , 2015, 17:48
Er der et sår eller en ændring i farven at se på trædepuden? Det kan være et indkapslet fremmedlegeme eller en bumblefoot

prøv at tage et billede af foden
Titel: Sv: "Klumpfod"?
Indlæg af: storelandevej efter 18 Oktober , 2015, 11:58
Ingen hverken nye eller gamle sår at se - "klumpen" er hård og ser ud til at have været sådan længe. Hentede ham i forgårs og har selvfølgelig skrevet til sælger om dette (på en stille og rolig måde), og hendes eneste kommentar er: "Har ikke observeret det. Ved sorteringen har dommeren heller ikke set det".

Jeg skal ikke bruge ham til udstillingsavl, så det rent visuelle gør mig intet - men jeg vil nødig være skyld i, at et dyr har ondt. I går aftes var det tydeligt, at han har svært ved at holde balancen på pind, når han lægger vægten over på den forhøjede trædepude: det ligner ikke smerter, men han balancerer dårligt på og griber dårligt med venstre fod.
Titel: Sv: "Klumpfod"?
Indlæg af: Mette L efter 18 Oktober , 2015, 14:41
Det ligner bumblefoot. Der er forslag til behandling i anden linje her i forummet.
Titel: Sv: "Klumpfod"?
Indlæg af: Raziel efter 18 Oktober , 2015, 15:09
Dårlig sælger. Det er jo ikke meningen man skal starte med at behandle nyindkøbte dyr...
Titel: Sv: "Klumpfod"?
Indlæg af: Helle K. efter 18 Oktober , 2015, 16:24
Anne - her er en rigtig god tråd startet af Mette Nygaard - her kan du finde råd til behandling

http://fjerkrae.dk/prod/index.php?topic=27471.msg248645#msg248645
Titel: Sv: "Klumpfod"?
Indlæg af: storelandevej efter 18 Oktober , 2015, 23:52
Tak, Helle, for link til Mettes tråd. Puha, det var dog deprimerende læsning... jeg må indrømme, at jeg lige nu er noget nedslået over at have købt en formodet sund og rask hane fra marts i år, som jeg skulle bruge i hjemmeavlen de kommende par år - men som jeg sandsynligvis kommer til at hugge hovedet af i stedet. Jeg har på ingen måde lyst til at kaste mig ud i så omfattende behandling m.m., som Mette beskriver, og som jeg forstår det, vil en ubehandlet bumblefoot kun blive værre?!

Pokkers også. Synes ellers jeg var så grundig med at tjekke ham, men har simpelthen ikke fået kigget ordentligt under denne famøse fod, da jeg hentede ham fredag aften.

Raziel: enig. Har prøvet at skrive til hende igen og håber, at hun kan se det rimelige i at lade handlen gå tilbage. Men jeg tvivler.
Titel: Sv: "Klumpfod"?
Indlæg af: Mette Nygaard efter 08 November , 2015, 11:58
Hej Anne,

desværre ser jeg først dit spørgsmål nu, men håber I fandt en god løsning.

Når der ikke er sår på den hævede trædepude, har det ikke været en fodbyld eller også en fodbyld i tidligt stadie, som højst sandsynligt kunne have været afhjulpet med en god, tyk, blød forbinding til at aflaste trædepuden.
Jeg har skrevet lidt mere i tråden, som Helle linker til, så den er mere up-to-date med, hvordan jeg griber den slags an i dag :)