Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: renepaulsen efter 25 ſeptember , 2015, 16:56

Titel: Lille hønsehus og overdækket gård
Indlæg af: renepaulsen efter 25 ſeptember , 2015, 16:56
Set i lyset af min familieforøgelse i hønsegården er det begyndt at knibe med pladsen.
Jeg har gået og planlagt og også spurgt jer til råds desangående.
Men jeg har nu et nyt spørgsmål:
Jeg har ønsker om at holde en lille flok på ca. 6 høner og en hane, plus lidt kyllinger deraf. Men eftersom mine naboer ikke bryder sig om hanegal om morgenen, skal huset være lydisoleret.

Jeg tænker at lave huset relativt lille. Altså omkring 3 m2, og så have det hævet så de kan gå ind under det. Huset står op ad et eksisterende haveskur, og der er derved læ under det.

Dertil tænker jeg at lave en gård på 20 m2, men som er overdækket.

Min tanke er nemlig at hønsene ikke vil være særlig meget inde i huset andet end når de skal sove, når gården er overdækket. Dertil kommer at husets lille størrelse vil være nemmere at lydisolere ordentligt.
Kan man måske også installere en ventilator for at undgå dårlig luft?
Any thoughts?
Titel: Sv: Lille hønsehus og overdækket gård
Indlæg af: Frank H. Kristensen efter 25 ſeptember , 2015, 21:18
Du har gjort dig nogle fine tanker, men der er noget i planlægningen som bør overvejes eller tages hensyn til.

Man siger til store høns at en 1/2 kvm. pr. styk er minimum hvis de også har mulighed for at komme ud hele året. Så lige til den lille side og dur ikke hvis der også skal være plads til kyllingerne, men ellers må de i et andet hus indtil de får nykker med lyd.
I og med det er overdækket udendørs får du mulighed for at redekassen og foder samt vand ikke behøver at optage plads indendørs til gengæld, men væld da noget tråd gråspurve ikke kommer igennem da de ellers kan blive dyre i foder samt man render og fylder vand til dem hele tiden også kan blive træls.

I vindretningerne udendørs kan det måske være en ide at lave dækplader i bunden af gården i 30-40 cm højde for at skærme hvilket også gør hønsene synes bedre om at være udendørs selv i dårligt vejr samt overdækningen også gør en hel del.

Ventilation er en god ide især hvis der er lige rigeligt på pladsen. Dog skal man passe på i sådan et lille hus at det ikke bliver træk på dyrene for så bliver de syge. Derfor skal den ikke sidde og blæse lige over dem, men heller ikke tæt på gulvet for så fyldes den bare med størrelse. Derfor et eller andet der dækker så luften ikke kommer direkte ind på dyrene vil være en god ide.
Titel: Sv: Lille hønsehus og overdækket gård
Indlæg af: renepaulsen efter 26 ſeptember , 2015, 20:09
God idé med afskærmning for neden, det har jeg faktisk også allerede nu. Det skal helt klart med  /o
Okay, jeg tænkte bare om det evt. ville være spild at lave et større hus hvis de alligevel ikke vil bruge det (udover til at sove i), for hvis det er både løftet og gården er overdækket samt der er læ på to sider af gården, vil de jo nok helst ud og gå - eller hvad?
Det er fordi jeg tænkte at det var nemmere at lydisolere et der ikke var alt for stort, samt det vil være nemt at få lavet fri for revner (af hensyn til utøj).

Mht. til net vil jeg formentlig ofre mig og lave det af volierenet og så male nettet sort (har jeg set flere på facbook gøre), da nettet bliver mindre tydeligt og det ser bare godt ud! Man ser hønsene meget bedre :)
Titel: Sv: Lille hønsehus og overdækket gård
Indlæg af: renepaulsen efter 28 ſeptember , 2015, 20:11
Ingen der har nogle gode indspark? Alle råd modtages med kyshånd! Det er mit første hønsehus jeg skal bygge, da det jeg har nu stod på grunden da vi flyttede ind, og det fungerer ikke optimalt!
Titel: Sv: Lille hønsehus og overdækket gård
Indlæg af: Veteranen efter 28 ſeptember , 2015, 20:57
Selv om der er en overdækket udegård, så er det alligevel godt at have et ordenligt hønsehus. Jeg selv er tilhænger af at have god plads og et isoleret hønsehus, så man undgår kondensfugt. Hvis man har det, så er det ikke nødvendigt med en elektrisk ventilator, men blot alm. Ventilationshuller. Ventilationen skal placeres øverst oppe, og der skal være et godt udhæng på taget, så der ventileres med tør luft.
Et tørt hønsehus er det bedste forebyggende middel mod utøj. Modsat med småt og fugtigt.
Der er mange gode muligheder for at lave hønsehuset på stolper eller på jorden, hvilket dog kræver et fast rottesikret gulv.
God fornøjelse
Titel: Sv: Lille hønsehus og overdækket gård
Indlæg af: renepaulsen efter 28 ſeptember , 2015, 21:08
Tak for input. Grunden til jeg nævner kunstig ventilation, er fordi jeg er bange for det vil blive for tæt hvis det også skal være lydisoleret? For jo større ventilationshuller, jo mere støj kommer der ud?
Og selvfølgelig skal der være tilstrækkeligt plads inde i huset, det er jo en af grundene til jeg vil bygge nyt :)
Titel: Sv: Lille hønsehus og overdækket gård
Indlæg af: Hans-Kurt efter 28 ſeptember , 2015, 22:43
Der er nok en grænse for hvor stort huset kan blive - men som flere her på sitet altid formaner om: byg nu ikke for småt.
Min erfaring med høns´ forhold til kulde, storm, regn, sne osv, er meget lille. Men mon ikke et hønsehus uden træk og med god foder vil være at foretrække - frem for ophold i det fri - bare en tanke. Så er det nu rart for en høne, der er lavt placeret i hierarkiet, ikke ustandseligt skal flytte sig for de andre madammer, men kan være lidt i fred i et hjørne, der er "frit".

Det med lydisolering trækker nok i den modsatte retning - set i lyset af, at det er en ekstra omkostning at lydisolere. Men inde i et hønsehus af træ, og med lysisolering, kan en hane da vel gale uden naboerne skal holde sig for ørerne. Jeg har svært ved at tro, at lyden ikke dæmpes tilstrækkeligt til at det ikke genere. Men der tager jeg måske fejl  <J
Titel: Sv: Lille hønsehus og overdækket gård
Indlæg af: renepaulsen efter 29 ſeptember , 2015, 06:57
Vi aflivede for lidt over en måned siden, og hanen blev der holdt inde i et træskur (tyndt) med trapezplader som tag hvor også udluftningen var. Det var ikke nok :/
Titel: Sv: Lille hønsehus og overdækket gård
Indlæg af: Hans-Kurt efter 29 ſeptember , 2015, 22:05
Selvfølgelig kan det jeg nu foreslår ikke realiseres, men i et lydstudie har man set æggebakker sat op på væggene, det lydisolerer, men det er jo ikke til . . . <: eller skumgummi måtter  *e
Titel: Sv: Lille hønsehus og overdækket gård
Indlæg af: Veteranen efter 01 Oktober , 2015, 11:51
Hej
Jeg vil anbefale dog at lave en sandwich-konstruktion med rockwool i midten. Dette giver efter min erfaring en bedre lydisolering end med andre materialer. Udluftningen bør sidde øverst og i begge sider for at få luftudskiftning, og fjernest fra siddepindene.
Du kan købe færdige udluftningsventiler som har gitter og muffer. Selvfølgelig vil en hver form for hul give en mulighed for udslip af hanegal, men den anbefalede løsning vil dog have reduceret støjen til mindre end det som burde kunne genere en nabo.
Ofte bunder naboklager i noget principielt snarere end noget reelt. Og du har givetvis ret til at holde høns, husk det /o
Hilsen
Titel: Sv: Lille hønsehus og overdækket gård
Indlæg af: renepaulsen efter 02 Oktober , 2015, 09:20
Tak for svar :)
Angående hanegal, så holder naboen der klagede selv høns, så der var nok nogen der følte sig generet :(
Angående en sandwich konstruktion så var det præcis det jeg havde i tankerne. Jeg vil lave en udvendig skal, enten af forskallingsbrædder eller OSB plader. Så Rockwool i midten, evt. dampspærre, og så slutte af med vådrumsgips (som jeg vist spurgte ind til i en anden tråd, da gips er et "dødt" materiale) eller OSB plader. Det giver også nogle store glatte flader indvendigt hvor der ikke kan sidde meget utøj.

Men I mener at det ikke vil være spildt arbejde at lave et stort hønsehus så? Altså at de også vil bruge det til andet end at sove i?
Så omkring 5-6 m2? Jeg vil jo som sagt gerne have en 5-6 høner (tænker 4 Sussex, 2 Faverolles) plus evt. hane (Sussex) og kyllinger deraf. Gården vil jeg gerne have på 20 m2
Designet skulle gerne ende med at minde om det her (lånt fra fb), samt det der p.t. er vist på forsiden.

Titel: Sv: Lille hønsehus og overdækket gård
Indlæg af: Veteranen efter 02 Oktober , 2015, 13:12
Jeg tror at du vil glæde dig i mange år over at lave noget som er stort nok og i en ordentlig kvalitet. Dovenskab er at gøre det rigtigt første gang ;D
Vælg en dimension som passer bedst muligt med udnyttelsen af standardplader (122 X 244)
Forslag:
Brug reglar som hjørnestolper og ramme i top og bund.
Brug lægter til konstruktionens ramme.
Brug vandfaste profilplader til yderbeklædning.
Og en glat og tynd vandfast plade indvendigt (jeg kan ikke lide gips)
Rockwool i 45 mm er fint og passer med lægterne.
Oven på dit tag (vigtigste sted at isolere) kan du øverst lægge faste plader af onduline, trapetzplader eller bedst metalplade. Husk, luft under det yderste faste tag er vigtigt for at undgå dryp af rimfrost og kondens. Tagets hældning kunne være 20 grader ved en tagflade eller 25-30 grader ved to flader.
Husk også at lave et godt udhæng på mindst 20 cm, så du ventilerer med tør luft. Dette udhæng er også vigtigt for at øge dit hønsehus' holdbarhed.
Jeg har nyligt lavet en tilsvarende konstruktion, hvor jeg lavede vindskeder og lagde et undertag af tagpap inden de faste plader øverst.
Hilsner
Titel: Sv: Lille hønsehus og overdækket gård
Indlæg af: renepaulsen efter 05 Oktober , 2015, 09:51
Tak for en masse gode inputs! Jeg tænker på at lave bunden så den passer med to plader ved siden af hinanden, så det færdige mål bliver 244x244 indvendigt, da pladerne så kan skiftes relativt nemt skulle det blive nødvendigt.
En af grundene til jeg gerne vil have det hævet er også i håb om at undgå rotter, da der i mit nuværende er fliser, hvilket rotter tilsyneladende elsker.
Angående selve hønsegården, så var min idé at den skulle være overdækket. Jeg har fundet nogle relativt billige tagplader (bølget) i sort, da min kone gerne vil holde det i sort da det vil passe ind i hendes andre planer for haven. Så de er på plads. Men jeg tænker på hvilket net skal jeg bruge? Jeg kan se på Facebook at der er mange der bruger volierenet, og maler det sort (det gør at man nemmere kan se igennem det, da det ikke reflekterer lys så meget).
Er der nogen her der har erfaring med alm. hønsenet vs. volierenet (der jo er noget dyrere).
Vil det være realistisk at få lavet både hus samt gård sådan at rotter mm. slet ikke kan komme ind?
Titel: Sv: Lille hønsehus og overdækket gård
Indlæg af: Helle K. efter 05 Oktober , 2015, 10:02
Du skal nok tænke på, at hønsegården bliver meget mørk, hvis du overdækker med tagplader. Om sommeren, når solen står højt, vil der ikke komme meget lys ind.
Jeg har selv gennemsigtige trapezplader som overdækning og om vinteren, hvis der ligger sne på pladerne, er gården meget dunkel...selv på solrige og lyse dage
Titel: Sv: Lille hønsehus og overdækket gård
Indlæg af: renepaulsen efter 05 Oktober , 2015, 11:10
Du siger noget Helle.
Det er sådan nogle plader her:
(http://www.jemfix.se/fotoweb/dk/varer/220/4205%209036656.jpg)

Men den ene langside er sydvendt. Jeg har begået nogle skitser der senere hen skal blive til egentlige arbejdstegninger. Kassen med det blå tag er der hvor der er hønsehus og skur i dag.
Den anden "trækasse" skulle blive til det nye hønsehus.
(http://i.imgur.com/rVdcEYX.png)
(http://i.imgur.com/LGMJgGr.png)
Titel: Sv: Lille hønsehus og overdækket gård
Indlæg af: Raziel efter 05 Oktober , 2015, 12:28
Tag endelig de gennemsigtige plader. Det andet bliver for mørkt, og det tror jeg du bliver ked af i længden.

Hønsetråd dur ikke. Det holder ikke til noget og bøjer bare man kigger på det. Hvis det skal være rovdyrsikkert, så skal du bruge volietetråd. Man kan få noget med større masker, som er nemmere at se igennem.
Titel: Sv: Lille hønsehus og overdækket gård
Indlæg af: MOK efter 05 Oktober , 2015, 12:40
..... som er nemmere at se igennem.

Alternativt kan tråden males sort med en lille skumrulle - så bliver tråden stort set usynlig - har kun set billeder men ikke forsøgt mig selv, desværre  :-[
Titel: Sv: Lille hønsehus og overdækket gård
Indlæg af: renepaulsen efter 05 Oktober , 2015, 13:18
Alternativt kan tråden males sort med en lille skumrulle - så bliver tråden stort set usynlig - har kun set billeder men ikke forsøgt mig selv, desværre  :-[
Det er også det jeg vil gøre, har nemlig også set billeder af det :) (har endda nævnt det højere oppe)

Tag endelig de gennemsigtige plader. Det andet bliver for mørkt, og det tror jeg du bliver ked af i længden.

Hønsetråd dur ikke. Det holder ikke til noget og bøjer bare man kigger på det. Hvis det skal være rovdyrsikkert, så skal du bruge volietetråd. Man kan få noget med større masker, som er nemmere at se igennem.

Jeg forelægger sagen for min kone (der ønsker sort tag), og prøver at se om ikke noget klart/gennemsigtigt tag vil være en god løsning :)

Titel: Sv: Lille hønsehus og overdækket gård
Indlæg af: Helle K. efter 05 Oktober , 2015, 14:16
[quote author=renepaulsen link=topic=43064.msg354842#msg354842 date=1444043936

Jeg forelægger sagen for min kone (der ønsker sort tag), og prøver at se om ikke noget klart/gennemsigtigt tag vil være en god løsning :)
[/quote]

Det gennemsigtige bør være en god løsning .... for hønsenes skyld - især hvis det er meningen, at de skal gå i hønsegården uden mulighed for at komme fri i haven.
Titel: Sv: Lille hønsehus og overdækket gård
Indlæg af: renepaulsen efter 05 Oktober , 2015, 15:03
De kommer til at få lov til at komme ud og gå i haven, bare ikke når der er "barfodssæson".
Men det er ikke sådan at det kommer til at virke for meget som et drivhus om sommeren?
Titel: Sv: Lille hønsehus og overdækket gård
Indlæg af: Helle K. efter 05 Oktober , 2015, 15:13
De kommer til at få lov til at komme ud og gå i haven, bare ikke når der er "barfodssæson".
Men det er ikke sådan at det kommer til at virke for meget som et drivhus om sommeren?

Jeg synes ikke der er mere varmt i den overdækkede gård med de gennemsigtige overdækningsplader om sommeren. Netop om sommeren, hvor solen står højt på himlen, vil hønsene ikke få meget glæde af lyset, hvis de skal gå under sorte plader.
Titel: Sv: Lille hønsehus og overdækket gård
Indlæg af: renepaulsen efter 25 Oktober , 2015, 15:25
Jeg har i dag været ude at kigge på materialer til mit projekt. Hvad siger I om disse profilplader? De fås i både både 12 og 15 mm. Ville det give et godt resultat at bruge dem til beklædning?
(http://images.tapatalk-cdn.com/15/10/25/b0beb456bd940c6d563c3a4f7392b327.jpg)
Titel: Sv: Lille hønsehus og overdækket gård
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 25 Oktober , 2015, 15:35
Jeg har i dag været ude at kigge på materialer til mit projekt. Hvad siger I om disse profilplader? De fås i både både 12 og 15 mm. Ville det give et godt resultat at bruge dem til beklædning?
(http://images.tapatalk-cdn.com/15/10/25/b0beb456bd940c6d563c3a4f7392b327.jpg)
Mit hønsehus består af sporplader, og det er ok, men det skal grundes og males for at kunne holde. Indvendigt har jeg isolering og så er der opsat gipsplader.
Titel: Sv: Lille hønsehus og overdækket gård
Indlæg af: renepaulsen efter 25 Oktober , 2015, 16:00
Hønsehuset skal males sort, så det er intet problem for mig. Jeg tænker bare at det virker til at være en nem måde at montere beklædning på :)
Mit skal jo også isoleres, og har tænkt på vådrumsgips (dødt materiale = støjdæmpende). Har du beklædning udenpå gipsen?