Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Tanja Pedersen efter 22 ſeptember , 2015, 09:56

Titel: Udflugt til to gårde d. 27. september (Vestjylland)
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 22 ſeptember , 2015, 09:56
Foreningen Frie Bønder - Levende Land inviterer på udflugt den 27. september 2015

Åbent hus i Vestjylland hos to landmænd, der driver deres landbrug, som dengang, før verden gik af lave!
På gård nummer to er der mulighed for at se hønsehold.
På turen skal vi også se Filsø.
Deltagelse er gratis.

Programmet:
Vi mødes kl. 10.00 hos Eva og Jens Kurt Nielsen, Plantagevej 2, 6870 Ølgod, tlf. 75245309/41614321.

Gården drives alsidig med køer – også nogle af Gammel dansk Malkerace og enkelte boergeder. Vi starter med en kop kaffe/the og et rundstykke. Her fortæller Jens Kurt om gården og vil nok også komme ind på, hvad han mener om den udvikling landbruget har taget. Et gæt er, at der også ryger nogle typiske, lune Jens Kurt-replikker med.

Kl. 12.30. Efter besøget hos Eva og Jens Kurt køres (i egne biler) til Filsø (ca. 1 times kørsel). Undervejs/ eller ved søen spises den medbragte madpakke. Det er lykkedes at få Kjeld Hansen til at komme og fortælle. Han har fulgt søens udvikling tæt - også historikken omkring og skrevet om forløbet fra afvanding til genopretningen. Her nogle få fakta om søen: http://www.dettabteland.dk/sydjylland/filsoe.pdf

Kl. 15.00. Efter at vi har nydt den storslåede natur omkring søen og hørt den spændende fortælling, kører vi den korte tur til Hanne og Steen Jørgensen, Neder Fiddevej 41, 6854 Henne, tlf. 75255602/40374602.

Her ser vi en gård, der drives som et deltidslandbrug med Charolais kødkvæg, knap 70 stk. Dette kvæg afgræsser arealer beliggende op til Fiilsø. Desuden feder de - efter behov - grise - gerne af gammel landrace, - men kun til eget og deres børns brug. På gården er der også fritgående høns, - og æggene sælges via vejsalg. Endvidere dyrkes der på gården alt i grøntsager, kun til eget brug, - men som slår til hele året.

Vi får vi en fortælling om, hvordan - og hvorfor Hanne og Steen driver gården på netop deres måde. Hanne og Steen byder på eftermiddagskaffe, før vi siger farvel og kører hjem kl. 17.00.

Af hensyn til for-/og eftermiddags-kaffen beder vi om tilmelding
til:

Karen Olesen tlf. 30 72 05 44/ 75 38 95 54.


P.S. Husk madkurv, drikkelse og kikkert!

www.facebook.dk/levendeland      www.levende-land.dk

Titel: Sv: Udflugt til to gårde d. 27. september (Vestjylland)
Indlæg af: Lene Skelmose efter 22 ſeptember , 2015, 11:35
Hvis nogle af jer kommer derud vil jeg anbefale at man fra Filsø kører ned til Henne Mølleå Badehotel og evt spiser middag. På vej mod Filsø kører man lige forbi skiltet til hotellet. Det er et hotel tæt på havet, tegnet af PH og meget charmerende. Menuen har ikke et stort udvalg men det der er er udsøgt.

Vi har lige haft et familiearrangement derude og gæsterne ringer stadig for at sige hvor god en oplevelse det var.

I det hele taget et område med stor og rå natur.