Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: TrineD efter 22 August , 2015, 22:12

Titel: Hønsehus str til antal
Indlæg af: TrineD efter 22 August , 2015, 22:12
Hvordan finder man ud af om hønsehuset er stort nok til et bestemt antal høns?

Pt har jeg 4 høns, som levet det vilde liv.
De sovet skiftevis i et træ og på hanebåndene i ko stalden.

Nu vil jeg gerne udvide flokken med lidt Brahma og Plymouth Rock. Så jeg ender med 8-10 stykker.

Og jeg vil også gerne have lidt styr på hvor de lægger deres æg, og slippe for en terrasse og indgang uden klatter 😉

Så hvor stort skal jeg bygge hønsehuset? Og skal jeg tage højde for andet end større redekasse?
Pønser lidt på at bygge ovenpå nogle paller.
-Trine
Titel: Sv: Hønsehus str til antal
Indlæg af: Hans-Kurt efter 22 August , 2015, 22:58
Hvis du har rigelig plads, så byg stort. Det er bedre med god plads end det modsatte.
Så vidt jeg husker, så anbefalede man mig at afsætte 1 til 2 m2 pr dyr.

Det er vigtigt at huske, at langt den største del af året, kan det være nødvendig at blive inde, som høne, når vejret ikke opfordre til ophold udendørs.
Selvfølgelig er sne ikke nogen hindring for udgang, men dagene er også meget korte midt vinter. Så er det godt at have et hus, hvor man ikke står vinge ved vinge, men kan gå rundt og rode i bunden af hønsehuset, uden at støde ind i andre hele tiden.

En vis afstand til andre kræves, ihvertfald hvis ikke det lige er ens søskende eller bedsteven man går sammen med. Det er også rart at kunne gå lidt for sig selv, når/hvis man har brug for det.

Du kan også få brug for at indrette et midlertidigt aflukke for nyankomne høns, så indslusningen kan ske uden de store sværslag.  ;) Det kræver også plads. Måske et aflukke til høns med kyllinger - osv.

Giver det mening ? ::)
Titel: Sv: Hønsehus str til antal
Indlæg af: Raziel efter 23 August , 2015, 09:04
Ang om du skal tage højde for andet end større redekasser... brahmaer er ikke de store flyvere og skal ha nogle kraftige lave siddepinde. Jeg bruger nogle tykke træstammer, der ligger på gulvet.