Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: VibekePie efter 30 Juli , 2015, 19:19

Titel: kyllinger vokser uens ??
Indlæg af: VibekePie efter 30 Juli , 2015, 19:19
Jeg har med stor succes sneget 12 daggamle plymouth rock kyllinger under min skrukhøne for ca 2 måneder siden.
1 snuppede kragen og 1 lå død i reden en morgen efter ca 1 uge - nå men resten vokser og trives, og dog.
Der har hele tiden ( synligt fra ca 14 dages alderen) været 2, som var bagefter, den ene er nu næsten så stor som de andre, mens den sidste er på kun en trediedel af de andres størrelse.
Den løber omkring og spiser, den er ikke så fjeret som de andre, halter ikke, men bliver lidt mobbet af de andre.Ingen sår eller andre synlige svagheder. De har korn og tilskud ad libitum og adgang til stor have.
Hvad kan det skyldes ? altså at den ikke rigtig vokser.
Vokser den til efterhånden ? ( det gjorde den anden jo)
Eller vil den gå til ?
Har I set det før ?

hilsen Vibeke

Titel: Sv: kyllinger vokser uens ??
Indlæg af: nimrod efter 30 Juli , 2015, 19:53
Det er nok enten en form for dværgvækst eller mistrivsel.

Jeg har aldrig set en blive voksen, de har altid pludseligt lagt døde, så nu afliver jeg for at sikre de ikke går og lider - man dør jo ikke af ingenting :-)
Titel: Sv: kyllinger vokser uens ??
Indlæg af: Anna Hovalt efter 08 August , 2015, 20:14
Jeg har også oplevet dette, til tider er det selvfølgelig gået galt - der er altid en svag i et hold kyllinger. Men jeg har dog også oplevet, at det gik godt. Nu ved jeg ikke hvor gamle dine kyllinger er nu, men er den først et par uger, tegner det godt😉 Hold øje med den - er der tegn på, at den lider må man jo tage den svære beslutning... Ellers synes jeg du bør give det et forsøg 😊 mvh: Anna 😉
Titel: Sv: kyllinger vokser uens ??
Indlæg af: Raziel efter 08 August , 2015, 20:26
Jeg har også oplevet dette, til tider er det selvfølgelig gået galt - der er altid en svag i et hold kyllinger.

Ikke altid... jeg har fx haft ca 90 kyllinger i år og kun aflivet en enkelt, som var lidt pjevset.
Titel: Sv: kyllinger vokser uens ??
Indlæg af: VibekePie efter 09 August , 2015, 07:53
Jeg tog skrællingen fra og gav den sin egen indhegning og lille hus.
Jeg havde set at den sneg sig ind i huset for at spise når de andre var lukket i haven, så jeg tænkte den måske bare var kuet.
Jeg vejede den i 4 dage, hvor den blot tabte støt i vægt og den spiste heller ikke rigtig noget, men drak en masse vand.
Den mødte øksen i tirsdags, da jeg syntes det var tydeligt at den ikke ville kunne leve.
Den anden kylling der ikke rigtig fulgte med de andre, er nu næsten så stor som de andre, fuldt fjeret og trives fint.

Tak for svarene,

hilsen Vibeke
Titel: Sv: kyllinger vokser uens ??
Indlæg af: Lene Lestat efter 09 August , 2015, 11:34
Hvis man vil sikre sig en god og sund hønsebestand, så er der ingen grund til at holde liv i små, utrivelige og skravlede dyr.