Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: Tanja Pedersen efter 11 Juli , 2015, 07:38
-
Jeg har købt kattetoiletter med låg og har brugt dem som redekasser, MEN sidste år havde jeg et stort angreb af blodmider, som bl.a. satte sig i samlingerne i kattetoiletterne. Jeg skrubbede og skurede dem så godt jeg kunne, og satte dem væk, men da jeg tog fat i dem igen for nogle måneder siden, var der kolonier er sprællevende blodmider i dem igen. Kattetoiletterne er med et rum til filter på toppen, så det er svært at rengøre totalt i alle revner og sprækker.
Kan kattetoiletterne totalrengøres så miderne 100% forsvinder? Kogende vand får plasticen til at krympe og slå sig og giftspray reagerer de ikke på. Jeg tror ikke på Hemexide...., ikke til dette formål.
Skal jeg kassere toiletterne, eller er der håb forude for at de kan bruges? Jeg har mange af dem, og de er kun ca. 1 år gamle, så det er mange penge at smide ud, men på den anden side vil jeg ikke risikere at indføre blodmider i hønsehusene igen.
-
Vi havde hos mine forældre frysehus for byens borgere. Der kom også folk med ormstukket møbler, som efter et par dage i 20 graders frost var ormefri. Måske kan blodmider kureres på samme måde.
-
Frysning lyder som en god idé, hvis du har plads i din fryser.
Ellers tænker jeg at grundig rengøring ad flere omgange kan gøre det, og evt lade dem stå udenfor vinteren over. Det kan godt være du ikke kommer til at kunne bruge dem det næste års tid, men det er vel at foretrække frem for at smide dem ud.
-
Der er da mange muligheder.
Men jeg ved ikke lige hvor store dine reder er.
Put dem i en plasticpose med et eller andet stærkt.
Som fx en klud med 3dobbelt salmiakspiritus.
Eller ned i en olietønde med noget stærkt.
-
Hvis du lader dem være forsvinder de så ikke helt af sig selv?
Hvis der ikke er noget i omgivelserne at spise så sulter de vel ihjel til sidst, tænker at de kolonier der er nu vel er æg der blev lagt da du havde dem i brug i hønsehuset.
Jeg ville prøve blot at lukke dem i plastsække og lade dem stå og se :)
-
Hvad med at sætte dem i en stærk brun-sæbe-opløsning et døgns tid eller mindre. Brun sæbe kan opløse indtørret maling på gamle pensler- måske også mider :)
-
Hvad med at blæse dem væk med trykluft, det kan komme ind alle steder...
-
Sætte dem i blød i kar med læsket kalkopløsning?
-
Tak for gode råd. De har allerede stået ude i mere end et år. Frysning er en god ting, med de fylder for meget. Hvis salmiakspiritus og/eller brun sæbe eller kalk kan slå miderne ihjel, er det nok dét jeg skal forsøge mig med.
-
Jeg ved ikke hvordan det er med blodmider, men en del af sådan noget kryb indeholder 'frostvæske'- så de overlever lidt af hvert.
-
det er da ret uhyggeligt, altså at de små sa..... kan overleve så længe uden føde - viser bare hvorfor de er svære at få bugt med i hønsehusene når de kan klare sig så længe /d
-
Jeg bruger Hemecide, en cilikone produkt som lægger sig rundt om blodmiderne, som så dør
-
Kan de overleve almindelig drukning i vand? Jeg tænker bare sætte dem i blød så de er dækkede måske.
-
Jeg havde et angreb af blodmider i foråret og da hønsene bor i en gammel stald, så var det svært at få ram på dem alle sammen med rengøring. Jeg kom husholdningssprit i en sprøjteflaske og gav siddepladserne er tur hver morgen i to uger. Jeg har ikke set dem siden. Så sprit er meget effektivt og let at anvende!