Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: Tante Brun efter 29 Juni , 2015, 12:38

Titel: Hygiejne i huset når det er en murstensvæg?
Indlæg af: Tante Brun efter 29 Juni , 2015, 12:38
Kommende hønsehus bliver bygget op af det jeg kalder skuret, min mand kalder værkstedet ;) Det er et almindeligt muret hus som så bliver den ene inderside af hønsehuset. Det må ikke kalkes, og nu forudser jeg alverdens kryb og utøjsproblemer med sådan en ikke glat væg.

Kan man forebygge med hemexide, evt. opløst i vand? Og kan det vaskes helt af igen, i modsætning til kalk?
Med i overvejelserne er også at beklæde muren med træplader som så kan kalkes. Hvad siger I?
Titel: Sv: Hygiejne i huset når det er en murstensvæg?
Indlæg af: nimrod efter 29 Juni , 2015, 15:57
Jeg ville klart beholde muren som den er :) ikke mindst fordi den jo er fuldstændig vaskbar, hemexide ville jeg ikke turde komme på, jeg tror bestemt det vil give farveforskel på fugerne og sikkert også stenene ...
Titel: Sv: Hygiejne i huset når det er en murstensvæg?
Indlæg af: Tante Brun efter 29 Juni , 2015, 18:27
Så det handler bare om at kunne vaske ned med jævne mellemrum, og ikke så meget om at smøre ting på? Jeg skal bare lige forstå hvad du siger Charlotte.
Titel: Sv: Hygiejne i huset når det er en murstensvæg?
Indlæg af: nimrod efter 29 Juni , 2015, 20:29
Der hvor man typisk har problemer med utøj i hønsehuset er i sprækker, revner og hjørner.
For en blodmide eksempelvis vil det at bo på kanten af en fuge midt på muren ikke være godt nok - den vil være tæt på hønsene, dvs ved siddepindende og der hvor pindende hæftes på dit hønsehus.
Muren vil givetvis blive beskidt af hønsenes støv, men det kan du bare klare med vand og evt. sæbe.

Hvis i beklæder med træ, risikerer du bare at utøjet gemmer sig på bagsiden af træet, altså ind i mod muren. Jo færre sprækker og kanter jo bedre :)