Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: lisbethpilkjær efter 03 Maj , 2009, 02:16
-
I kender sikkert til de dage hvor alting der kan gå galt går galt ::), sådan en har vi lige haft.
Min bedre halvdel og jeg som begge er førtidspensionister, hjælper lidt til på en gård et par km fra hvor vi bor. Vi hjælper bla. med morgenmalkning hver 2. week-end sammen med praktikanten.
Morgenmalkningen starter kl. 05.00 om morgenen, ellers står mester selv derovre, for køerne skal jo malkes og de har gerne meget mælk i yveret om morgenen.
Nå, men jeg har sat uret til at vække kl. 04.20, men vågner først kl. 05.24 :o :o.
Får vækket Christian som styrter afsted i bilen og jeg efterfølgende på scooter.
Mester står selv og malker da vi kommer, praktikanten er der ikke, for han blev ringet op i går, at hans søster var kørt galt i en bilulykke i går aftes ovre i Jylland. Desværre viser det sig, at det er den unge pige alle har kunne læse om idag, som omkom ved denne ulykke. Kun 18 år :'(
Vi får malkningen overstået med en lidt trykket stemning.
Da vi kommer hjem siger vi godmorgen til alle dyrene. Finder så ud af, at en af vores kaninunger har fundet et hul i kaninburet og er stukket af. Bruger så en del timer på at lede efter den ale vegne, men den er som sunket i jorden.
Vores orpingtonhøne, som har været vores øjesten har været syg med en meget fyldt kro og trods massage og al mulig andet behandling, har hun ikke fået det bedre. Vi siger farvel til hende og min stakkels mand må gå om i haven med hende og øksen i den anden hånd. Det forbedrede ikke ligefrem stemningen i det lille hjem.
Ca. 1 time efter ringer min mor så og fortæller, at hun har været faldet ude i indkørslen. Hun er svagtseende og er aldrig kommet på toppen efter hjerteoperation for snart 7 år siden. Hun fortæller, at hun bare har slået albuen og vi aftaler, at vi kommer hjem til hende lidt senere. Vi bliver så enige om, at vi må nok hellere køre på skadestuen med hende, bare for en sikkerheds skyld. Albuen var ret hævet og blålig :-\. Og som altid brugte vi så 4 timer på Skadestuen, suk. Det var mest børn der var kommet til skade i dag, det har jo også været fint vejr så de har jo været ude og lege.
Nå, men enden på det hele er, at de finder ud af, at hun har brækket albuen og skal opereres i dag (søndag) og skal møde kl. 9.00 til operation. Alt imens vi var på Skadestuen med min mor, skulle vi også lige passe køerne på gården, for mester har været til konfirmation hele dagen, så vi lå lidt i pendulfart mellem gården og sygehuset ::) :D
Hold da op for en dag. Lige siden i morges kl. 05.24 har det bare kørt slag i slag med uheld og bekymringer.
I morgen (nærmere i dag søndag) kan kun blive bedre ;D
-
Jeg har sendt dig en PM
*b
-
Åhhhh Lisbeth.
Sådanne dage ønsker man bare at glemme hurtigst muligt.
Håber dagen idag vil skinne på jeres matrikel og i jeres sjæl :)
Knuuuus
-
Sikken en dag, håber din mors brud er ukompliceret og at det går glat med operationen i dag.
Det er tankevækkende, at du formår at beskrive en rigtig l*rtedag uden at lyde klynkende, man kan mærke, at I står sammen, når verden går jer imod, det er rigtig cool! 8)
-
Kære Lisbeth og Christian,
Sikke da en dag! Jeg håber også at alt går godt med din mor - og at I kan nyde en fredelig søndag, som I da fortjener nu!
Bedste hilsener og *l
Marianne
-
Kære i 2 søde mennesker
Jeg sidder og bliver helt forpustet, så mange dårlige oplevelser bare på en dag, jeg håber i alle får en god dag idag. *l fra mig
-
Kære Lisbeth,
Sikke en Tycho Brahesdag! Du får også lige en *l fra mig.
Må solen skinne på dig og dine hele søndagen.
-
Tusind tak for jeres varme tanker til Christian og mig, det varmer meget, nok mere end i tror.
En rigtig stor *b til jer alle sammen for jeres måde at være på.
Mht. ikke at lyde klynkende, så er det noget jeg har lært mig selv under min sygdom, for ellers flygter folk sgu fra en. Jeg har en depression og andet godt, og bliver nødt til at prøve at se lidt lys forude, ellers går det galt. Ikke for at jeg skal rose mig selv, men jeg er efterhånden blevet ret god til det og så har jeg langt om længe fundet den dejligste mand, som giver mig den styrke og støtte jeg har brug for, og omvendt selvfølgelig.
-
Kære Lisbeth og Christian
Jeg kan kun tilslutte mig koret af forum venner og håbe på bedre tider frem over.
Efter hvad du skriver er det mit indtryk at du er stærk i modgang og trods sygdom mm. besidder en kæmpe indre styrke.
En ulykke kommer sjældent alene.... og så er de overstået !
*l *l *l *l
-
Kære Lisbeth!
Mange varme tanker her fra nordjylland!
I lyder bare som et par seje stærke mennesker!
Rigtig god søndag til jer! Det har I fortjent! <.
Mange hilsner
Susanne
-
Kære Lisbeth
Sikke en dag og godt den er overstået ! Nu kan det kun gå fremad.
Mange tanker <. <-
-
Godt den dag er overstået og ikke kommer igen!
God bedring til din mor og masser af held og gode oplevelser til dig og Christian.
*t *l
-
Hej Lisbeth.
Ja sikke da en møjdag :/...
God bedring til din mor, og forhåbenlig har i haft en god dag idag i stedet for med en masse gode ting ;)
Knus fra den lille jydedreng :)
-
Kære Lisbeth.
Jeg har sendt dig en PB. *b
-
Hej Lisbeth
Jeg har tænk sådan på dig oven på dine uheldige dage.
Hvordan går det med jer og din stakkels uheldige mor nu ?
Du får lige den her....
http://www.youtube.com/watch?v=A-FfIMmrBf0
Kærligst Lene, Rungsted
-
Hej Lene og alle jer andre der har læst om vores uheldige dag.
Søndag morgen afleverede jeg min mor til operation. Hun lå så fastende hele dagen til kl. 17 og kom tilbage fra opvågningen kl. 20, så den dag var ikke helt afslappende. men operationen er gået godt og hun blev udskrevet i går eftermiddags, langt om længe.
Hun er så lige her hos os et par dage til hun har fået sin væskebalance på højkant igen og er kommet sig lidt psykisk ovenpå den tur.
Jeg har så bestilt kommunen til at sætte et nødkaldeanlæg op, de kommer i morgen og så får hun lidt ekstra hjemmehjælp dgl. indtil gipsen kommer af om 14 dage.
Imens prøver Christian og jeg at komme lidt videre med vores hønsegårdsudvidelse, vores stakkels brahmaer og orper har snart været indenfor i 1 uge nu. Samtidig prøver vi at hjælpe til ude på gården da praktikanten endnu ikke er tilbage efter hans søsters død i fredags. Vi skal til begravelse på lørdag :-\ :'(.
Men vi holder stadig ud, og det vi ikke når i dag må vi se om vi kan nå i morgen, nu er det med min mor ihvertfald overstået :D
Tak for videoen Lene, Natasja var bare så fed :D ;) og lavede nogle rigtig fede sange ;)
-
Hvor er det godt at høre at i er på den anden side igen, Lisbeth nu håber jeg snart på godt vejr hvis vi skal mødes og have kaffe *f
-
Godt med din mor, Lisbeth. Giv hende - og jer selv - et *l
-
Hej Lisbeth,
lidt forsinket men velment trods alt får du også lige et cyberkram af mig *b
kender kun alt for godt den med at lære at stirre stift på lyset for enden af tunnellen for ikke at gå helt i sort, og det er ikke nemt, så jeg synes bestemt godt du kan rose dig selv for at have lært det :)
-
Ja dertil skal også siges at uanset hvor dårligt det går for Lisbeth, så står hun og Christian ALTID klar til at hjælpe en, køre også gerne en imøde, Tusinde tak i 2 *l