Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Marie1 efter 03 Juni , 2015, 09:35

Titel: Ræven, hønsehuset og gården
Indlæg af: Marie1 efter 03 Juni , 2015, 09:35
Nu spørger jeg sikkert meget dumt; men HVIS man har en sikker hønsegård og hønsehuset er muret og gulvet er støbt  ;), skal man så stadig være bange for ræven?
Og hvad skal der til for at hønsegården er helt sikker?

Hvis man har sine høns i en sikker gård, er det så tvingende nødvendigt, at lukke dem inde om natten? Dem jeg har passet, gik selv ind og ventede på, at jeg kom og lukkede døren :D. Og de ville gerne have været ude tidligere, end jeg orkede.

Jeg har slet ikke høns endnu, men jeg er ved at gøre klar til det, og vil gerne gøre det ordenligt fra starten. Og det der med at bygge selv, det er et større projekt, når man ikke har gjort det før, og er en halvgammel kone, der så gerne vil gøre det hele selv. Det føles godt, og så er der mere at blære sig over bagefter.

Her ville jeg have indsat et billede, men det kan jeg ikke finde ud af :-[

Titel: Sv: Ræven, hønsehuset og gården
Indlæg af: Raziel efter 03 Juni , 2015, 10:46
Hvis din gård er 100% sikret både i top og bund med voliere net (hønsenet er ikke sikker), så behøver du ikke lukke for lågennom natten,  medmindre du fx vil sikre at det ikke trækker fra hullet. Jeg har mest mine lukket inde for at hanerne ikke skal kunne høres for tidligt.
Titel: Sv: Ræven, hønsehuset og gården
Indlæg af: john wellendorph efter 03 Juni , 2015, 11:06
Mit hønsehus og sammenhængende hønsegård er rævesikket og hønsene (ingen hane) kan hele døgnet frit bevæge sig mellem hønsehus og -gård. Pt sover de alle på sidepindene ude i hønsegården (der er overdækket med trapezplader).
Titel: Sv: Ræven, hønsehuset og gården
Indlæg af: Marie1 efter 03 Juni , 2015, 12:30
Tak for svar.
Jeg frygtede godt nok, at I ville sige, at der skal volierenet på. Det er sværere at sætte op :-)
Der er også mange forskellige slags. 1x1 er vel småt nok? Hvad med trådtykkelsen. I XL og Harald Nyborg kan man få volierenet, der er lige så tyndt som hønsenet. Hvad er så forskellen?
Titel: Sv: Ræven, hønsehuset og gården
Indlæg af: Elvira efter 03 Juni , 2015, 16:25
Du kan også vælge at lave en automatisk låge til hønsehuset. Så behøves du ikke vente på hønsene går i seng om sommeren eller stå op med hønsene for at de ikke bliver utålmodige.