Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Hillker efter 18 Maj , 2015, 19:04
-
Vi har i morges mistet vores hane, han sad på pinden hvor han for længst burde være stået op, og var helt blåsort i kam og hagelapper. Han havde tydeligvis problemer med vejrtrækningen. Døde kort efter i mine arme, efter jeg havde hældt temmelig meget uklar væske ud af næbbet på ham.
Nys hjemkommet mangler vi så en af de 6 uger gamle kyllinger, som jeg finder død i gården, de var ellers alle i fuldt vigør i morges... Der er een mere der virker småsyg, og foreløbig er kommet ind under en varmelampe i køkkenet til nærmere observation.
Hvad hulan gør jeg? Jeg har to der ligger i hønsehuset og ruger - de ene har fire kyllinger under sig fra i går og idag, men har endnu ikke forladt reden.
Jeg har gjort almindeligt rent derude i morges, og skiftet hø og spåner som det nu var muligt uden at forstyrre for meget.
-
Rottegift/ musekorn?
Har du undersøgt for fysiske skader? Pluk lidt fjer af for at se om der er noget synligt. Du kan også åbne kråsen for at se om det seneste måltid giver en ledetråd.
Hvilken race /størrelse og alder på hanen?
Musvåger og duehøg går nogle gange også efter større dyr. Deres kløer kan punktere lungerne uden ret meget er synligt på høns.
Lidt utrygt at årsagen ikke kendes...
Hilsner
-
Lyder som orm.
Jeg mistede tre haner sidste år på samme måde.
En kombi af spolorm og trådorm.
Fik levaject fra dyrlægen. Ikke godkendt til konsum dyr, men til stuefugle.
Så afsted med en gødningsprøve til dr. Dyr.
-
Hej Claus,
Hvis det bliver ved, så ved dyrlæge hans jørgen pedersen på stadion allé i Vejle noget om høns.
Håber alle andre stadigt er i live, tante gul ser frisk ud og ruger på livet løs lige nu, hun blev helt kuller og klukkede af fryd da hun så en mig med en håndfuld æg så jeg forbarmede mig ;)
-
Opdatering.
Jeg delte flokken mandag aften, og fik dem inkvarteret forskellige andre steder på matriklen
Alt er vasket ned med vand sæbe og derefter virkon-s.
Huset er kalket til den store guldmedalje, mest fordi jeg havde muligheden, jeg fandt nemlig intet utøj...
Her til aften er tante blå mod sine nu kun to påskekyllinger, og tante rød der i mellemtiden er blevet mor til fem i vores cykelskur flyttet tilbage i hønsehuset og de får i morgen adgang til vores lille ni kvm hønsegård...
Tante orange ligger stadig i cykelskuret, og har to nyklækkede duntotter under sig, og forhåbentlig flere på vej - hun får lov at blive der til hun hopper af reden.
Ingen er døde siden den svage kylling der ikke overlevede til tirsdag morgen, og resten virker friske som de plejer - vi håber vi har fået bugt med hvad det har måttet være.
-
Hvis de går rundt og er slappe, med vingerne hængende ned og tynd mave - kunne 6 ugers alderen tyde på det måske kunne være
Coccidiose
Netop kyllinger i den alder er jo sårbare
-
Hanen kunne også lyde til at have fået et hjerteanfald af en art.
At kyllingerne så også blev syge, var måske uheldigt sammentræf.
Hold godt øje/øre med klatter og host og hark i den næste tid
- jeg håber dog det 'bare' var uheldet der var ude for en kort bemærkning, og at I nu kan nyde en dejlig tid med de små kyller :)