Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Daisy Cluck efter 04 Maj , 2015, 10:04

Titel: Spørgsmål om ILT og smitte via omgivelser
Indlæg af: Daisy Cluck efter 04 Maj , 2015, 10:04
Kære kloge folk.
For nogle dage siden måtte jeg afslutte en hønes liv. Gammel var hun formodentligt, så besværet vejrtrækning over længere tid, efterhånden også svigtende appetit gjorde udslaget. Hun havde klare øjne og der var intet at se ved næseborene. Men nu skranter høne nr. 2. En ung dværg orpington som hoster. En medsøster har flåd i det ene øje, men ok vejrtrækning.
Hvis de to damer(begge dværgorper og fra samme kuld) må lade livet, har jeg een høne tilbage; Dværgkochin, Norma. Hun er tilsyneladende ganske uanfægtet, men kan også være rask smittebærer, forstår jeg? Hun var voksen, da jeg fik hende og det er tre år siden. Orperne er fra 2013.
Om nogle uger skal jeg have et nyt hold. Naturligvis bliver hus og voliere rengjort med flammekaster, Virkon S og gammeldags knofedt. Men- kan jeg sætte Norma sammen med de nye? De bliver vaccinerede ved først kommende lejlighed- i min forening. Det er vist ud på efteråret det sker.
Med hensyn til æg: med dages mellemrum ligger der et æg eet eller andet underligt sted. På lydene fra Lille Sorte, formoder jeg at hun lægger flere æg end jeg opdager og at rågerne tager dem. Svært at vurdere, hvor mange æg der lægges.
Det blev en længere smøre-min dyrlæge som i katteforbindelse er ganske udmærket, har ikke rigtigt forståelse for det her. Vi bor i Holte- og nærmeste relevante dyrlæge befinder sig i Hillerød. Prøver der, men kan godt bruge erfaringer og tips her fra!
Tak og venlig hilsen Daisy
                                   
Titel: Sv: Spørgsmål om ILT og smitte via omgivelser
Indlæg af: Mette Nygaard efter 04 Maj , 2015, 12:19
Jeg tror ikke det er ILT, for den slår hårdt og hurtigt ned, så din nu afdøde høne ville ikke have haft vejrtrækningsbesvær over længere tid.
En høne der bliver syg med ILT, er mildt til dødsyg i 24-48 timer. Overlever den det, bliver den som regel frisk herefter. Kan dog have små 'mén' resten af livet pga arvæv i luftrør og deformerede organer.
Desuden dukker ILT ikke bare op i flokken i min erfaring. Som oftest sker smitten ved indførsel af nye smittede dyr eller anden kontakt med andre dyr fx. udstilling.

Men det tyder da på, at de to dværgorpingtoner er ramt af en slags infektion på luftvejene, og du har ret i at øjenflåd og host kan være gjort af samme infektion. Så jeg synes da, at du skal få dem undersøgt hos dyrlægerne i Hillerød. Jeg fornemmer på Helle K, at de er ret dygtige. Og muligvis kunne du også slippe for at aflive, hvis der er tale om bakteriel infektion som kan tages med antibiotika.

Under alle omstændigheder vil det være rart at vide, hvad der er galt, når nu du skal have nye dyr - det har du fuldstændigt ret i. Før du ved det, ville jeg ikke sætte dem ind til de gamle høns. Og selvom du desinficerer indendørs, kan der også være smitte udendørs, hvis det er en virus.

Jeg synes dog det lyder mere bakterielt, måske pga af det kølige og skiftende aprilsvejr vi har haft.
Titel: Sv: Spørgsmål om ILT og smitte via omgivelser
Indlæg af: Daisy Cluck efter 04 Maj , 2015, 13:20
Tak for svar. Jeg har forsøgt mig i Hillerød, men først i morgen er der hjælp at hente, når det drejer sig om fjerkræ.
Min lille sorte høne er død. Hun tumlede lidt i sin kasse og da jeg bar kassen mod døren ( for at komme ud til huggeblokken) døde hun.
Noget vådt er løbet ud af hendes næb og jeg tænker på, om høne og vådtelse skal undersøges?
Ak, jeg har været alt for lidt opmærksom. Selv om man ofte hører om, hvor forskelligt dyrene reagerer på diverse infektioner, er det da voldsomt, så stor forskel der er mellem mine tre. Nu to. Øjenbetændelsen få jeg forhåbentlig hjælp til i morgen og så må vi se. I hvert fald flytter de to over i et mindre hus og så får det store med volieren den helt store omgang.
Titel: Sv: Spørgsmål om ILT og smitte via omgivelser
Indlæg af: Mette Nygaard efter 04 Maj , 2015, 21:46
Åh, det var trist :( Ja, noget er da helt galt.
Du kan godt bede om at hønen bliver obduceret, og at der bliver taget prøver, som nok skal indsendes til et laboratorium. Det synes jeg er fornuftigt, netop når du venter nye høns.

Opbevar hønen køligt, fx udenfor i et skur indtil i morgen.
Titel: Sv: Spørgsmål om ILT og smitte via omgivelser
Indlæg af: Helle K. efter 04 Maj , 2015, 22:46
Jeg mener, at Slotsbyens Dyreklinik i Hillerød kan lave alle prøverne selv også prøver fra en obduceret høne - det gør det måske lidt billigere, når materialet ikke skal sendes videre.
Titel: Sv: Spørgsmål om ILT og smitte via omgivelser
Indlæg af: Daisy Cluck efter 05 Maj , 2015, 09:04
Tak for svarene.
I går aftes lagde jeg Den lille Sorte i fryseren. En dyrlæge fra Evidentia i Hillerød ringer lige nu rundt for at høre..
Holder skarpt øje med Grace Jones og Norma.