Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Metlil efter 09 April , 2015, 18:36

Titel: HJÆLP!! Kylling med sår :-(
Indlæg af: Metlil efter 09 April , 2015, 18:36
Øv, jeg har lige opdaget at en af vores 13 kyllinger har fået et sår i nakken.
Den er helt blodig og mangler fjerrene/dunene rundt om halsen (mest i nakken).

De er 14 dage gamle i dag. De har gået sammen med de andre høns i en uges tid, og der har ikke været problemer indtil nu.

Vi har 4 voksne høns i alt. To af dem har ruget og passer kyllingerne sammen.
Den ene af de to andre er skruk og ligger derfor mest bare på redden, og jeg er derfor meget sikker på at det er den anden der har hakket kyllingen.

Hvad katten gør jeg?? Den ser virkelig sølle ud, og står meget bare og hænger. Følger ikke med de andre ned for at hakke osv. i hønsegården.

Det ser ud som om de andre kyllinger også hakker lidt i dens sår....???

Jeg er virkelig ny i det her, og aner ikke hvad jeg skal gøre, så jeg håber meget I kan hjælpe mig!!

Lige nu ligger den under "dens mor" mens de andre kyllinger fiser rundt som de plejer.

Skal jeg tage den ind og rense såret så godt jeg kan...? Og skal jeg i så fald beholde den inde, og tage en af dens kammerater med....??


Kh Mette
Titel: Sv: HJÆLP!! Kylling med sår :-(
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 09 April , 2015, 20:38
Ind i varmen med lille-kyllen, rens såret forsigtigt, og lade det tørre. Giv den en varmelampe i nat, og lidt god mad. Tag evt. en ekstra kylling med ind som selskab. Om nogle dage, er såret nok så lægt, at du kan spraye forsigtigt med lidt sårspray, og derefter sætte den tilbage til flokken igen. Kyllinger er heldigvis sejlivede. Pøj pøj med kyllingen, og skriv gerne og fortæl hvordan det går med den.
Titel: Sv: HJÆLP!! Kylling med sår :-(
Indlæg af: Metlil efter 09 April , 2015, 20:59
Åh, tak for svar Tanja.
Jeg blev da helt panikken, da det er første gang vi oplever nogen som helst "drama" - det hele har bare kørt til UG indtil nu.

Jeg fik den lille ind og undersøgte den så godt jeg kunne. Faktisk synes jeg at det bare stykke så nogenlunde ok ud - det var lidt vådt og rødt, og en anelse blodigt helt oppe ved hovedet. Det så rent og pænt ud, og fint lyserødt de fleste steder.

Han/hun pippede dog hjerteskærende, og jeg kunne næsten ikke bære at den skulle være herinde uden de andre  :-[ Og eftersom de andre var gået til ro, så valgte jeg at lægge den ud under en af "mødrene" natten over. Så kan vi og den få ro til hvile.

Jeg kigger til den som det første i morgen tidlig, og tager stilling til om den skal indenfor igen.

Ved du eller andre om den vil blive ved med at "kalde" og pippe så meget mens den er inde...?

Den fik varmelampe og det hele, men den kaldte og kaldte.... Lille pus.

Titel: Sv: HJÆLP!! Kylling med sår :-(
Indlæg af: Helle K. efter 10 April , 2015, 05:46
Jeg tror, du skal have den sårede kylling ind i sikkerhed for hakkende næb straks her til morgen. Høns..og kyllinger er sådan indrettet, at de bliver ved med at hakke, når de ser et åbent sår og blod.

Som Tanja skriver, så vil den lille hele op meget hurtigt, når såret får fred, men den overlever ikke, hvis den bliver sammen med flokken

Kyllingen pipper hjerteskærende, fordi den kalder...og det vil den blive ved med - så du bliver nødt til at give den en lille kammerat med under varmelampen. Sårhelingen tager sikkert ikke mere end et par dage eller tre, og så kan de to...eller tre komme tilbage til flokken igen.
Titel: Sv: HJÆLP!! Kylling med sår :-(
Indlæg af: Metlil efter 10 April , 2015, 07:21
Så du bliver nødt til at give den en lille kammerat med under varmelampen. Sårhelingen tager sikkert ikke mere end et par dage eller tre, og så kan de to...eller tre komme tilbage til flokken igen.

Men vil en lille kammerat så ikke netop hakke på den sårede når de er alene?  :-\
Titel: Sv: HJÆLP!! Kylling med sår :-(
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 10 April , 2015, 08:02
Men vil en lille kammerat så ikke netop hakke på den sårede når de er alene?  :-\
Jeg havde en kylling for nogle år siden, som blev hakket godt og grundigt til blods i den ene vinge/skulder, af en voksen høne. Jeg tog kyllingen, en araucana, med ind sammen med hendes "papsøster", en lille hollandsk dværg, som hun var klækket sammen med. Det gik utrolig fint, og der var ingen hakkeri i såret. Araucanakyllingen overlevede, og hun lever i bedste velgående, selv om hun aldrig har fået fjer på det stykke, hvor hun blev hakket. Hun er tilmed bedste venner med den lille hollandske dværg stadigvæk :).

Titel: Sv: HJÆLP!! Kylling med sår :-(
Indlæg af: Metlil efter 10 April , 2015, 08:12
Ok, jeg må jo prøve og så holde godt øje med dem. De andre små kyllinger napper den nemlig i såret ude i hønsegården. Den står bare lige så stille og finder sig i det.
Men her til morgen så det faktisk pænt ud - det var blevet tørt, og var ikke nær så rødt.
Den virkede også frisk og veludhvilet.

Vi har afskærmet "hakkeren" så den ikke kan komme hen til de andre, for her til morgen hakkede den efter en anden kylling.
Mærkeligt at den pludselig har fået "smag" for det.
Det er dog kun en midlertidig afskærmning. Weekenden må gå med at finde en mere holdbar løsning.

Ellers må hun af med hovedet :|

Mange tak for jeres input. Det er dog en gave at man kan få råd og vejledning herinde, når man er så ny i gamet.
Titel: Sv: HJÆLP!! Kylling med sår :-(
Indlæg af: Metlil efter 10 April , 2015, 17:00
Lille pjevsen og en kammerat er inde i en intermistisk kyllingemoder.
Med varmelampe.
De pipper konstant - særligt den friske kammerat. Indtil videre hakker den ikke den sårede, men de er under skarp observation.

Spørgsmål: Skal de også have varmelampe om natten? Altså tænker varmen er god for dem, men hvad med lyset..??
Jeg holder en temperatur på 28-30 grader. Det har jeg læst de skal have når de er 2 uger. Håber det er ok....
Titel: Sv: HJÆLP!! Kylling med sår :-(
Indlæg af: Raziel efter 10 April , 2015, 18:10
Ja de skal også ha varme om natten. Efter min erfaring, så pipper kyllinger under varmelampe generelt meget mere end kyllinger under skruk.
Titel: Sv: HJÆLP!! Kylling med sår :-(
Indlæg af: Helle K. efter 10 April , 2015, 18:49
Når jeg har kyllinger under varmelampe, så pipper de aldrig - andet end hyggepip

Hvis det er 'sygepasser' kyllen som pipper meget, så er det nok fordi den lige er taget fra en større flok og savner denne - den sårede er bare glad for at have fået selskab.

Heldigvis så kan du nok allerede i morgen eller i overmorgen sætte dem tilbage til vennerne - men hakkeren skal du holde godt øje med. Der er ærgerligt, hvis det er en uvane, den har tænkt sig at fortsætte med.
Titel: Sv: HJÆLP!! Kylling med sår :-(
Indlæg af: Finn Jensen efter 10 April , 2015, 19:09
Du kan få en varmepære med sort lys. Altså en pære der kun laver varme uden lys. Den hedder Elsteinpære
Titel: Sv: HJÆLP!! Kylling med sår :-(
Indlæg af: Metlil efter 10 April , 2015, 21:51
Det går fint nu med de to.
De har dog lidt svært ved at falde til ro, og indimellem kommer der lige en "kaskade" af pip.
Den sårede prøver at kravle ind under den anden kylling. Så sødt.
Men jeg håber da de sover lidt i nat - de står på vores badeværelse, og selvom vi lukker døren kan vi tydeligt høre dem.
De har spist og drukket og virker friske og "glade".

Hvornår vil man vurdere at den sårede er klar til at komme ud til de andre igen? Så vidt jeg kan komme til at se, så er der kun et lille bitte åbent hul lige i nakken på den. Jeg vil tro det er helet i morgen.
Men hele halsen er jo stadig helt bar og lidt rød, men ikke blodig eller noget.
Men er den klar til at komme ud så snart alle blodige huller er lukket..? :-)

Hakkeren holder vi øje med - hvis ikke hun stopper må hun af med hovedet :/ vi vil ikke miste kyllingerne, og vi har ikke mulighed for at lukke hende permanent væk fra de andre.
Titel: Sv: HJÆLP!! Kylling med sår :-(
Indlæg af: Helle K. efter 11 April , 2015, 06:33
Hvis kyllingerne stadig bliver passet af de to skrukmødre, så er det jo bedst, at de to kommer ud så hurtigt som muligt. Hvis du her i weekenden har lidt bedre tid til at holde øje, så prøv at sætte de to tilbage til flokken og se, hvad der sker.
Titel: Sv: HJÆLP!! Kylling med sår :-(
Indlæg af: Metlil efter 11 April , 2015, 12:03
Det er hverken blevet værre eller bedre. Mon ikke de bør blive inde en dag mere...? På billedet er det vådt fordi jeg lige har renset det. Ellers er det tørt.

Kh. Mette
Titel: Sv: HJÆLP!! Kylling med sår :-(
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 11 April , 2015, 21:10
Jo, lad den lille blive inde en dag eller to mere, og køb så noget hjortetaksolie og dup den lille med, men forsigtigt, for det er noget kradst stads, men det afholder andre fra at hakke i såret.
Titel: Sv: HJÆLP!! Kylling med sår :-(
Indlæg af: Metlil efter 11 April , 2015, 23:47
Mange tak - det har jeg også læst andre steder. Det må jeg købe mandag - tror ikke der er steder der har åbent søndag her hvor jeg bor.. :-)
Kh. Mette
Titel: Sv: HJÆLP!! Kylling med sår :-(
Indlæg af: Tanja Pedersen efter 12 April , 2015, 09:41
Jeg glemte at skrive, at du helst ikke må duppe olien på den bare hud, da det svider meget, men dup forsigtigt dunene rundt om. Pas på ikke at dup i hovedet på kyllingen og slet ikke nær øjne. Olien kan købes i Matas eller på apoteket.
Titel: Sv: HJÆLP!! Kylling med sår :-(
Indlæg af: Helle K. efter 12 April , 2015, 09:51
Til en lille kylling er det rigeligt at dyppe en vatpind i hjortetaksolien og så pensle det på dunene omring det sårede område
Titel: Sv: HJÆLP!! Kylling med sår :-(
Indlæg af: Metlil efter 12 April , 2015, 10:07
Tak skal I have - jeg tænker lige om der kunne blive problemer med at blive "accepteret" tilbage i flokken hvis den lugter så markant anderledes end de andre..?
Men hvis det er en gængs metode, så er der vel ikke problemer af den art. Så havde jeg nok kunne læse det andre steder :)
Titel: Sv: HJÆLP!! Kylling med sår :-(
Indlæg af: Metlil efter 12 April , 2015, 11:15
Åh altså, har lige opdaget at den lille sårede har fået et lille nyt "hul" - det ser friskt og blodigt ud. Så det må jo være den lille kammerat der har pillet i den.

Øv, håber det hjælper med den hjortetaksolie, som jeg vil købe i morgen. For ellers er vi jo nødt til at fjerne den helt fra de andre.
Og så ved jeg ikke om det bliver for svært at få den tilbage i flokken? Hvis den er nødt til at gå alene helt indtil der er kommet fjer tilbage på det bare stykke?

Kh Mette
Titel: Sv: HJÆLP!! Kylling med sår :-(
Indlæg af: Metlil efter 13 April , 2015, 18:35
Update  :o

I dag har jeg duppet den sårede kylling med lidt hjortetakolie - duppede det på dunene/fjerene omkring det bare område.
Den er (sammen med sygepasser-kyllingen) sat ud til de andre igen.

Det var/er tydeligt at de andre kyllinger er vældig interesserede i at hakke i det bare område igen. Men jeg har ikke set nogen gøre det endnu. To skulle liiiiige til det, men stoppede op og virrede med hovedet istedet. Tænker at det var lugten der fik dem til at stoppe...  /o

MEN - jeg er nu stadig ikke HELT tryg ved situationen. Jeg synes de andre er efter den - ja, nærmest mobber den....?? Kan de gøre sådan noget? Den ser i forvejen meget anderledes ud end de andre, da den er sort og de fleste andre er lyse/gule/hvide - og nu hvor den har den bare hals ser den jo bare ekstra anderledes ud.

Den er blevet meget mere frisk af at være inde, men jeg synes hurtigt den "gamle" adfærd er tilbage, hvor den ligesom render lidt væk fra de andre og er på vagt hele tiden.... Det er synd for den synes jeg  :-[ Men den klarer sig vel nok.... Jeg kan godt mærke at jeg tillægger den lidt menneskelige følelser, og tænker at den nok er ked af at blive mobbet  ???

Nå, men det var en update... Nu må vi se om der bliver mere ballade....  >:(
Titel: Sv: HJÆLP!! Kylling med sår :-(
Indlæg af: Metlil efter 14 April , 2015, 08:05
Nå.... Nu måtte jeg tage den lille ind igen her til morgen. Den havde et stort grimt kødsår i nakken igen  /d :-[

Lige nu tænker jeg, at jeg ville ønske jeg vidste om den er en hane eller en høne. For er den en hane, skal den alligevel nok dø på et tidspunkt da vi ikke skal have hane....

Og så er det ikke helt besværet værd for hverken mig eller kylling. Og så er det synd for den at den skal flyttes frem og tilbage hele tiden fordi de andre ikke kan lade den være.

Men, 2,5 uge er for tidligt at vurdere om det er hane eller høne, er det ikke?

Øv en start på dagen  :(

Kh. Mette