Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Frk.olsen efter 27 April , 2009, 17:22
-
Jeg bliver altså nødt til at starte en ny tråd, så jeg kan få lov at skrive den overskrift *f
Jeg har lige været ned for at se til mutterskruk - man må jo heller liiiige holde et vågent øje med hende og hendes famøse klatter. Denne gang havde hun - fornuftigt nok - valgt at lægge dem UDEN for baljen, men dog stadig i huset. Hun skal åbenbart ikke for langt væk fra reden og det med rette! For da jeg lige checkede æggene - ja egentlig var det mutterskruks rø... jeg checkede - så jeg at et af æggene havde en revne og et lille krakkeleret prik. Øv tænkte jeg, og krydsede fingre for at det var tvivlsægget, men desværre. Men da jeg så checkede de andre fandt jeg et til! Dette så mere ud, som en kylling på vej ud. Da jeg satte dette til øret, pippede det nok så lystigt :D Det er jo intet mindre end fantastisk!!! To ud af 4 (5) har hul i!!! :D
Jeg ventede dem ellers tidligst på torsdag (de er langt under onsdag den 8.april kl. ca. 19.30) Nu kan jeg slet ikke vente... Jeg ved godt at jeg skal holde fingrene fra at pille i æggene og at det kan tage laaaang tid, for kyllerne at komme ud... Men nu sker det!!! Min store drøm :D
Jeg er helt oppe at ringe, min kæreste har ondt i maven af grin af mig. Total lykkelig og helt rundt på gulvet over et par hullede æg. Men han synes nu alligevel også det er lidt imponerende...
Jeg må liiiige ud og tage lidt billeder :D - Hvor er det altså bare fantastisk!
-
Jeg ved lige hvo'n du har det *b Tillykke
-
Been there too ;)
Det er helt fantastisk :)
Husk den stærke kaffe i nat ;)
-
Ja det er meget spændende, jeg er lige spændt hver gang, så jeg forstå dig så udmærket ;) *d
-
Jeg kan ikke lide kaffe Wanda - kan te gøre det??? :D ... Godt jeg først skal møde 10 i morgen... Kan man tage "barselsorlov", når man får kyller???
Nå, har taget lidt billeder af de berømte æg - hullerne er allerede blevet større...
(http://lh5.ggpht.com/_NC1_kwZwpSU/SfXY3rPtS2I/AAAAAAAAJT0/W6Zo8tzULh0/s640/P1070045_small.JPG)
Æg 1
(http://lh4.ggpht.com/_NC1_kwZwpSU/SfXY3yhXwXI/AAAAAAAAJT8/XDAgtQW9ZAw/s640/P1070044_small.JPG)
Æg 2
(http://lh3.ggpht.com/_NC1_kwZwpSU/SfXY4yFOtCI/AAAAAAAAJUM/R7V2gM6hI10/s640/P1070047_small.JPG)
Vufferne venter spændte på nye "legekammerater"
-
Aj, det er da bare så spændende :D Min skruk, som (igen-igen) kun har ét æg under sig ::), er godt og grundigt træt af mig. Jeg skal nemlig hele tiden lytte efter det første "pip". Jeg er vild med lyden af "pip" "dok-dok-dok" "pip" "dok-dok-dok", når kyllingen går igang med at hakke sig ud af ægget - det er noget af det bedste ;D ;D ;D
-
Jamen det er bare fantastisk. HVER GANG! *o
Held og lykke - håber vi ser billeder igen i morgen (hvis du da ikke er gået omkuld af søvnmangel )
-
Jeg tror heller ikke, man kan blive træt af at få kyllinger *d
-
Jeg kan ikke lide kaffe Wanda - kan te gøre det??? :D ... Godt jeg først skal møde 10 i morgen... Kan man tage "barselsorlov", når man får kyller???
Jeg kan heller ikke li kaffe :( men hvis der er mælk nok i, så kan det lige klemmes ned, 2/3 mælk og 1/3 tynd kaffe :)
Og jeg kunne ikke få barselsorlov desværre, min chef har slet ingen forståelse, men han kunne godt tage fri for at tage ud og kigge ny båd >:( At forklare ham ligheden var håbløst ;)
-
Nejjjiiii, hvor er det spændende. Glæder mig til at se de små vidundere.
Tillykke med dem in spe. *h
-
Så er første lille pip ude *p *d *p *d *p *d Nåååååååå, den er lille. Endnu ikke helt tør...
Skal man flytte skallerne???
-
Tillykke hønsebedste! Hvor er det dejligt. En lille dans også herfra.
*d
-
Og så liiiige et par billeder af mit første hønseafkom...
(http://lh6.ggpht.com/_NC1_kwZwpSU/SfYZ2VfeO2I/AAAAAAAAJV8/QU1mcvfQ2e0/s640/P1070049_small.JPG)
(http://lh4.ggpht.com/_NC1_kwZwpSU/SfYZ2L2lX4I/AAAAAAAAJV0/KRaYJq7r_e4/s640/P1070050_small.JPG)
Det andet æg er ikke nået videre og de to sidste er hele endnu... suk!
-
Tillykke Tillykke, jeg har lige været der med mine første maskin udruget kyller. Jamen det er ubeskriveligt !!!!! Dejligt.
-
Hvor er den bare totalt sød!! Glæder mig til det bliver min tur ;)
Stort tillykke <L
-
Hvor er den fin, Rikke, stort tillykke <M
Jeg flytter altid skallerne, men ved faktisk ikke "hvad det rigtige er".
-
<I Tillykke med det lille pus, den er bare skøn det er en oplevelse hver gang *d *p *p
-
Stadig kun lille pip i reden, men nu er der hul i alle 3 æg (ikke i det tvilvsomme, men det vidste jeg jo godt...) Uha, jeg kan jo næsten ikke tage på arbejde i dag... ::)
-
Tillykke med det lille pus. Det er helt vildt så små og lette sådan en nyklækket kylling er.
<I <I <I
-
Så er der 3 kyller ude og den sidste har lavet et fint hul, som den netop kan få næbet ud af :D Nej, hvor er de bare skønne. De virker næsten pelsagtige...
Jeg er lidt i tvivl om, om jeg skal lave et hul i baljen, som de kan gå ind og ud af eller om de skal helt ud af baljen og bare have reden på gulvet. Jeg synes bare der er lidt store revner i mellem de skrå tag og bunden, jeg er bange for at de falder ned og sidder fast. Jeg synes også jeg har hørt flere fortælle om, at en kylling er røget ind i et hjørne og død af kulde - er baljen med et hul i så ikke bedre???
-
Du skal i hvert fald på en eller anden måde sikre dig, at kyllingerne kan følge med hønemor - ellers fryser de ihjel.
-
Du skal nok ikke nøjes med bare et hul, du skal nok mere skære en kvart side af. Kyllinger kan være noget så åndsvage til at finde vej ind og ud af huller. ;)
-
Jeg tog baljen helt ud på dag 1, lavede en kæmperede af halm (med et godt lag spåner under). Jeg lagde godt med halm op af bagsiden og den ene side af skrukkehuset, så reden nærmest havde sider. Halmen gik et godt stykke ud i skrukkehuset. Skrukken er også god til at putte kylligerne ind under sig.
-
Jeg valgte at skære et hul i baljen, ca. 1/4. Så må vi se om de kan finde ud af det, eller om den skal helt væk.
Mens ordnede redekassen, fik mutterskruk sig lidt at spise og drikke. Hvornår begynder kyllerne at få noget ??? Mutterskruk ligger stadig på reden hele tiden, venter hun pænt på at det sidste æg klækker??? Og hvor længe kan de små klare sig uden mad ???
Puuuuh, sikke mange bekymringer man har som kyllemormor ::)
-
Tillykke med de små *y
Så dejlig en oplevelse. Ja mutter ligger pænt på reden for at vente på det sidste æg skal blive færdig.De små som er kommet kan klare sig i 24 timer uden noget som helst, lidt smart når nu mutter må blive på reden til alle er ude. *t
Men du kan jo godt stille lidt vand i en meget lav kantet fad, samt noget startfodder *f så det er klar når mutter er klar til at føre dem til fodderet
-
Tillykke tillykke. Smukt billede :) <I <I <I *h
-
Men du kan jo godt stille lidt vand i en meget lav kantet fad, samt noget startfodder *f så det er klar når mutter er klar til at føre dem til fodderet
Det har da stået der læææææænge ;D
To af kyllerne har "stillet op" til fotografering
(http://lh3.ggpht.com/_NC1_kwZwpSU/SfdOOeZ6JcI/AAAAAAAAJX4/EnlPAd4xiT4/s640/P1070061_small.JPG)
-
Hvor er de bare nuser *p *p *p *p *p
-
Ih altså, de nærbilleder er fantastiske. ::) Bare jeg havde en nabo, der havde kyllinger, så jeg kunne komme tæt på dem. Selv skal jeg ikke have nogen. Alle de søde historier og billeder kan ikke opveje de hjerteskærende om små kyller, der bliver syge osv. Jeg ville ikke kunne klare al den bekymring.
:)
-
Iiiih... Den sidste er STADIG ikke kommet ud. Er det meningen at den skal prikke hul hele vejen rundt eller hur? For sådan som den ligger nu kan den ikke prikke noget som helst. Næbet og det ene øje er frit, resten er i ægget. Nu må den altså godt snart skynde sig!!!
Liski, jeg er godt nok ikke just nabo, men du er hjertelig velkommen forbi alligevel ;D
-
Rikke, først prikker kyllingen hul i ægget med ægtanden, derpå ligger den og spænder og presser indtil der er en revne hele vejen rundt i ægget, endelig får den også hinden revet over, og kan så få lov til at brede sig. Ovenpå dette er den udmattet, og skal bare ligge og tørre og komme til kræfter under sin mor eller hvordan man nu gør med en maskine.
-
Jamen den har lavet et hul i æg og hinde, men ikke ikke nogen revne hele vejen rundt. Den har ligget sådan siden i går aftes - altså snart 24 timer. Burde den ikke være kommet videre???
Jeg har prøvet at tage et billede, men det er desværre ikke blevet så godt...
(http://lh3.ggpht.com/_NC1_kwZwpSU/SfiY4oCkIHI/AAAAAAAAJYo/whycCPDCKYc/s640/P1070062_small.JPG)
-
Hvis nu det var mig, og det er jo kun mig, så ville jeg knække lidt af skallen af og se om den så ikke kommer ud. Den har jo ikke rigtig nogen steder den kan klemme imod for at skubbe skalleb af. Desuden ser hinden meget tør ud så den sidder nok også fat i den.
Du kan gøre hinden fugtig med en våd vaskeklud eller lign. Så kan det komme af uden at trække alle dunene med af.
-
Det var liiiiige det svar jeg håbede på, for den tanke har jeg også. Hinden ER tør og skallen MEGET tyk og hård, så jeg er faktisk ikke sikker på at stakkels Lille Pip d.IV kan komme ud selv.
Men jeg har jo flere gange læst at man ikke må pille - men fingerne klør altså mere og mere...
Den får til jeg skal i seng - er den ikke kommet ud, piller jeg!
-
Jeg ville nok gøre hinden fugtig, og så pille lidt i skallen, altså lade hinden sidde, men holde den fugtig, så skal den nok komme helt ud, den er jo sådan set halvvejs ude.
Hinden kan være tørret fast til kyllingens dun, så det er vigtigt, at den holdes fugtig.
Det er lidt en fornemmelses sag, hvor lidt eller meget du kan pille i skallen, men hvis du forsigtigt brækker små stykker af, er jeg sikker på at det nok skal gå.
Men jeg ville nok hjælpe den lidt på nuværende tidspunkt. For den ser jo tør og næsten færdigklækket ud.
Held og lykke, Rikke
-
Ja, det er altså også dér, jeg skrider ind. Som tidligere skrevet: gør skal og hinde fugtig (våd køkkenrulle er fint) og bræk så forsigtigt skallen af bid for bid. Pas på omkring kyllingens blommesæk - maven er måske ikke lukket endnu. Lad evt. lidt hinde sidde dér. Den ser jo frisk nok ud! Men selvfølgelig er den træt efter den omgang.....
-
Frk Olsen: Det er et rigtig godt billede. Spændende og sjovt at se den stakkel krøllet godt og vel sammen. Hvis du har et par billeder mere, så tror jeg godt at de kunne tåle at blive offentliggjort.
Når det så er sagt, så har jeg med et stort smil på læben læst alles begejstrede indlæg igennem og uværligt kommer jeg til at tænke på mor og svigermor, de gange jeg selv har fået børn. Begejstringens niveau er dejligt ens.
Blot en venlig betragtning fra sidelinjen.
Sune
-
*k
-
Rikke, noget nyt?
-
Venter også spændt på at høre, hvordan det er gået?
Hvis jeg har en, som jeg fornemmer har lidt besvær med at komme ud, knækker jeg så meget skal af, at den ikke har problemer med dette, og lægger den så tilbage i en halv skal.
Ikke noget med at pille kyllingen ud, da den kan hænge i navlestrengen, og man kan nemt komme til at ødelægge kyllingen, hvis man bare tager den ud.
Lært af bitre erfaring fra mit allerførste kuld, men har haft 100 % succes med det andet.
-
<E for alle jeres indlæg. Jeg er ked af at jeg ikke kunne fortælle jer, hvordan det gik i går aftes, men kæresten havde sat computeren til "noget oprydnings noget", så den kunne ikke bruges <B.
Jo jeg ventede ægget frem under Mutter bevæbnet med vand og køkkenrulle. Lille Pip d. IV fik blev blødt godt op udvendig og fik lidt dryp omkring baghovedet. Jeg brækkede lidt af ved baghovedet, så hovedet kom fri - En to vupti var den ude og lå og rullede lidt rundt i min hånd. Den var næsten tør - bort set fra baghovedet naturligvis.
Den blev hurtigt puttet under Mutter igen, der vist var LIDT træt af mit renderi.
Her til formiddag har Mutter lagt sig ud i løbegården og de små futter lidt rundt og hakker i lidt græs. Jeg kan godt se hvilken en der først kom ud i går, for den er noget mere usikker på benene end de andre. Sjovt nok var det den der var kommet længst væk fra dundynen. Den måtte liiiige hjælpes det sidste stykke tilbage, for vejen var lang og ujævn og svær for et par usikre og trætte ben.
Men der er rigtig familieidyl i skrukhuset.
Jeg regner med at flytte skrukhuset og gård ind i hønsegården i aften, så alle kan vænne sig til hinanden. Fredag eller lørdag kan der så blive åbnet, så må vi se om Mutterskruk vil vise de små, sådan rigtig frem for de andre høns.
Er der nogen der har et godt navn til den lille fastklemte???
@ Sune: Jeg har to billeder af den fastklemte, de er ret ens, men enhver der vil bruge dem er hjertelig velkommen... De kommer også til at ligge i mit galleri.
(http://lh4.ggpht.com/_NC1_kwZwpSU/SfiY4TICbKI/AAAAAAAAJYg/dpl7OX1NzcY/s640/P1070063_small)
(http://lh3.ggpht.com/_NC1_kwZwpSU/SfiY4oCkIHI/AAAAAAAAJYo/whycCPDCKYc/s640/P1070062_small.JPG)
-
Ja, hvis det nu bliver en hane, så skal den da hedde Klemme
Iøvrigt fede billeder, specielt det øverste.
-
Jeg elsker happy ends. *y *y *y
-
Det ser ud til at jeg skal blive ved med at hjælpe lille "Benjamin(e/a)", som den hedder indtil noget bedre kommer op - jeg håber jo på at det er høne, allligevel siger jeg han om den.
Da jeg kom ind i forhaven efter at have været ude med hundene, kunne jeg høre en høj og skinger pippen fra baghaven! Jeg troede først det var en fugleunge fra en rede i nærheden, men det viste sig at være Benjamin(e/a). Mutter var gået ind i skrukhuset igen, men denne lille klumpe dumpe, kunne tilsyneladende ikke finde ud af at komme ind. Han stod bare udenfor i skyggen og "hylede". Han blev glad og stille,da jeg samlede ham op, sikke da også nogle kolde fusser! Stakkel. Han blev proppet ind under mor. Jeg vil holde et vågent øje med ham resten af dagen og så håber jeg han bliver hurtigere og mere sikker på benene i morgen.
Jeg synes Mutterskruk virker lidt afvisende overfor ham. Hun hjælper ham heller ikke ind, når han står foran hende og prøver at komme ind under hende. Jeg prøver at lære ham, at det er nemmere at gå ind bagfra... Synes hun mon han er for svag?
-
Rikke, jeg havde lidt den samme oplevelse med min lille Syver, den var lidt langsommere, blev lidt hurtigere træt osv de første dage i forhold til de andre kyllinger. Den følger fint med nu, og forskellen mellem den og de andre bliver mindre og mindre.
Jeg er sikker på den nok skal klare sig fint *k *k *k