Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: sillemiskas efter 03 April , 2015, 22:39

Titel: Have-Orpington fodring
Indlæg af: sillemiskas efter 03 April , 2015, 22:39
Hej,
endelig var jeg så heldig at få fat i nogle store orpingtondamer i rette alder. De er fra juli 2014 og skal fungere som hygge/have/ægproducerende/fryd for øjet høns.
Hvad skal jeg give dem af foder. De vil komme meget ud i haven og de vil naturligvis få skræller osv fra køkkenet. Jeg vil gerne holde dem så økologiske som det er muligt (og økonomisk forsvarligt) Jeg vil gerne give lidt majs til at farve blommen. Skal de have kraftfoder/æglægningsfoder eller er korn nok? Skaller skal de naturligvis have, men er der også andre vigtige eller smarte ting? Hvad med vitaminer? Og hvad kan jeg forkæle dem allermest med når jeg ikke lige har en regnorm ved hånden?
Håber på lidt oplæring, på forhånd tak  :)
Titel: Sv: Have-Orpington fodring
Indlæg af: Henrik givskud efter 04 April , 2015, 07:03
Skøn race, jeg har haft dem i over 30 år. Du skal IKKE give dem majs det bliver de fede af og så får du ingen æg, hvis de går frit får du alligevel flotte blommer, så det er unødvendigt at give dem det. Jeg ville købe et æglægnings tilskudsfoder og noget havre og byg, og så lave en blanding med en del af hver og så give dem en portion så de spiser op hver dag. Med frit udløb og rester fra køkkenet behøver du ikke tænke på vitaminer. God fornøjelse
Titel: Sv: Have-Orpington fodring
Indlæg af: sillemiskas efter 04 April , 2015, 09:31
Tusind tak for godt og hurtigt svar  :)
Titel: Sv: Have-Orpington fodring
Indlæg af: hanemikkel efter 04 April , 2015, 09:39
Så bange skal man nu heller ikke være for majs. I USA er der tradition for mere majs end korn i foderet.

Men lad alligevel være med at give dem alt for meget. Især hvis de også får hvede og rester af brød.

Byg og havre skal de heller ikke have alt for meget af. Det kan give dem maveproblemer og klatter bagpå.

Det letteste er et færdigt fuldfodder, som de fx har økologisk i Land og Fritid. Så kan du supplere med rester og håndfodre med lidt korn for underholdningens skyld.

Jeg er enig med Henrik i, at de nok skal få flotte blommer i æggene hvis de går frit. Eller hvis de får græsafklip og ukrudt i hønsegården.
Titel: Sv: Have-Orpington fodring
Indlæg af: Henrik givskud efter 04 April , 2015, 20:21
Det rigtigt som mikkel siger at det er nemmest med fuldfoder, men der blev nævnt noget med økonomi, og så er det altså billigere med tilskudsfoder og korn.
Titel: Sv: Have-Orpington fodring
Indlæg af: Lene Skelmose efter 05 April , 2015, 00:17
Der er bare den hage ved det at vi hobbyhønseholdere ikke kan købe øko tilskudsfoder. Det  findes ikke på markedet i mindre mængder - så vidt jeg ved. Der var for nylig her på forum en henvisning til nogle fodringsforsøg med hvede og forskellige planter. Resultatet var at høns fodret med hvede og med adgang til grønt og med mulighed for at finde smådyr lagde lige så mange æg som konventionelt fodrede høns. Det er jo tankevækkende! I forsøget indgik bestemte planter, men mon ikke en varieret havebeplantning er lige så god - om ikke bedre.
Titel: Sv: Have-Orpington fodring
Indlæg af: frydensberg efter 05 April , 2015, 12:57
På amager mølle kan man godt købe økologisk tilskudsfoder i 25 kg sække.
Jeg deler det op i to portioner med det samme, der opbevares tørt i lufttætte beholdere, da de ikke har en så god holdbarhed som ikke-øko foder (siger min erfaring mig) -og mine 8 have høns er noget tid om at komme igennem 25 kg, da de langt foretrækker selv at finde maden frit i vores villa have på 720 m2, eller at mæske sig i vores rester fra køkkenet, desuden er de blevet forvent med en sjat vildtfugleblanding hver dag, de elsker det, og vi bruger det til at gøre dem tamme så de spiser gerne af hånden :-) Først efter disse tre ting vælger de til nød lidt industrifoder, så 25 kg. holder lææænge hjemme hos os :-)
Mine 8 høns (4 s/k maran, 2 vildblå araucana, 1 sussex, 1 wyandotte) lægger 7 æg om dagen, med de flotteste orange blommer.