Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Problemer og sygdomme => Emne startet af: Lene Skelmose efter 08 Marts , 2015, 17:48
-
Jeg har lige opdage at hønsene har lus. Jeg havde en høne oppe i favnen for at tjekke for netop lus - fandt dog ingen. Men fem minutter efter var mit hår fuld af krible-krable. Sjusket tjek fra min side. Øv. Jeg har været i nærheden af mine 5 dage gamle kyllinger og er selvfølgelig nervøs for om der skulle være faldet nogle lus af til dem også. Hvad gør jeg hvis de er smittede? Har tænkt at en let pudring med Hemexcide måske er det første jeg kan gøre. Tåler de Stald-Chok?
-
Til så små kyller ville jeg bruge Drop-Lop fra America-Thisted eller Helle's opskrift på urteolie (se Leksikon).
Begge dele virker ved at stinke og få lusene til at ønske sig langt væk - og begge er giftfri alternativer til StaldChok, som jeg ikke ville bruge på så små dyr.
Hermexide er også ok - men som du siger: En let pudring - du skulle jo nødig dehydrere kyllerne også :)
-
Jeg kigger lige på det så jeg er forberedt hvis uheld er ude. Tak for rådet. Man er jo lidt næn om de små kræ.
-
Hm. Er du nu HELT sikker på, at dine kom fra hønsene? Man kan jo også være uheldig bare at have fået menneskelus, og en hel invasion i håret på 5 minutter virker underligt. De skulle jo alle målrettet være kravlet op af armen med sikker kurs mod håret, uden at du lige havde lagt mærke til det.
-
Det tænker jeg også. Har selv lusebehandlet ca. 30 høns 3 gange uden at få lus på mig selv. Og der var en del af dem der vrimlede med lus.
-
Det var helt sikkert hønselus. Har iøvrigt oplevet det før. De er hurtige til at kravle op. Man kan også mærke at de gør det, hvis ikke man har for meget tøj på.