Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hyggesnak => Emne startet af: Henrik givskud efter 25 Februar , 2015, 08:08
-
Ja, det var det der redede livet for min flotteste avlshane.
Forhistorie : Sidste år fik jeg en avlshane hjem fra Frankrig, til mine elskede agerhønefarvede orpington, blodfornyelse skal der jo til, og chancen for at få nyt blod så langt fra dk bød sig da der var europeisk special udstilling på LU 2013. Hanen var ikke perfekt, men havde det mine dyr manglede og mine var stærke i det han manglede, han befrugtede helt fantastisk, så det blev til rigtig mange meget gode kyllinger, skønt. Efter at have sorteret hårdt endte jeg med 12 høner og 4 haner som jeg ville beholde til videre avl. Og nu kommer vi så til det. En af hanerne var i en klasse for sig, selv en meget erfaren orpington dommer som har set ham og sagt at han er noget helt specielt. Hanen blev selvfølgelig sat til de bedste høns midt i dec, de første æg km i maskinen først i jan men alle var blanke :-(
Hans brødre og de andre avlshaner befugtede, nogle bedre end andre, men alle var igang. 2 uger senere skulle der lyses igen, samme resultat, de andre havde enda øget % væsentligt, men ikke super hanen. Så måtte den jo lade livet, de gode høner ville jeg have kyllinger af, men tiden løb fra mig, og så kom der æg i maskinen igen. I går aftes blev de lyst, og så var miraklet sket, over halvdelen af ægene er befrugtede, skønt. Godt man har lidt meget om ørene engang imellem.
-
Ja, nogle gange arbejder tiden for en, helt uden man opdager det /o
Skulle det forstås sådan at du nåede at hugge hovedet af ham, men fik nogle befrugtede æg efterfølgende - eller lever han endnu?
Og så ville jeg for resten gerne høre om du har et bud på hvor længe høns, som har mistet deres hane, kan blive ved med at producere befrugtede æg? Har hørt at det kan se i hvert fald en måned efter, men også at hvis der kommer en ny hane til, vil hønerne "lade hans sæd komme til", dvs. den gamle hane går helt i glemmebogen. Nogen der kan kaste lys over det?
-
Jeg nåede heldigvis ikke at hugge hovedet af ham, så ham spankulerer stolt rundt endnu.
Jeg har læst et sted at man har haft høner der lagde befrugtede æg 45 dage efter hanen var taget fra, men jeg har nu svært ved at tro det.
-
Tak til Henrik for at dele en lærerig historie :)
Jeg mener at have læst at befrugtningen KAN holde i hønen op til en måned efter, men at befrugtningen bliver meget usikker og faldende efter en uges tid. Dette stemmer også med mine egne erfaringer.
Hilsner