Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Lykkegodthaab efter 20 Februar , 2015, 19:48
-
Jeg kunne godt bruge jer erfarnes hjælp til, at vælge den rette race til de behov vi har og de forhold vi kan tilbyde.
Om antal tænker jeg 4-6 høner.
Hønsene skal bo i et hjemmebygget hønsehus på ca.2 kvm, med adgang til hønsegård på ca 6 kvm.
Vi bor i et villakvarter, men vil dele haven op, så hønsene kan komme ud dagligt og 'græsse' på ca 300 kvm græsplæne, bed osv.
Haven hegnes ind med et 60 cm højt hegn og vores naboer er ikke interesserede i, at få hønsebesøg i deres have (der er udover hegnet også en 2 m høj hæk mellem).
Jeg vil gerne have høns, for at de kan levere æg, indimellem kød og være hygge i haven.
Så vores prioriterede ønsker til racen er:
1) må ikke være flyvske/flyver over 60 cm hegn
2) roligt gemyt (ikke aggressiv overfor børn)
3) producerer mange æg
4) skraber ikke for meget i hønsegård/ plæne
5) er egnet til slagtning efter et godt liv
De racer jeg selv har overvejet er Plymouth Rock (R), Orpington og Brahma.
Håber at høre jeres gode ideer!
-
Det er alt for lidt plads til store racer. Du kan måske ha 3-4 dværghøns.
-
Huset er stadig på arbejdstegning, så vi vil godt kunne regulere på størrelserne efter den rette race.
Men dværghøns kunne også sagtens være en mulighed
-
Ja, jeg vil også sige, at ud fra oplysningerne i starten af tråden, så må det være dværghøns hvis det skal være optimalt. Og hvis det så også er fodbefjerede (Kochin osv.) så minimeres skraberiet.
Men hvis du justerer husets samt gårdens størrelse, som du selv antyder er en mulighed, ja så er det da bestemt ikke umuligt at du kan holde høns i stor race. Men vælg en race der ikke har den store trang til at løbe rundt :)
-
Hvis du vil ha de store tunge racer som dem du nævner, så skal du op på min. 1 m2 hus pr dyr og min det dobbelte i gård og meget gerne mere. Det hjælper jo selvfølgelig hvis de går frit dagligt. Du skal ha med i dine overvejelser at store høns = store lorte på græsplænen ;) Jeg har i hvert fald opgivet at ha mine gående frit.
Både brahma og orpington findes som dværg. Er lidt i tvivl med plymouth rock'en, men mener ikke de gør.
Har du set brahma i virkeligheden? De er jo altså virkelig store, og et hus på 2 m2 kunne du måske godt proppe 6 høner ind i, men så ville de også ha svært ved at vende sig om ;) Nu kan jeg se du bor i Nordjylland. Hvis du har lyst og ikke har for langt, så viser jeg gerne mine høns frem og tager en hønsesnak :)
-
Jeg er blevet udsat for argumentationen, at dværghøns simpelt hen er det eneste rigtige.
De skider og ødelægger mindre (ligefremme argumenter), og giver relativt set mere for foderet. Vi fik lidt tilfældigt anskaffet 3 dværg wyandotter, som nok er de populæreste dværge, bl.a. fordi de kan fås i snart sagt alle farve. De giver også æg med store blommer. Det lille trekløver er flittige æglæggere, men der bliver ikke et stort måltid af én høne, især den lille røde er nærmest på størrelse med en stor due, men hun er godt nok sød :) Vi går nu nok efter nogen i fuld størrelse næste gang ;D
-
Måske skulle du nøjes med tre høns, til det plads der er til rådighed. New Hampshire kunne også være et bud. De kan dog godt skrabe en del, men de er rolige, lægger mange æg, flyver ikke, og der er godt med kød på.
-
Hej
Du burde overveje Barnevelder som lever op til de krav du stiller,har 3 tilbage og flere må der heller ikke være i det hus du vil bygge.
mvh Walter
-
Vi har lige præcis den type hønsehold her i vores villahave. Med et ca. 2 m2 hjemmebygget hønsehus på pæle og ca. 6 m2 hønsegård + indhegnet område af haven med 1 meter højt grønt trådhegn og tentorpæle.
Mandag-torsdag i dagtimerne 8-15 går hønsene inde i hønsegården, og når vi kommer hjem bliver de lukket ud i den afgrænsede del af haven hvor de har ca. 50-60 m2 at løbe rundt på.
Vi startede som nybegyndere sidste sommer, og fik 3 store New Hampshire 1 års høns og 4 Wyandotter som var 1 mdr. gl.
Der var fyldt godt op i hønsehuset, men det blev kun brugt til æglægning og soverum. Al fodring sker udendørs under hønsehuset. Og i sommerhalvåret opholdt hønsene sig udendørs i alle vågne timer.
I november blev 3 af Wyandotterne slagtet, så her i vinterhalvåret har vi kun haft 4 høns i hønsehuset, som er uden varme og lys. Nu har vi haft en mild vinter, men 4 store høns på 2 m2 i vinterhalvåret er absolut max. hønsehold i den størrelse hus.
De 6 m2 hønsegård bør kun bruges som opholdssted i kort periode af dagen. De bør have mulighed hver dag for at rende rundt på større areal og strække ben og vinger.
Vores have ligner et skyttegravs-område efter en krig - for især NH'erne er ret hårde ved blomsterbede og græsplænen :-)
Høns kan sagtens hoppe over et hegn på 1 meter, og en hæk holder ikke en høne inde i haven. Den kan sagtens smutte igennem en hæk og ind til naboen. NH + Wyandott er dog ikke slemme til at flyve over hegnet. Vi har kun været på hønsejagt et par enkelte gange.
PS: Vores 4 høns tér sig som om, at de har haft en rigtig god vinter. De har ikke været syge og lægger allerede nu 2-3 æg dagligt.
Vh. Helle
-
Jeg vil slå et slag for australorper. De opfylder kravene, de giver mange æg, flyver ikke, er meget rolige og så er de simpelthen smukke. Ved så ikke lige hvordan det er med skraberiet. :)
-
Jeg er enig med @doktorlarsen australorps styrer /o