Dansk Fjerkræ Forum

Hønsegården => Høns => Emne startet af: Gok efter 24 Januar , 2015, 13:51

Titel: Hvilke dværghønseracer bliver mest tamme?
Indlæg af: Gok efter 24 Januar , 2015, 13:51
Det er mere end 30 år siden, jeg sidst havde dværghøns, og det var primært Mille Fleure.
Som barn havde jeg også et par dværghøns af anden race.
Det jeg især husker er, at de altid blev meget tamme, uden at jeg egentlig gjorde noget specielt, for at de skulle blive det. Også de kyllinger, som hønerne rugede ud, blev meget tamme.
Derfor kan jeg i dag ikke forstå, at både min søns fem og mine to DværgWyandotter bestemt ikke er blevet tamme.
Min søn købte for et par år siden fire halvstore kyllinger, og senere rugede disse nye kyllinger ud, desværre med mange haner.
Jeg selv købte en rugemaskine, og rugede seks kyllinger ud (fire haner), og opfostrede dem som deres ”hønemor”, for at være sikker på, at de ville være knyttet til mig.

Efterhånden som kyllingerne voksede op, og det gælder både de høneudrugede og de maskinudrugede, forsvandt det meste af den tillid de havde i starten. I dag vil de helst ikke røres ved, og bestemt ikke bæres, hvis de ellers kan blive fri!

Til foråret regner jeg med, at lade de to høner udruge nye kyllinger, så jeg kan få et par høner mere, men har fået den tanke, at det måske ikke skal være DværgWyandotter, for måske har det noget med racernes personlighed at gøre, om de bliver tamme.

Kan I, som har så stor erfaring, fortælle mig om der er forskel på racerne, og hvilke dværgracer skal jeg satse på?
Titel: Sv: Hvilke dværghønseracer bliver mest tamme?
Indlæg af: Frank H. Kristensen efter 24 Januar , 2015, 15:13
Der er forskel på racerne og nogle gange også stammerne for hvor nemt de bliver tamme og tillidsfulde. Derfor kan det have meget med sagen og gøre.

Dværg Wyandotter bliver nemt tillidsfulde og spiser af hånden og så videre, men de bryder sig ikke om at blive løftet eller båret på i forhold til andre racer er min erfaring.

Antwerpener Skæghøns er klart mine favoritter og gør stort set ingenting for at de bliver tamme og de vil også gerne nusses på brystet og sidde på skuldre eller i arm sågar de tammeste af dem. Dog kan nogle af de vagtelfarvede varieteter have lidt mere temperament end de andre.
Skal også siges at som kyllinger kan Antwerpener være lidt flyvske, men det forsvinder med et når de bliver store.

Så er der MEDK og Ko Shamo som er nogle utrolig grimme racer synes flere, men når de først har mødt dem og haft kontakt er det ligesom om at de har charme istedet. Disse to er de absolut nemmeste racer at få tamme uden nogle som helst anstrengelser.

På mit profilbillede ser du MEDK som overhovedet ikke er blevet snakket med eller håndfodret som kyllinger, men satte mig bare ud til dem en dag for at få taget nogle billeder af dem og de både står og vil snakkes med og er bare lige til at samle op.
Titel: Sv: Hvilke dværghønseracer bliver mest tamme?
Indlæg af: Gok efter 24 Januar , 2015, 19:30
Tak for hjælpen Frank.
Efter det du skriver, er det ikke Wyandotter jeg skal forsøge mig med til foråret, men da jeg synes at "en høne skal ligne en høne", så bliver det næppe de racer du anbefaler.
Jeg har netop brugt nogle timer med at se på mange andre racer, men det er jo næsten de færreste der "ligner" en høne  ;)
Dansk Landhøne i dværg og visse andre kunne bruges, men nu vil jeg i første omgang afvente evt. svar her på siden.
Titel: Sv: Hvilke dværghønseracer bliver mest tamme?
Indlæg af: Karensminde efter 16 Februar , 2015, 12:31
Dværg wyandotter kan sagtens blive tamme, nogle af mine spiser af hånden uden jeg har gjort noget for det. Men de er ikke meget for at skal bæres rundt på.

En anden god race er hollandske dværg, meget rolige høns som kan blive meget tamme, men de kan os været lidt flyveske. Det er min lillesøsters høns, hun kan slæbe rundt på dem lige som hun vil. Hun har enda en der er så tam at hun kan sætte den på skuldren og så gå rundt at lave alt muligt andet.