Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Hønsehuset => Emne startet af: psindrup efter 14 Januar , 2015, 19:09
-
Jeg har lige købt 4, 18 uger gamle, Isa Brown (og tre andre, af ukendt race) som endnu ikke er begyndt at lægge æg.
Skal jeg holde igen med det grønne til mine høns, indtil de begynder at lægge æg, eller skal jeg bare lade dem æde hvad de har lyst til af køkkenaffald, brød og hvede?
Jeg er ikke interesseret i "optimeret æglægning", men sætter pris på at naturen går sin gang - også selv om det betyder færre æg.
Peter
-
Hønsene er kloge nok til at tage det grønne de har behov for, så giv dem bare det de har lyst til. Henset til deres fortsatte vækst og klargøring til æglægning bør du også give dem et tilskudsfoder til æglæggende høner.
Allerhelst havde jeg nået at anbefale dog at undgå industrihøns, men du skal nu nok blive glad for dem du har anskaffet alligevel. Og bliver du rigtigt fanget af at holde høns, så vælger du rigtige racehøns næste gang ;D
Men pøj-pøj med det uanset /o
Hilsner
-
De tre "andre" høns er race-høns, men jeg kan blot ikke huske hvilke - så der er stadig håb forude for mig. /o 8)
Jeg er 100% indstillet på at have høns på hønsenes og naturens præmisser, og det er også derfor at jeg er indstillet på at hønsene har tilgang til den foder "de har lyst til", inkl. æglægningsfoder, som dog ser ud til at stå nederst på deres favoritfoderliste. ;D
Peter
-
Ja, jeg tror at der er håb for dig ;D /o
Mine høns går frit på et stort areal, og om sommeren gider de næsten ikke tilskudsfoderet, men dette er kun et tegn på, at deres behov ER dækket med andre ting.
Du gør vist allerede det rigtige, og dine æg kommer helt sikkert inden for højst en måned.
Hilsner
-
Giv dem alt det de har lyst til. Det der ligger tilbage fjerner du ved sengetid, så det ikke ligger og frister andre dyr i nattens mulm og mørke. Det kan godt være, at de ikke vil spise så meget grønt i begyndelsen, hvis hønsene kommer fra en forhandler, hvor de kun har fået pillefoder, men tilbyd dem lidt hver dag, så kommer det hurtigt.
Du kan også smide en balle halm i hønsegården og så smide et mål vildtfuglefrø ude i halmen. Det kan hønsene få timer til at gå med.
Godt grønt at starte med kan være salatblade, tomater, grønkål og diverse frugt. Avocado kan de ikke tåle. Mine gider ikke sådan noget som hvidkål, løg og gulerødder, men prøv dig frem.
-
Mine høns gider alt det grønne jeg smider i deres retning - dog undtagen tomater. Det er æglægningsfoderet de ikke gider. 8)
Det med halmballen lyder som en god ide
Peter