Dansk Fjerkræ Forum
Hønsegården => Høns => Emne startet af: Elvira efter 04 Januar , 2015, 13:04
-
Vi fik 3 kyllinger i sommers, alle haner. de 2 er slagtet og spist, men den sidste har jeg ikke kunne få mig til at slagte endnu, da han er så forfærdelig smuk. Jeg har altid sagt jeg ikke vil have en hane, da hane gal får mit p.. i kog. Samtidig vil jeg ikke have blandet racerne. Hvorfor jeg heller vil købe rugeæg.
Nu er den kære dreng så begyndt at gale, men på alle mulige tidspunkter. Vi bor på landet, og der er mørkt om natten. Der er nogle få gadelygter, men ikke noget der kan lyse op hvor hønsehuset står.
Huset har 2 store dobbeltlaget vinduer, på den ene side.
Det største problem med ham er, at han galer kl 5 nogle gange halv 5 om morgnen. (lige ude foran mit soveværelse vindue) Der er stadig helt mørkt, så jeg forstår det ikke.
2 af vores høns er store kochin og de sover altid længe, de er sjældent færdig til at komme ud når vi åbner. De må da være trætte af at han står der og skråler midt om natten.
Nogle der har en ide om hvad der sker for ham?
Ellers må han jo desværre snart følge efter de to andre.
Han er forresten en wyandotte.
-
Det korte svar er vist at det gør haner bare...
-
Haha ja den var lige til højre benet.
Naiv som jeg måske er trode jeg at de galede når solen står op, ikke midt om natten. Men det er måske ikke korrekt.
-
Nej de starter gerne længe før solen er oppe, derfor kan det være en fordel med lydisoleret hønsehus.
-
Okay tak, så blev jeg så meget klogere. Det er ikke nemt at lydisolere det mere end det er. Så jeg må jo overveje om at skal af med hoved, finde et nyt hjem, eller om jeg må flytte mit soveværelse ;) Er godt nok kommet til at holde af ham, og han er ved at være hånd tam. Men det er jo min fejl.
-
Du er måske den som kan afprøve et råd som jeg fandt I Welsumers Facebook gruppen i Holland.
Der blev skrevet om at man skal forhindre hanen i at strække sig ved at flytte siddepinden eller sætte et bræt op. Han går ikke ned fra pinden i mørke og kan ikke gale uden at strække sig så han må vente til det bliver lys, og han kan komme ned fra pinden.
Hvis du afprøver det vil vi gerne høre om det virker.
-
Tak for rådet. Men det grænser op af mine principper for hvordan dyr skal have det. Jeg kunne ikke finde på at forhindre han i at kunne strække sig ud, eller tvinge ham til at blive på pinden. Der er helt mørkt i huset til solen står op. så han kan komme ned fra pindene uden lys.
Men jeg tror jeg vil prøve at blende vinduerne af i en periode for at se om det kan hjælpe. I morges var ørepropper en god løsning. I morgen starter hverdagen, pg så står vi aligevel op på samme tid ham og jeg :)
-
Det er ikke dig der forhindrer at han går ned i mørke. De bliver altid på pinden indtil de kan se om der er noget farligt dernede. Hanen kan sagtens gale mens han er på pinden, bare der er plads nok at han kan strække sig helt ud.
Men det kan godt være at det er nok at blænde vinduer.
-
Jeg forstod det du skrev som om jeg fysisk skulle forhindre ham i at hoppe ned.
I morges galede han kl. 4, men der var også meget månelys. så idag blænder jeg vinduerne af og ser om det hjælper.
-
Jeg har ikke indtryk af at nogen har haft held med at mørklægge total. Haner galer gerne selv om det er helt mørkt. Især hvis de hører den mindste lyd.
-
Hmm. nå, jeg tror jeg prøver, hvis det ikke virker må jeg jo tage den der fra.
Men jeg husker mee og mere nu hvorfor jeg altid har sagt jeg ingen hane vil have. Hvorfor skulle der også komme sådan en sød en :)
-
Lad os høre hvordan det går :)
Ja typisk at man lige falder fir en hane... eller to ;-)
-
Det skal i nok :)
Ja og typisk mig ;D
-
På en anden tråd var der et link til et halsbånd der monteres på hanens hals på netop det punkt hvor hanen udvider halsen for at suge luft nok ind til at gale.
Når halsen ikke kan udvide sig så meget pga. halsbåndet, vil hanens gal lyde som et piv. Hanen vil ikke lide overlast af et korrekt monteret halsbånd, man kan, så at sige, selv bestemme hvor højt hanen kan gale ved at tillade en præcis mængde "slup" mellem halsbånd og hals.
Det siger næsten sig selv: Jo strammere halsbånd, jo mere afdæmpet gal.
Vi har selv hane og et isoleret hønsehus. Skulle der falde en klage fra en nabo, så bliver det halsbåndet frem for øksen. Det skal prøves før fordommen om "dyremishandling" kommer på tale.
Så vidt jeg forstår, så vil halsbåndet kun påvirke hanens gal, da det kun er når han galer, at halsen udvider sig meget for at rumme ekstra luft til galet. I alle andre situationer vil det bare virke som en hund der har halsbånd på, rimelig løst. Af den grund kan jeg ikke se at det skulle være plageri at hanen skulle gå med et halsbånd på før jeg selv har prøvet produktet af.
Måske det var noget du ville prøve ?
Produktet hedder "No crow collar".
-
Tak for tippet.
Jeg har godt læst den anden tråd. Det er dog ikke en løsning jeg bryder mig om, men sådan er vi jo alle forskellige. Mine høns går frit i haven når vi er hjemme, han vi derfor kunne komme til at sidde fast flere steder i de buske og krat med et halsbånd om halsen.
-
Jeg tror ikke at hanen vil komme til at sidde fast med det halsbånd på. Det skal sidde under fjerene.
-
Så blev vinduerne blændet af. Første morgen. Ikke et pip fra hønsehuset, før vi gik udenfor, tændte lys og begyndte at snakke.
Nu må vi se i morgen, hvordan det går.
-
Ret spændende tråd - jeg glæder mig til at høre om de blændede vinduer holder i længden :)
-
Endnu en morgen med ro. Han gav den fuld skrald da han kom ud. Der var også meget mere ro på hønsene her til morgen, mon de har fået sovet ud:-)
Er spændt på om det fortsætter.
-
Dejligt det har hjulpet. Håber du kan beholde ham så :-)
-
Det håber jeg også, men jeg er pludselig kommet til at tænke på om min mindste høne vil kunne holde til at han kravler på hende....
For hun må ikke lide overlast. Det må jeg have læst noget mere om.
-
Hvilke racer er det?
-
Hun er en silkehøne(stor men hun virker så lille ved siden af de andre) han er wyandotte.
-
Ja silkehønerne ser så små ud i en blandet flok af store racer. Personligt har jeg vurderet at mine maranhaner er for store til at gå med silkehønerne, og wyandot er ca samme størrelse. Men det kan være at andre mener noget andet.
-
Ja det var også det jeg tænkte. Hmm. Så må jeg i tænkeboks igen.
Sorte skal ingen steder hun er ynglings høne. Hun er føre høne og så er hun helt tam.
-
Jeg synes jeg har læst herinde et sted at haner nogen gange ignorerer høner der er meget mindre end dem selv, så måske kan du være heldig at det ikke bliver et problem. Men hos mig fik jeg hurtigt racerne adskilt, da en brahmahane prøvede at træde en silkehøne.
-
Han galede heller ikke i morges, så 3 dage med ro. skønt det virker.
Det er ikke en mulighed at skille dem ad. Så i weekenden må vi lige gå i dialog her hjemme om hvad vi vil med ham. Jeg kan hånd fodre ham nu, så har ikke nemt ved at slagte ham. Men nu må vi se.
-
Prøv måske at lave en tråd om emnet. Det kan jo være nogen har andre erfaringer og/eller at jeg er for pivet når jeg har skilt mine ad ;)
-
Han galede kl 5 den anden morgen, men det er blevet mindre. Kun en enkel gang.
Men jeg har bestemt at jeg vil prøve at finde et nyt hjem til ham. Jeg tør ikke risikere hønen kommer noget til.
Manden er dog blevet meget glad for at have en hane, så vi snakker om måske at finde en silkehane i stedet for ham.
-
Jeg har en dejlig silkehane til salg ;)
-
Ja jeg har kigget på ham. Men vil dog gerne af med ham før jeg finder en ny :)
-
Du siger bare til :) Jeg regner med at han får lov at gå et par måneder mere inden han bliver slagtet, medmindre hans far ikke vil blive ved med at acceptere ham.
-
Du mangler ikke en hane til den wyandotte du har? Så kunne vi bytte :)
-
Nej desværre. Ville ellers elske at ha sådan en flot dottehane :) Men jeg har 13 haner pt, og står og skal ha solgt eller slagtet i hvert fald 8 af dem.
-
Det skete også her på matriklen, at jeg blev pjattet med hanen efter vi havde haft ham et stykke tid.
Jeg er ikke nær så optaget af om hønerne bliver lidt pjuskede af at mærke hanens kærlighed som fruen i huset er.
Det er lidt skægt at der er flere mænd der bliver glade for hanen.
-
:) Hvis hun bare kunne nøjes med at blive lidt pjusket, så var det nok ok. Men han vokser jo endnu mere, og den lille høne er helt tam, og meget sød, så det vil jeg simpelthen ikke risikere.
Ja det er pudsig det er mænd der har hang til haner :)
-
Ja mænd er glad for haner, men det er også mænd der brokker sig mest over galende haner. Der er så mange nattelyde. Børn, biler, vinden, snorkene mænd og ja galende haner. Måske skal man bare acceptere at hanegal er en lyd.!
-
Enden på eksperimentet med afdækning, er kommet til en ende.
Det virkede ikke...
Den kære kok har nu fået et nyt hjem hvor jeg er sikker på han får det som konge i dit eget store rige.